Lukningen af de danske grænser og skærpelse af rejseinstruktioner

Den danske regering lukkede de danske grænser lørdag den 14. marts 2020 for alm. persontrafik som en foranstaltning mod spredning af Coronasygdommen (COVID-19). Dette betyder, at alle udlændinge, der ikke har et såkaldt ”anerkendelsesværdigt formål” i Danmark, vil blive afvist. Den danske regerings grænselukning er efterfølgende blevet fuldt op af størstedelen af EU, og globalt er særligt flytrafikken blevet indstillet eller stærkt indskrænket.

Grænselukning og rejserestriktioner

Regeringen har foreløbigt lukket persontrafikken fra 14. marts til og med 10. maj 2020. Grænselukningen betyder formelt, at regeringen aktiverer retten til at foretage midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til Schengen-grænsekodeksets kap. II. Det er netop af hensyn til disse Schengen-regler, at grænselukningen oprindeligt virkede med 30 dages virkning til og med 13. april 2020, jf. kodeksets art. 25. Der er imidlertid mulighed for forlængelse af den midlertidige grænselukning med op til 30 dage, hvis det er nødvendigt (således som Danmark har gjort).

Udenrigsministeriet fraråder samtidigt alle ikke-nødvendige rejser i hele verden foreløbigt til og med den 10. maj 2020. Alle danskere, der har haft midlertidigt ophold i udlandet, er ligeledes blevet opfordret om at vende tilbage til Danmark. Der har derfor været et behov for at transportere visse danskere til Danmark. Formålet har således så vidt muligt – efter en kort periode, hvor danskere har skullet returnere til Danmark – helt at stoppe al ikke-nødvendig transportaktivitet for personer ind- og ud af Danmark (se link). Det er i vid udstrækning sket siden grænselukningen.

Regeringen har valgt ikke at iværksætte en pligt for transportører til at kontrollere indrejsendes ret til at rejse ind i Danmark (”transportøransvaret”). Det er således alene myndighederne, der vil foretage kontrollen af personer, når de ankommer til Danmark. Regeringen har heller ikke pålagt personer en karantænepligt ved indrejse.

Indsatsen vil ifølge myndighederne koncentrere sig om grænserne mod Tyskland og Sverige og i mindre grad Norge. Med hensyn til flytrafikken gælder det al flytrafik ind og ud af Danmark. Regeringen ønsker ikke at begrænse den almindelige varetransport, og det er stadig muligt for personer med arbejdsmæssigt formål at rejse ind. Det er således en prioritet for regeringen, ligesom EU-kommissionen, at sikre en effektiv forsyning af særligt kritiske varer, og at det indre marked for varer i øvrigt forstyrres mindst muligt af krisen. Det gælder i særlig grad medicinsk udstyr.

Regeringen har oplyst, at den har og vil indgå i tæt dialog med transportvirksomheder, rejsearrangører og øvrige virksomheder om konsekvenserne af grænselukningen.

Anerkendelsesværdigt formål for indrejse

(opdateret 1. maj 2020)

Regeringen har oplyst, at alle indrejsende, der ikke har et ”anerkendelsesværdigt formål” i Danmark, nægtes indrejse. Det er som udgangspunkt al arbejdsrelateret indrejse, som er tilladt, idet der kræves forskellig dokumentation ved indrejse. Derimod er almindelige privatanliggender, f.eks. almindelige familiebesøg, turistbesøg, forretningsrejser, studieture og lignende, ikke anerkendelsesværdige formål.

Myndighederne har oplyst at følgende formål anses som anerkendelsesværdige:

• Personer, der bor eller arbejder i Danmark, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der udfører arbejde i Danmark.
• Personer, der skal levere varer til Danmark eller varer ud af Danmark.
• Personer, der indrejser med henblik på at udøve samværsret med mindreårige børn
• Personer, der agerer primær omsorgsperson for mindreårige børn i Danmark (kan være eks. plejefamilie, som ikke indgår i kernefamilien).
• Personer, der skal besøge alvorligt syge eller døende familiemedlemmer i Danmark.
• Personer, der indrejser med henblik på at deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne i Danmark.
• Personer, der skal deltage i en begravelse i Danmark.
• Personer, der skal deltage i en retssag i Danmark.
• Studerende i det omfang uddannelsesinstitutionerne ikke er lukkede (og der ikke tilbydes fjernundervisning).

Regeringen har oplyst, at personer, der har et anerkendelsesværdigt formål med deres indrejse i Danmark, skal kunne godtgøre det anerkendelsesværdige formål. Det kan f.eks. være ved fremvisning af legitimation, sygesikringsbevis, ansættelsesbevis, lønseddel, arbejdskontrakt, indkaldelse til behandling på hospital, indkaldelse til retten eller på anden troværdig vis. For lastbilchauffører anses kørekort til lastbil, chaufførbevis og fragtbrev, som bevis for det anerkendelsesværdige formål, mens der for så vidt angår udenlandske varebilschauffører vil fremvises kørekort og fragtbrev.

Virksomheder har i praksis i vid udstrækning kunne sikre denne dokumentation for udenlandske ansatte eller konsulenter, som har skullet arbejdet ad hoc-opgaver i Danmark, ved at fremsende invitationsbrev til disse, som de herefter kan fremvise myndighederne ved grænsen. Disse er i vidt omfang blevet accepteret af myndighederne som tilstrækkelig dokumentation. Anden dokumentation kan ved levering af tjenesteydelser eller vareleverancer være for eksempel faktura, kvittering, købsaftale eller lignende, hvor slutdestinationen (i Danmark eller anden slutdestination) fremgår.

Myndighederne har offentliggjort nærmere retningslinjer herfor på www.coronasmitte.dk, herunder afsnit ”Hvis du er virksomhedsejer” og ”Hvis du transporterer gods ad vej”. I tvivlstilfælde vil der skulle foretages en konkret vurdering. Det vil formentligt afhænge af karakteren og nødvendigheden af arbejdet og dokumentationen herfor.

I modsætning til flere andre lande har regeringen ikke indført et krav om, at indrejsende skal være i 14-dages karantæne efter indrejsen. Dette gælder uanset, om personen i øvrigt har fast bopæl eller ej i Danmark.

Udøvelse af grænsekontrol/lukning (ikke iværksættelse af transportøransvar)

Af stor betydning for transportørerne har regeringen imidlertid oplyst, at den ikke iværksætter transportansvaret (dvs. en pligt for transportøren til at tjekke passagerers ret til indrejse). Regeringen har ikke formelt klarlagt, i hvilket omfang at transportørerne forventes (i) at bistå med hjemtransport af danskere, (ii) bistå ved nødvendige transporter til og fra Danmark fra danskere såvel som udlændinge og (iii) varetransport, herunder om regeringen vil kompensere transportører for at transportere varer og passagerer, selvom det ikke måtte være rentabelt for transportøren. Det er den foreløbige erfaring, at dette i høj grad er blevet håndteret ved direkte dialog mellem myndighederne og de relevante virksomheder og interesseorganisationer, snarere end konkrete, udførlige regelsæt.

Regeringen har oplyst, at politiet vil lede grænsekontrollen med bistand fra forsvaret. Det må formodes, at det alene sker på den danske side af grænse, idet der ikke er oplyst, at der er lavet aftaler med de tyske og svenske regeringer om udførelse af kontrol i Tyskland/Sverige.

Regeringen har i udlændingeloven hjemmel til under visse omstændigheder at pålægge transportører at udføre kontrol af indrejsende ved f.eks. færgeterminaler i Tyskland og Sverige. Regeringen har imidlertid oplyst, at regeringen ikke indfører dette transportøransvar (se link). Det betyder, at transportører ikke har ansvar for at tjekke om rejsende har ret til indrejse i Danmark, f.eks. ved busterminaler, stationer og færgeterminaler i Tyskland og Sverige, eller lufthavne i andre Schengen-stater.

Det er således ikke som udgangspunkt op til transportørerne at vurdere, om de rejsende har et ”anerkendelsesværdigt formål” eller ej. Kontrollen vil med hensyn til rejsende med fly, færge og tog således først ske af myndighederne, når passagerne ankommer henholdsvis ved lufthavnen, færgeleje og første station i Danmark.

Flyselskaber og færgerederier vil fortsat være forpligtet til at tjekke rejsepapirer mv. fra ikke- Schengen-lande i det omfang, dette allerede gælder. Der indføres ikke ved grænselukningen yderligere forpligtelser herfor.

Tilbagesendelse af passagerer

Det er som udgangspunkt den rejsende selv og den danske stat, der har ansvaret for at tilbagesende passagerer. Dette gælder så længe, at staten ikke har indført transportøransvaret, jf. udlændingelovens § 43, stk. 3, jf. § 59a, stk. 2. Transportøren kan således ikke, medmindre regeringen måtte udstede andre regler, blive pålagt at tilbagesende passager, uden at enten den rejsende eller staten betaler herfor, jf. udlændingelovens § 43, stk. 2. Der er samtidigt som udgangspunkt ingen forpligtelse for transportøren at udføre rejsen, hvis denne af andre grunde er aflyst.

Rettigheder for passagerer og rejsende ved aflysning

Passagerer har forskellige rettigheder til at modtage refusion af billetprisen og evt. kompensation i tilfælde af enten passagerens eller selskabets aflysning af rejsen. Det afhænger af typen af rejsen. Helt overordnet gælder følgende:

• Færgerederier (såvel som passagerer) har som hovedregel en ret til at aflyser rejser baseret på force majeure, herunder epidemier, efter skibspassagerforordningen (nr. 1177/2010). Det forudsætter, at der foreligger et regulært påbud, eller at rederiet ikke har tilstrækkelig bemanding til at kunne udføre rejsen som følge af restriktionerne. Passagerer har ved rederiets annullation som udgangspunkt krav på refusion af billetprisen. Passagerer har derimod intet krav på særlig kompensation som følge af aflysningen. Passagerer kan som udgangspunkt ikke anses at have et krav på refusion af billetprisen, hvis denne selv aflyser, f.eks. hvis passageren ikke har et ”anerkendelsesværdigt formål”, såfremt parterne har aftalt, at passageren skal betale billetprisen ved egen aflysning af rejsen. Skibspassagerforordningen yder ikke beskyttelse herimod.
• Flyselskabernes ret til at aflyse flyrejser begrundet i uforudsete hændelser som f.eks. nærværende epidemi. Flyrejsende har krav på refusion af billetpriser, men ikke særlig kompensation, jf. flypassagerforordningen (nr. 261/2004). Denne refusionsret gælder imidlertid ikke, hvis det er den rejsende selv, der vælger at aflyse, selvom hvis det er som følge af indrejseforbuddet (se dog nedenfor om pakkerejser). I flere tilfælde har flyselskaberne dog givet de rejsende ret til ombooking eller refusion på et aftalemæssigt grundlag.
• Togpassagerer har i udgangspunktet ret til kompensation (men ikke yderligere erstatning) som følge af selskabets aflysning afhængig af størrelsen af billet, jf. jernbanepassagerforordningen (nr. 1371/2007) art. 17 og bilag 1, art. 32. Der er ingen generel undtagelse om force majeure som f.eks. påbud og epidemier. Udgangspunktet er derved anderledes end ved fly- eller færgepassagerer. Togpassagerers ret til refusion af billetten vil typisk afhænge af billettypen og varigheden af aflysningen, idet f.eks. en månedsbillet ikke skal refunderes fuldt ud for en enkelt aflysning.
•  Buspassagerer har som udgangspunkt ret til kompensation, medmindre der er uforudsete vejrforhold, der forhindrer rejsen, jf. buspassagerforordningen (nr. 181/2011). Forordningen undtager derimod ikke eksplicit generel force majeure (såsom påbud og epidemier). Bustransportører kan derfor muligvis blive pålagt at betale kompensationen oveni i refusion af billetprisen (med hensyn til billetter, der allerede er bestilt). Buspassagerer har under alle omstændigheder ikke ret til kompensation, hvis det er buspassageren selv, der aflyser rejsen.
• Ved pakkerejser, herunder f.eks. ved krydstogtsskibe, kan den rejsende aflyse med hensyn til rejser til destinationer, hvortil der frarådes at rejse. Det følger således af pakkerejselovens § 15, stk. 2, at den rejsende kan afbestille, hvis der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder. Dette vil grundet grænselukningen og Udenrigsministeriets nye skærpede rejsevejledninger klart anses at være tilfældet. De rejsende kan således formentligt aflyse disse rejser og kræve refusion af billetprisen.

Folketinget har den 26. marts 2020 vedtaget en ekstraordinær udvidelse af rejsegarantifonden for at beskytte tab hos rejsende og rejsearrangører, der er knyttet til aflyste rejser forårsaget af Corona-krisen. Se herom i vores særskilte nyhedsbrev herom (link). Der er dog for nærværende ikke udformet andre hjælpepakker, der er særlige for tab af passagerbilletindtægter. Det anbefales at alle transportører, som måtte lide tab ved at skulle betale kompensation (og ikke kun refusion af billetter) som følge af aflysninger, retter henvendelse til regeringen med henblik på at søge kompensation, jf. nedenfor.

Der henvises i øvrigt til EU-Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelse af de forskellige passagerrettighedsforordninger i relation til COVID-19 (link).

Kompensation til transportører som følge af grænselukningen

Regeringen har blandt flere hjælpepakker bl.a. præsenteret en udskydelse af skattebetalinger (se link), en lønkompensationsordning (se link), en kompensationsordning for faste udgifter (se link) og en særlig kompensationsordning for arrangører af større arrangementer (se link). Regeringen har dog oplyst, at den har aftalt med danske erhvervsorganisationer, at man vil indlede drøftelser om kompensation og hjælpepakker til specifikke industrier, der berøres kraftigt af foranstaltningerne. Det må stærkt formodes, at dette også indebærer transportsektoren.

Der er dog også en mulighed for, at visse indgreb kan udgøre ekspropriation i hvilke tilfælde, at der vil adgang til fuld erstatning, jf. grundlovens § 73 rejser (se link, nederst). Selv hvis der må være tale om ekspropriation, vil der dog ikke praktisk være muligt at få erstatning fastsat og udbetalt hurtigt, idet det som udgangspunkt skal ske via retssystemet. Evt. ekspropriationsstatus kan derfor være en stakkels hjælp, hvis den kommer for sent.

Det anbefales, at virksomhederne tager kontakt til deres interesseorganisationer for at oplyse regeringen om de konkrete økonomiske konsekvenser og behovet for omgående tilførsel af likviditet og driftsstøtte. Virksomhederne bør sørge for at sikre fuld dokumentation for alle negative økonomiske konsekvenser som virksomhederne påføres som følge af regeringens foranstaltninger.