Vi bistod A.P. Møller Holdings helejede datterselskab APMH Invest A/S, der fremsatte og gennemførte et anbefalet frivilligt kontant købstilbud på alle udstedte aktier i Svitzer Group A/S.
Som fast juridisk rådgiver for Blackstone bistod vi Blackstone med deres danske aktiviteter, herunder salget af en nordisk logistikportefølje til Ontario Teachers’ Pension Plan bestående af to aktiver i Danmark og tre i Sverige med et samlet bruttoareal på cirka 92.000 kvm, ejendomsfinansiering og asset management-opgaver.
Vi bistod Tryg med en outsourcingaftale, som var en af de største outsourcingtransaktioner i 2025 i Norden samt en af de første og største partnerskabsorienterede aftaler med udgangspunkt i begge parters langsigtede forretningsmæssige interesser. Trygs aftale repræsenterer fremtidens mere relationsorienterede outsourcingmodel.
Vores bistand til Nordea i en omfattende og kompleks straffesag om påståede brud på hvidvaskreglerne i perioden 2012-2015 er et markant eksempel på vores arbejde inden for erhvervsstrafferet. Sagen har et historisk omfang, rejser principielle spørgsmål af væsentlig betydning for hele den finansielle sektor og vil være med til at præge retsudviklingen på hvidvaskområdet.
Vi bistod Tysklands største mejerikooperativ, DMK Group, i forbindelse med den planlagte fusion med Arla Foods. Fusionen samler mere end 12.000 landmænd i ét fælles kooperativ med det formål at skabe Europas stærkeste andelsmejeri, der vil opnå en samlet omsætning på 19 milliarder EUR. DMK’s dominans på det tyske marked vil sammen med Arlas globale position styrke den samlede konkurrenceevne.
Vi bistod PFA med et omfattende aftalekompleks i forbindelse med udbud og forhandling af ny forvaltningsaftale vedrørende en ejendomsportefølje til en samlet værdi af 24 mia. DKK. Forvaltningsaftalen blev indgået med Rubik Properties, som nu har ca. 40 mia. ejendomsaktiver under forvaltning. Med transaktionen blev Rubik den største ejendoms- og investeringsforvalter på det danske ejendomsmarked målt på volumen.
I samarbejde med Freshfields bistod vi Ontario Teachers’ Pension Plan Board med salget af deres indirekte ejerandel i Københavns Lufthavne A/S til medaktionæren ATP efter 14 års ejerskab. I den periode blev der foretaget betydelige investeringer på i alt næsten 18 mia. DKK for at modernisere og udvide lufthavnen. Salget er samtidig afslutningen på mere end 20 års samarbejde med den kontrollerende ejerkreds bag Københavns Lufthavne A/S.
I forbindelse med den danske mediekoncern JFM’s indgåelse af et strategisk samarbejde og krydsejerskab med Berlingske Media og dets ejer, norske Amedia, rådgav vi JFM. Amedia overtager 30 pct. af aktierne i JFM, mens JFM erhverver 30 pct. af Berlingske Media. Den nye mediealliance skaber større rækkevidde, bedre muligheder for at investere i kvalitetsjournalistik og øget digital styrke med udvikling af fælles teknologiske løsninger.
Vi bistod den globale kapitalforvalter Barings i forbindelse med flere ejendomstransaktioner. Rådgivningen omfattede blandt andet køb af et boligudviklingsprojekt i en transaktion med i alt 380 boliger og 9 erhvervsenheder fordelt på ca. 30.000 kvm samt 270 parkeringspladser. Derudover bistod vi ved indgåelsen af en joint venture-aftale med Catella og den samtidige erhvervelse af boligprojektet Project Vega i Herlev, som omfatter 269 boliger og 134 parkeringspladser fordelt på i alt ca. 22.864 kvm.
Vi bistod Nammo i budprocessen og den efterfølgende indgåelse af en rammeaftale med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om en produktionsfabrik for ammunition i både små og store kalibre i Danmark. Med aftalen genoptager norsk-finske Nammo, som er leverandør af specialiseret ammunition med fabrikker i USA og Europa, produktionen af ammunition og granater på ammunitionsfabrikken Krudten i Elling i Nordjylland. Det markerer en milepæl, da det er den første aftale af sin art, der bringer ammunitionsproduktion tilbage til dansk jord. Aftalen har stor betydning for Danmark.
Vi bistod Obton A/S og dets hovedaktionær FSN Capital i en unik og kompleks transaktion med etablering af Renewable Energy Company som et integreret energiselskab. Selskabet blev etableret gennem en række fusioner med de tre solenergifonde Stabil, Impact og Fond 1, som blev godkendt på deres respektive generalforsamlinger efter et offentligt udbud af aktier i Renewable Energy Company til de mere end 3.000 investorer kombineret med et apportindskud og en aktivoverdragelse fra Obton A/S. Renewable Energy Company råder i dag over en global idriftsat portefølje på ca. 1,2 GW solcelleanlæg på tværs af Europa og Japan og en global udviklingsportefølje på ca. 4,4 GW, primært bestående af solcelleprojekter samt hybridanlæg og batteriprojekter.