Søg
Dette er en opdatering af nyhed oprindeligt publiceret den 13. marts 2020. Nyheden er senest opdateret den 1. maj 2020 med beskrivelsen af de seneste ændringer i regeringens gradvise genåbning, der blev annonceret i april 2020.
Folketinget vedtog sent torsdag aften den 12. marts 2020 en ændring af epidemiloven, som giver sundhedsministeren beføjelser til at bekæmpe COVID-19-epidemien i Danmark. Loven kan indebære en lang række restriktioner og påbud for både borgere, virksomheder, foreninger samt private og offentlige institutioner mv. både i relation til interne og eksterne aktiviteter. Loven trådte i kraft tirsdag den 17. marts 2020 og er siden blevet suppleret ved flere ændringslove og bekendtgørelser. Regeringen er i april 2020 begyndt at lempe visse af restriktionerne som led i en gradvis genåbning af landet.
Epidemiloven udgør grundlaget for de mest omfattende restriktioner, som regeringen har foreslået til bekæmpelse af COVID-19-epidemien i Danmark. Folketinget har ved flere ændringer til loven bemyndiget regeringen til at fastsætte en lang række restriktioner, forbud og påbud. Det gælder f.eks. forbud mod forsamlinger i det offentlige rum, lukning af butikker, restauranter mv. og restriktioner for brug af transportmidler. Regeringen kan desuden udstede påbud mod enkeltindivider og pålægge særlige forpligtelser på virksomheder, f.eks. transportselskaber, for at sikre forsyningen af varer og medicinsk udstyr. Loven hjemler de formentligt mest indgribende foranstaltninger i fredstid og berører flere grundlovssikrede rettigheder, herunder forsamlingsfriheden og ejendomsretten.
Reglerne om COVID-19 er blevet indført ved ændre epidemiloven (lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme), jf. lov nr. 1026 af 1. oktober 2019 som senest ændret ved lov nr. 359 af 4. april 2020). Loven er i udpræget grad udformet som en rammelov, der giver regeringen, specifikt sundhedsministeren, mulighed for at sætte særlige regler i kraft ved bekendtgørelser. Disse regler vil herefter kunne træde i kraft øjeblikkeligt. Det fremgår specifikt, at sådanne regler vil tillægges forrang i forhold til al anden national lovgivning (på nær grundloven).
Restriktioner skal være midlertidige og proportionale og kan afgrænses til bestemte områder efter en konkret vurdering. Idet regeringen opererer med et forsigtighedsprincip i relation til smitteudspredelsen, er det dog forventeligt, at indgrebene vil udformes på en indgribende måde.
Regeringen har per 21. april 2020 udstedt flere bekendtgørelser, som indfører disse indskrænkninger, herunder (i) bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler mv. (nr. 445 af 19. april 2020) (”forsamlingsbekendtgørelsen”), (ii) bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger mv. (nr. 456 af 20. april 2020) (”storforsamlingsbekendtgørelsen”) og (ii) bekendtgørelse om foranstaltninger mv. på transportområdet (nr. 220 af 17. marts 2020) (”transportsmittebekendtgørelsen”). Bekendtgørelserne trådte i kraft kl. 10 den 18. marts 2020. De væsentligste bestemmelser i disse bekendtgørelser beskrives på denne side.
Loven kan give regeringen yderligere beføjelser, herunder forbud mod forsamlinger på mindre end 10 personer, hvis det sker på indstilling fra sundhedsmyndighederne.
Regeringen har fra medio april 2020 offentliggjort flere skridt mod en gradvis genåbning af Danmark, hvor en række restriktioner lempes, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Hovedparten af restriktioner i bl.a. forsamlingsbekendtgørelsen gælder foreløbigt frem til og med den 11. maj 2020. Det forventes dog, at en lang række foranstaltninger vil bibeholdes i en lang periode fremover. Forbuddet i storforsamlingsbekendtgørelsen gælder allerede helt frem til den 1. september 2020.
Loven suppleres af en række andre love og regelsæt, som regeringen har taget i anvendelse. Dette gælder bl.a. indrejserestriktionerne og grænselukningen, som er iværksat under Schengen-reglerne, til foreløbigt den 13. april 2020. Der henvises til vores nyhedsbrev herom (link). Regeringen har lavet en samlet guide til virksomheder, der påvirkes af COVID-19-epidemien (www.virksomhedsguiden.dk) og en samlet side om nyheder vedrørende smitten (www.politi.dk). Vi henviser herudover til de områdespecifikke nyhedsbreve og links på vores COVID-19-side.
(senest opdateret den 1. maj 2020)
Regeringen vil kunne forbyde eller begrænse adgangen til lokaler, som erhvervsdrivende (og andre juridiske og fysiske personer) råder over, og hvor der er almindelig offentlig adgang, jf. lovens § 12b. Ifølge regeringen kan dette være f.eks. færgeterminaler, lufthavne, stationer og samlingssteder som fitnesscentre, restauranter, koncertsale, solarier mv. Der er dog ingen særlige begrænsninger i lovgrundlaget, og regeringen kan således iværksætte begrænsningerne for alle typer lokaler. Ifølge forsamlingsbekendtgørelsens § 6 skal følgende lokaler være lukket for offentligheden:
Forbuddet gjaldt frem til den 20. april 2020 for mindre forretningsdrivende med en-til-en fysisk kontakt såsom frisører, skønheds- og massageklinikker mv. Disse har fået mulighed for at genåbne, hvis de i stedet følger sundhedsmyndighedernes foranstaltninger mod smittespredning (se nedenfor).
Regeringen har desuden hjemmel til at fastsætte forbud i relation til andre institutioner, herunder udendørsområder, jf. lovens § 12b. Det kan f.eks. være forlystelsesparkers udendørsarealer, campingpladser, golfbaner m.v. Sådanne forbud er per den 30. april 2020 endnu ikke indført.
(opdateret den 1. maj 2020)
Regeringen kan i medfør af epidemiloven, som alternativ til ovenstående forbud, fastsætte regler om maksimalbelægning og andre lignende restriktioner, f.eks. at der kun må være et vist antal mennesker i forhold til kapaciteten (f.eks. tillade maksimalt at en tredjedel af koncertpladser er besatte), eller fastsætte krav om at der skal være en vis afstand mellem personer i forretningslokaler. Det vil for eksempel kunne iværksættes i relation til supermarkeder, apoteker eller andre kritiske forretninger, hvor der ikke ønskes egentlige forbud men andre begrænsninger.
Regeringen har ved forsamlingsbekendtgørelsens § 7 indført en række begrænsninger for alle erhvervsdrivende, der har lokaler, hvortil offentligheden har adgang. Disse er således ikke begrænset til særlige typer af lokaler. Den erhvervsdrivende skal sikre, at alle disse krav er opfyldt:
Hvis virksomheder ikke opfylder ovenstående restriktioner, eller hvis der ikke er udsigt til, at det vil ske, kan politiet påbyde, at lokalerne skal være lukket i en nærmere bestemt periode, jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 8.
Tilsvarende regler om maksimalbelægning og/eller afstandskrav vil desuden kunne iværksættes for sociale og kulturelle institutioner og andre offentlige lokaler.
(senest opdateret den 1. maj 2020)
Regeringen ønsker så vidt muligt at undgå forsamlinger, der indebærer stor smittespredningsrisiko. Regeringen har derved ved epidemiloven fået mulighed for at forbyde afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., jf. lovens § 6, stk. 1. Dette kan indbefatte både indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger (dog med undtagelse af private arrangementer i boliger). Forbuddene kan omfatte enhver form for arrangement, eksempelvis koncerter, idrætsbegivenheder, fester, generalforsamlinger og møder i selskaber eller foreninger.
Regeringen har for det første ved forsamlingsbekendtgørelsens § 1 fastsat et forbud mod at arrangere eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 10 personer til stede, foreløbigt frem til den 11. maj 2020. Forbuddet gælder dog ikke for arrangementer mv. i private boliger. Politiet kan efter et konkret skøn for smittefaren desuden gribe ind over for forsamlinger på mere end 10 personer på andre offentligt tilgængeligt steder, f.eks. hvis mange mennesker er stimlet tæt sammen i parker, broer mv., jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 2. Politiet skal udføre dette skøn baseret på Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger af smittefaren.
Regeringen har for det andet ved storforsamlingsbekendtgørelsen forbudt forsamlinger og arrangementer på mere end 500 mennesker helt frem til den 1. september 2020. Forbuddet indebærer, at festivaler, koncerter, sportsarrangementer mv. i vidt omfang ikke vil kunne afholdes i perioden.
Regeringen har ved loven fået hjemmel til generelt at forbyde forsamlinger på mindre end 10 personer. Det forudsætter dog, at det sker efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne, og kun hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes nødvendige, jf. lovens § 6, stk. 1, 3. pkt. Det er forudsat i lovbemærkningerne, at forbuddet ikke skal gælde for forsamlinger i samme hustand eller nære pårørende. Et sådant forbud er ikke indført og forventes heller ikke indført.
(senest opdateret den 1. maj 2020)
Regeringen gives mulighed for at afspærre specifikke områder, hvor der vurderes at være en særlig smitterisiko, herunder for at undgå smitte til andre områder, jf. lovens § 7. Det kan samtidigt medføre et totalforbud for forsamlinger inden for afspærringsområdet.
Politiet får desuden med den senest vedtagne lovændring mulighed for helt at forbyde ophold på bestemte steder, hvor offentligheden ellers har almindelige adgang, begrundet i særlig risiko for smittespredning. Det gælder f.eks. pladser, parker, veje, strande, forlystelsesparker, banegårde, lufthavne, forretninger og indkøbscentre i et vist tidsrum, jf. lovens § 6, stk. 1. Forbuddet vil være et opholdsforbud, men ikke et adgangsforbud, idet personer stadig skal have mulighed for at benytte veje og for f.eks. at krydse en park. Flere opholdsforbud er blevet udstedt, herunder på steder i København.
Indgreb mod borgere og private og virksomheders bistand
Regeringen vil efter loven kunne påbyde enhver, der lider af COVID-19, eller som formodes at kunne være smittet, at lade sig undersøge af en sundhedsperson, lade sig indlægge eller lade sig isolere i egnet facilitet. Regeringen vil ligeledes kunne iværksætte tvangsmæssig behandling. Regeringen kan imidlertid ikke bryde ind i boliger uden retskendelse under hensyntagen til grundlovens beskyttelse af boligens ukrænkelighed, jf. grundlovens § 72.
Regeringen har oplyst, at det i udgangspunktet er politiet og vagtselskaber, der udpeges, som får disse opgaver. Det gælder dog også de private aktører, herunder må formodes transportører og andre virksomheder. Det fremgår af loven, at private aktører vil kunne yde magtanvendelse, herunder fysisk fastholdelse og brug af håndjern, hvis det er nødvendigt. Det forudsættes, at en sådan bistand kun sker, hvis det er særligt påkrævet.
Regeringen vil kunne forbyde smittede personer at anvende offentlige transportmidler, jf. lovens § 11, stk. 3. Det gælder også personer, som frygtes smittede (f.eks. som følge af tydelige symptomer). Det betyder også, at magtanvendelse kan anvendes over for sådanne passager, som ikke er samarbejdsvillige. Det anbefales, at transportører retter henvendelse til myndighederne for at afklare, hvordan potentielt smittede passagerer skal håndteres.
(opdateret den 1. maj 2020)
Sundhedsministeren får mulighed for at forbyde adgang til transportmidler, forhindre landgang og sætte begrænsninger for maksimalbelægning, jf. lovens § 12a. Det kan f.eks. være et forbud mod at medtage flere passagerer end ¼ af den normale kapacitet eller ikke flere passagerer, end der er siddepladser.
Reglerne vil kunne anvendes på tog, bus, letbane, metro, luftfartøjer, færger. Reglerne omfatter på lige fod offentlige og private aktører. Regeringen har foreløbigt fastsat begrænsning i belægningen af fjernbusser, således at de maksimalt må medtage et antal passagerer, som svarer til halvdelen af siddepladserne (bekendtgørelse nr. 457 af 20. april 2020).
Regeringen har desuden fastsat et generelt forbud mod landgang fra krydstogtsskibe og andre skibe uden for fast rutefart med flere end 100 passager i alle danske havne uden særlig tilladelse fra myndighederne (bekendtgørelse nr. 352 af 3. april 2020). Et sådant forbud ville kunne udstrækkes til andre typer skibe, hvis det vurderes nødvendigt for at hindre spredningen af sygdommen.
Hvis det under en skibsrejse bliver klart, at der er et smittetilfælde ombord, må transportøren således ikke ved ankomst tillade, at nogen passagerer kommer i kontakt med personer på land (”samkvem”), før myndighederne har tilladt dette, jf. transportsmittebekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4. Det gælder ligeledes med hensyn til fly på den måde, at besætning og passagerer ikke må forlade lufthavnen, før der foreligger en særlig tilladelse, jf. §§ 6-7.
(indføjet den 3. april 2020)
Sundhedsmyndighederne kan med virkning fra den 4. april 2020 pålægge virksomheder at udlevere personoplysninger med henblik på at hindre udbredelse og smitterisici, jf. bekendtgørelse nr. 347 af 30. marts 2020, jf. § 1. Det fremgår alene, at oplysningerne skal være ”relevante”, og det der derfor uklart ud fra bekendtgørelsen, hvilke oplysninger, der konkret hentydes til. Fysiske personer kan underlægges samme påbud med hensyn til oplysninger om personens forudgående opholdssted i ind- og udland, jf. bekendtgørelsens § 2. Behandlingen af personoplysninger er underlagt GDPR-forordningen.
(opdateret den 3. april 2020)
Regeringen kan kræve udlevering af passageroplysninger fra transportører, jf. lovens § 13, stk. 1. Det gælder principielt alle former for transportmidler, herunder fly, skibe, tog og busser.
Det kan overvejes at tilføje i relation til de almene persondatabetingelser, at oplysningerne vil kunne blive udleveret til myndighederne med dette formål.
Transportører kan desuden blive pålagt at meddele myndighederne om sundhedstilstanden ombord på skibe og fly, jf. nye lovs § 13, stk. 2. Dette skal som udgangspunkt ske ved ankomst til destinationen. Dette krav er blevet indført ved transportsmittebekendtgørelses §§ 3 og 5.
Med hensyn til skibe skal beskeden gives af skibsføreren eller en evt. skibslæge ombord. Skibsføreren/skibslægen skal i øvrigt besvare alle myndighedernes spørgsmål, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2. Søfartsstyrelsen har oplyst, at man ved syge besætningsmeddelelser bør kontakte Radio Medical Danmark, der tilbyder lægefaglig rådgivning, på www.radio-medical.dk. Med hensyn til fly skal beskeden som udgangspunkt ske af piloten via lufttrafiktjenesten og forinden landing, jf. bekendtgørelsens § 6.
(opdateret den 3. april 2020)
Regeringen vil kunne udstede særlige regler for at sikre forsyningen af varer, jf. lovens § 12f. Dette vil for eksempel være ekspropriation af vigtige varer, som private råder over. Ved ekspropriationen skal den private tildeles fuld erstatning efter grundlovens § 73. Regeringen har særskilt udstedt bekendtgørelser om sikring af medicinsk udstyring, herunder ved eksportforbud (f.eks. bekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2020 vedr. forsyning af desinfektionsmidler) og begrænsning for udlevering af medicin (bekendtgørelse nr. 399 af 8. april 2020). EU har desuden fastsat kontrol af eksport af medicinsk udstyr fra EU. Vi henviser til vores nyhedsbrev herom.
Transportministeren har (uafhængigt af epidemiloven) taget visse akutte initiativer for at sikre vareforsyningen ved landtransport, herunder ved at slække på uddannelseskrav og hviletidsbestemmelser, jf. pressemeddelelse af 13. marts 2020 (link) og 22. marts 2020 (link). Visse af disse krav er blevet nærmere specificeret i bekendtgørelse om midlertidigt ophør af forbud mod chaufførudlån mv. (bekendtgørelse nr. 222 af 17. marts 2020 (som senere ændret).
(senest opdateret den 3. april 2020)
Regeringen lægger op til, at private kan fritages for visse forpligtelser over for det offentlige, jf. lovens § 12e, og at offentlige myndigheder kan fritages for forpligtelser over for private, jf. lovens § 12d. Det vil være forpligtelser, som anses som umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige at opfylde under epidemien.
Regeringen har foreløbigt udstedt bl.a. bekendtgørelse om fravigelse af private forpligtelser over for det offentlige på erhvervsministeriets område (nr. 220 af 17. marts 2020) og bekendtgørelse om forpligtelser for det offentlige og privates rettigheder over for det offentlige på erhvervsministeriets område mv. (nr. 225 af 17. marts 2020). Regeringen har f.eks. udskudt tidspunktet for afholdelse af generalforsamling og aflæggelse af årsrapporter, jf. f.eks. nyhedsbrev herom (link).
Regeringen har dog præciseret, at dette under alle omstændigheder ikke vil gælde forpligtelser, som private har over for det offentlige eller andre private aktører i henhold til aftaler. Det afhænger således af aftalerne, i hvilket omfang at parter kan fritages for at opfylde aftaler som følge af epidemien. Med hensyn til mulighed for fritagelse for opfyldelse af aftaler grundet COVID-19 henviser vi til vores nyhedsbrev om force majeure (link).
(opdateret den 3. april 2020)
Regeringen har oplyst, at det er sundhedsministeren, der under ministeransvar skal vurdere, om denne faktisk har hjemmel til at udstede de nærmere regler, som er nødvendige. Spørgsmålet er ultimativt underlagt domstolsprøvelse, således at virksomhederne kan påklage eventuelle unødvendige og uproportionale indgreb. Der lægges dog op til, at virksomhederne i vid udstrækning skal lægge sig fuldt op ad regeringens påbud, således at regeringen også er ansvarlig for, om skridtene faktisk er nødvendige. Regeringen vil senere fastsætte særlige regler om klageadgang efter loven, jf. lovens § 1, stk. 3.
(senest opdateret den 3. april 2020)
Ved ændringsloven ophæves den tidligere § 27 i epidemiloven, der gav erstatning til berørte virksomheder mv. ved iværksættelse af retsmidler efter epidemiloven. Det har regeringen begrundet i, at regeringen ikke mener at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af de hidtidige bestemmelser, hvis de blev aktiveret. Regeringen har i stedet oplyst, at den vil udforme særlige kompensationsordninger og andre hjælpepakker i dialog med erhvervslivet for at sikre en ”rimelig kompensation” for konsekvenserne af indgrebene.
Regeringen har ikke mindst præsenteret en række større støtteordninger til erhvervslivet i form af bl.a. en lønkompensationsordning, en kompensationsordning til dækning af faste udgifter for virksomheder og særlige garantiordninger i Vækstfonden. Hertil har regeringen præsenteret industrispecifikke ordninger til blandt andet arrangører af større arrangementer og medier. Det er vigtigt for erhvervsvirksomheder at sikre dokumentation, følge procedurerne og søge inden for fristerne. Vi henviser til vores nyhedsbreve, som vil blive lagt op og løbende opdateret på vores side om støtteordninger (link).
Regeringens hjælpepakker dækker i vid udstrækning kun udgifter, men ikke tabte indtægter. Det er derfor væsentligt, at virksomheder vil være berettiget til ”fuld erstatning”, såfremt indgrebene udgør ekspropriation efter grundlovens § 73. Det vil som udgangspunkt kunne medføre et krav om erstatning af den tabt nettofortjeneste. Det vil dog i forhold til de fleste virksomheder formentligt ikke være tilfældet, hvis indgrebene anses som generelle og ikke konkrete, hvilket taler for, at der er tale om erstatningsfri regulering. Det kan dog være, at indgrebene er så intensive, at det for enkelte virksomheder kan anses at udgøre ekspropriation, som en form for de facto afståelse. Regeringen har selv indikereret, at det kan være tilfældet, hvis der laves forbud for offentlighedens adgang til erhvervsdrivendes lokaler.
Vi anbefaler derfor, at virksomheder – afhængigt af den kompensation, som regeringen vil give – overvejer, om de konkrete indgreb mod virksomhederne får en ekspropriationsmæssig karakter, således at man bør fremsætte erstatningskrav mod staten.
(senest opdateret den 3. april 2020)
Politiet og myndigheder får vid adgang til at foretage tvangsindgreb uden forudgående retskendelse med henblik på at sikre opfyldelsen af loven, jf. lovens § 6, stk. 4. Det gælder blandt andet indgreb mod forsamlinger, jf. forsamlingsbekendtgørelsens § 4. Regeringen har dog tilbagekaldt forslag om at kunne foretage tvangsindgreb i boliger uden dommerkendelse af hensyn til grundlovens beskyttelse i § 72 af boligens ukrænkelighed. Politiet vil derfor kun kunne få adgang til privates boliger uden dommerkendelse, hvis øjeblikket ellers ville forspildes i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler.
Overtrædelse af reglerne vil straffes med bøde eller, i alvorlige tilfælde, ved fængselsstraf indtil 6 måneder, jf. lovens § 29, stk. 2. Der skal med hensyn til bøder til erhvervsdrivende tages hensyn til antallet af ansatte i virksomheden på gerningstidspunktet, jf. lovens § 29, stk. 3.
Regeringen har i lovbemærkningerne til ændringsloven fastlagt en række vejledende bødeniveauer, som overstiger de oprindeligt fastsatte. De nye takster er overordnet som følger:
Overtrædelser af de øvrige bekendtgørelser, herunder transportsmittebekendtgørelse, straffes ligeledes med bøde og fængsel op til 6 måneder, idet der dog så vidt vides ikke er udstedt vejledende bødeniveauer.
(opdateret den 3. april 2020)
Loven vil i vid udstrækning først få retlig virkning ved udstedelse af bekendtgørelser, som f.eks. gjort med forsamlingsbekendtgørelsen og transportsmittebekendtgørelsen. Regeringen har ved bekendtgørelse nr. 213 af 17. marts 2020 fastsat, at epidemilovens §§ 5-7 og 12a-12f og de heraf udstedte bekendtgørelse finder almen anvendelse på bekæmpelsen af Coronavirus-sygdommen (COVID-19). Dette kan dog også følge direkte af de enkelte bekendtgørelser. De enkelte bekendtgørelser er hidtil blevet udstedt med øjeblikkelig virkning eller et meget kort varsel.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Dette er endnu ikke blevet gjort.
Epidemiloven (nr. 1026 af 1. oktober 2019 som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020)