Søg
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (”KFST”) har sendt et udkast til lovforslag om ændring af konkurrenceloven i høring. Forslaget vil medføre omfattende ændringer af konkurrenceloven, herunder en nyskabelse i dansk ret: Muligheden for at pålægge virksomheder civile bøder for overtrædelse af konkurrenceregler.
Ændringen af konkurrenceloven sker som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2019/1 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (”ECN+ Direktiv”).
Formålet med ECN+ Direktivet er at give medlemsstaternes konkurrencemyndigheder de beføjelser, som anses for nødvendige for, at de effektivt kan håndhæve konkurrencereglerne. Som en del af værktøjskassen skal nationale konkurrencemyndigheder i sager mod selskaber enten selv kunne pålægge bøder (dvs. administrative bøder) eller kunne anmode domstolene om at pålægge bøder i en ikke-strafferetlig sag – såkaldte civile bøder.
Domstolenes behandling af konkurrencesager sker i dag enten som civile sager eller straffesager. De civile sager tager udgangspunkt i Konkurrenceankenævnets afgørelser vedrørende en materiel overtrædelse af konkurrencereglerne, mens straffesagerne angår en strafferetlig sanktion i form af bøde (eller eventuelt fængsel) for overtrædelsen af konkurrencereglerne.
Administrative bøder pålagt af konkurrencemyndighederne anvendes i EU og en række lande, men ikke i Danmark. For KFST er muligheden for at vedtage et administrativt bødeforelæg begrænset til tilståelsessager, og det kræver samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (”SØIK”). Vedtages bøden, vil sagen blive afsluttet og en videre forfølgning vil bortfalde.
Såfremt den pågældende ikke erklærer sig skyldig, eller ikke ønsker at sagen skal afgøres af KFST, vil sagen overgå til SØIK med henblik på strafferetlig forfølgelse. Vælger SØIK at rejse sagen, vil den videre domstolsbehandling ske inden for de straffeprocessuelle regler.
De straffeprocessuelle regler yder den tiltalte en væsentlig retsbeskyttelse. Det påhviler anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden for samtlige gerningsmomenter. Anklagemyndigheden skal dermed både bevise, at den tiltalte har begået en bestemt handling, og at de subjektive betingelser for at pålægge strafansvar er tilstede, hvilket i konkurrencesager indebærer, at konkurrencereglerne er overtrådt, og at den pågældende overtrædelse er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Beviset skal have en sådan styrke, at der ikke er nogen rimelig tvivl om den tiltaltes skyld. Samtidig er anklagemyndigheden underlagt et objektivitetsprincip, hvilket betyder, at anklagemyndigheden har pligt til også inddrage enhver omstændighed, der tyder på den mistænktes uskyld.
Den foreslåede lovændring medfører, at de administrative bødeforelæg vil blive suppleret med en mulighed for, at KFST i civile retssager om overtrædelse af konkurrencereglerne kan nedlægge påstand om bøde. Domstolene vil skulle tage stilling til spørgsmålet om bøde i sager, der bliver behandlet efter reglerne om civile sager – ikke straffesager.
I civile sager gælder som udgangspunkt, at bevisbyrden påhviler den part, der gør et krav gældende. Strafferettens objektivitetsprincip er erstattet af princippet om fri bevisførelse, hvorefter hver part kan nøjes med at fremlægge de beviser, der taler den pågældendes sag. Der gælder ingen regel om, at kun beviser, der er tilvejebragt på lovlig vis, kan fremlægges.
I overensstemmelse med forhandlingsprincippet skal retten i civile sager afgøre sagen efter parternes påstande og anbringender. Parterne bestemmer, hvilke dokumenter der skal fremlægges og således indgå i rettens afgørelse.
Tilvejebringelse af bevisstof til brug for retssagen vil fremadrettet blive lettet for KFST, idet forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 fraviges ved konkurrencelovens § 17 b. Bestemmelsen forpligter virksomheder til at afgive oplysninger, deltage i interviews og afgive mundtlig forklaring, selvom oplysningerne kan anvendes som bevis for, at virksomheden har overtrådt konkurrencereglerne.
Der er ikke lagt op til, at de straffeprocessuelle retsgarantier skal overføres til civile konkurrencesager, der angår virksomheders bødeansvar. Domstolene vil imidlertid fortsat skulle iagttage de retsgarantier, der følger af Chartret og EU-domstolens særlige praksis inden for EU-konkurrenceretten, hvilket navnlig vedrører uskyldsformodningen og princippet om, at enhver rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode. Reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder tillige og kan få større selvstændig betydning, når retsbeskyttelsen i national ret svækkes.
Udmålingen af civile bøder vil fremover være reguleret i konkurrencelovens § 23 b, der i vidt omfang afspejler straffelovens kapitel 10 om skærpende og formildende omstændigheder.
Som en nyhed er det nu lovfæstet i bestemmelsens stk. 3, nr. 3, at det som formildende omstændighed ved fastsættelse af bødens størrelse kan indgå, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for implementering af et effektivt internt compliance program.
Lovudkastet indeholder ikke nærmere retningslinjer om indholdet af et compliance program. Der kan søges inspiration i bl.a. amerikanske myndigheders vejledninger om virksomheders forebyggelse af white collar-forbrydelser. Centrale krav herefter er, at et compliance program skal følge en risikobaseret tilgang og være skræddersyet den konkrete virksomhed, at virksomhedens ansatte skal modtage løbende (gerne årlig) træning i relevant lovgivning, og at den øverste ledelse skal være involveret i at udarbejde compliance-politikker og kommunikere dem til medarbejderne.
ECN+ Direktivet finder anvendelse fra den 4. februar 2021 og den danske ændringslov træder i kraft samme dag. Overgangen fungerer således, at klagepunktsmeddelelser udarbejdet af KFST og sigtelser rejst af SØIK inden den 4. februar 2021 vil blive behandlet efter de hidtidige regler. Efter denne dato vil behandlingen af samtlige konkurrencesager overgå til de nye regler.