Søg
De vedtagne ændringer af konkurrenceloven indeholder tre centrale elementer, der har til formål at skabe en mere effektiv konkurrence: (i) mulighed for call-in af fusioner under de nuværende tærskelværdier, (ii) et markedefterforskningsværktøj med tilhørende mulighed for adfærdsmæssige påbud og (iii) en ændring af principperne for bødeberegning, så de i højere grad afspejler EU-Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder for overtrædelser af konkurrenceloven.
Den ændrede konkurrencelov giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (”KFST”) mulighed for at kræve anmeldelse af visse fusioner (eller virksomhedsovertagelser), som efter de gældende regler ikke er underlagt anmeldelsespligt. Ændringen tilsigter blandt andet at fange de såkaldte ”Killer-acquisitions”, hvor etablerede virksomheder opkøber mindre, innovative virksomheder.
For at KFST kan pålægge anmeldelsespligt via den nye mulighed for call-in, skal to betingelser være opfyldt:
Udover en omsætningsbaseret tærskel som kendt fra de nuværende regler, introduceres der i den nye beføjelse en betingelse om, at KFST skal vurdere, at der er risiko for, at fusionen hæmmer den effektive konkurrence. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at denne betingelse skal ses i sammenhæng med den materielle vurdering, som KFST foretager af fusioner omfattet af de gældende regler.
KFST skal senest 15 dage efter, at styrelsen er blevet bekendt med transaktionen træffe afgørelse om, at fusionen skal anmeldes. Kendskab til transaktionen betyder, at KFST skal have modtaget relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en vurdering af, om de ovennævnte betingelser for at kræve fusionen anmeldt er opfyldt. KFST kan dog ikke kræve en transaktion anmeldt senere end tre måneder efter, at en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Transaktionen kan i alle tilfælde senest kræves anmeldt seks måneder efter fusionens gennemførelse, hvilket således er den absolutte frist.
Såfremt de deltagende virksomheder ønsker afklaring vedrørende den potentielle anmeldelsespligt, kan virksomhederne selv igangsætte fristen på 15 dage ved at gøre KFST bekendt med transaktionen. Ved henvendelse til KFST er det ligeledes muligt at få KFST’s umiddelbare tilkendegivelse af, om KFST vil pålægge anmeldelsespligt.
Kræves en transaktion anmeldt efter den nye call-in-beføjelse, kan KFST forbyde gennemførelsen på samme måde som i den ”almindelige” fusionanmeldelsesproces. Hvis en transaktion allerede er gennemført på det tidspunkt, hvor kravet om anmeldelse pålægges, kan KFST – såfremt der nedlægges forbud – udstede påbud eller træffe andre forholdsregler, som vil kunne genoprette den effektive konkurrence – f.eks. om deling af de overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver. Alternativt kan der gives tilsagn fra virksomhederne, der gøres til vilkår for godkendelsen.
Det er ifølge lovbemærkningerne forventet, at den nye beføjelse vil resultere i en til to ekstra fusionsanmeldelser om året, som vil kræve større undersøgelser henset til betingelsen om risikovurdering.
Hvis en fusionsaftale er indgået, et overtagelsestilbud er offentliggjort, eller en kontrollerende andel er erhvervet inden den 1. juli 2024, finder de nye regler ikke anvendelse, selvom transaktionen gennemføres senere.
Introduktionen af et markedsefterforskningsværktøj har til formål at give KFST en mulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor de nuværende konkurrenceregler vurderes ikke at være tilstrækkeligt effektive. Lignende værktøjer findes i andre jurisdiktioner, f.eks. Tyskland og Grækenland, og lovforslaget har mere specifikt hentet inspiration fra den model, der findes i Storbritannien.
Med den nye beføjelse kan KFST indlede markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer, hvis Konkurrencerådet finder tegn på, at der er forhold, der svækker den effektive konkurrence. Hvis KFST i markedsefterforskningen vurderer, at adfærd eller strukturer tydeligt svækker den effektive konkurrence, kan KFST pålægge adfærdsmæssige påbud til en virksomhed, en virksomhedssammenslutning eller enhver anden juridisk person for at afhjælpe svækkelsen eller fremme konkurrenceforholdene. Et sådant påbud, der kan være for en bestemt periode eller tidsubegrænset, skal være rimeligt, nødvendigt og proportionalt for at sikre den effektive konkurrence.
Vedtagelsen af lovforslaget betyder, at KFST med den nye beføjelse kan pålægge virksomheder, virksomhedssammenslutninger eller enhver anden juridisk person adfærdsmæssige påbud, uden der foreligger overtrædelser af konkurrencereglerne. Dette har ikke været muligt efter de nuværende konkurrenceregler, og de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en sådan beføjelse er blevet adresseret i adskillige høringssvar til lovforslaget, bl.a. henset til uforudsigeligheden af markedsefterforskningsværktøjet og reguleringen af lovlig adfærd.
Principperne for beregning af bøder for overtrædelser af konkurrencereglerne bliver med den nye lov ændret, så de i højere grad bygger på EU-Kommissionens retningslinjer for beregning af bøder for overtrædelser af konkurrencereglerne.
Efter de nuværende regler foretages bødeudmåling med afsæt i faste bødeintervaller baseret på vurderingen af overtrædelsens grovhed. Med de nye bødeberegningsprincipper vil bødeudmålingen i stedet tage afsæt i et grundbeløb fastsat på baggrund af de involverede virksomheders omsætning af varer eller tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen. Dette skal blandt andet give større sikkerhed for, at bøderne virker ensartede for små og store virksomheder, og vil gøre en bødes størrelse afhængig af den økomiske betydning og skadevirkning af den pågældende overtrædelse.
Bødernes grundbeløb vil fortsat påvirkes af overtrædelsens grovhed, idet grundbeløbet vil beregnes ud fra en procentsats afhængig af grovheden. Dertil vil en overtrædelses varighed med de nye bødeberegningsprincipper kunne øge bødeniveauet signifikant, da bødebeløbet multipliceres med overtrædelsens varighed (f.eks. 2 års deltagelse i overtrædelse = multiplikator på 2).
De nye bødeberegningsprincipper vil betyde, at bøder i nogle tilfælde kan fastsættes væsentligt højere end i dag. Der gælder dog fortsat et bødeloft på 10 procent af en virksomheds eller koncerns samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen.
Den endelige fastsættelse af bødeniveauerne vil stadig henhøre under domstolene.