Søg
Vi ser nærmere på en nylig kendelse fra Østre Landsret om eksklusivitetsaftaler og urimeligt lave priser. Derudover ser vi på Kommissionens bøde til fødevareproducenten Mondelēz, og vi runder kort billetplatformen Ticombo’s klage til Kommissionen over UEFA’s betingelser og vilkår for videresalg af fodboldbilletter i forbindelse med det igangværende europamesterskab i fodbold.
I en nylig kendelse har Østre Landsret fundet, at værdihåndteringsvirksomheden Loomis har handlet ansvarspådragende ved bl.a. at have indgået eksklusivitetsaftaler og fastsat urimeligt lave priser i strid med konkurrencelovens § 11 og den tilsvarende bestemmelse i artikel 102 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (”TEUF”).
Sagen angår markedet for værdihåndtering i Danmark, som hovedsageligt består af to typer af ydelser:
Købere af værdihåndteringsydelser er typisk aktører inden for bank- og detailsektoren.
Frem til 2016 bestod markedet primært af tre aktører: Bankernes Kontantservice A/S (“BKS”), som var ejet af 61 pengeinstitutter, Nokas Værdihåndtering A/S (“Nokas”) og Loomis Danmark A/S (“Loomis”).
Loomis opkøbte i 2016 BKS. I forbindelse med fusionen blev der indgået en tillægsaftale med et flertal af de sælgende banker (50 i alt), hvorefter disse banker i en periode på 3 år og fem måneder forpligtede sig til fortsat at købe værdihåndteringsydelser fra BKS (nu Loomis Teknik A/S) i nogenlunde samme omfang som før fusionen (”overgangsklausulen”).
I kølvandet på transaktionen anlagde Nokas, som efter fusionen var den eneste anden større aktør, der tilbød værdihåndteringsydelser i hele Danmark, et privat erstatningssøgsmål mod Loomis.
Nokas gjorde gældende, at overgangsklausulen udgjorde en langvarig eksklusivitetsaftale i strid med konkurrencelovens §§ 6 og 11 samt de tilsvarende bestemmelser i TEUF, og at Loomis og BKS (nu Loomis Teknik A/S) derfor havde handlet ansvarspådragende over for Nokas. Nokas gjorde endvidere gældende, at BKS (nu Loomis Teknik A/S) anvendte urimeligt lave priser på detailmarkedet i perioden 2014-2016 (dvs. før de blev opkøbt af Loomis) i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling og dermed havde handlet ansvarspådragende.
Østre Landsret gav Nokas medhold i begge punkter og stadfæstede dermed Sø- og Handelsrettens tidligere kendelse fra 2021. Landsretten tog alene stilling til spørgsmålet om ansvarsgrundlag, idet Sø- og Handelsretten tidligere havde udskilt dette spørgsmål til særskilt og forlods behandling.
Landsretten fandt, at overgangsklausulen i hvert fald de facto udgjorde en eksklusiv købsforpligtelse, som var egnet til at afskærme en betydelig del af markedet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at pengeinstitutterne tegnede sig for størstedelen af den samlede omsætning på markedet, og at pengeinstitutterne som udgangspunkt ikke havde incitament til at benytte andre leverandører af værdihåndteringsydelser. Klausulen forhindrede dermed i praksis Nokas adgang til størstedelen af det samlede marked i mere end tre år.
På denne baggrund fandt landsretten, at overgangsklausulen udgjorde en overtrædelse af såvel konkurrencelovens § 6, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i artikel 101, stk. 1 TEUF, som konkurrencelovens § 11 og den tilsvarende bestemmelse i artikel 102 TEUF.
Landsretten afviste desuden, på linje med Sø- og Handelsretten, at overgangsklausulen udgjorde en accessorisk begrænsning, der var direkte knyttet til og nødvendig for gennemførelsen af fusionen mellem Loomis og BKS, som ellers anført af Loomis. På denne baggrund fandt landsretten, at Loomis og BKS (nu Loomis Teknik A/S) havde handlet ansvarspådragende over for Nokas.
I forhold til påstanden om urimeligt lave priser foretog landsretten en detaljeret gennemgang af BKS’ prissætning over for otte detailkunder, som alle var betydelige aktører inden for detailsegmentet.
Ved vurderingen af, om en pris er urimelig lav, har konkurrencemyndighederne traditionelt taget udgangspunkt i den såkaldte AKZO-test, jf. Domstolens dom i sag C-62/86, AKZO:
Landsretten fandt, at BKS for de otte kunder havde fastsat priser under de gennemsnitlige totale omkostninger (ATC) men over de gennemsnitlige variable omkostninger (AVC).
Landsretten fandt endvidere, at BKS’ prissætning måtte ses som et forsøg på at eliminere konkurrenterne Loomis (som på daværende tidspunkt ikke havde erhvervet BKS) og Nokas for derefter at udnytte sin monopolstilling til at hæve priserne. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at BKS’ prissætning ud fra en objektiv betragtning alene kunne anses for meningsfuld, hvis den var udslag af BKS’ interesse i at eliminere sine to konkurrenter for efterfølgende at drage fordel af sin monopolstilling til at forhøje sine priser. I den forbindelse henviste landsretten bl.a. til, at BKS reelt var underskudsgivende i de år, hvor BKS havde anvendt de pågældende priser. Endvidere understregede landsretten, at BKS’ prissætning var egnet til at udkonkurrere konkurrenterne. På denne baggrund konkluderede landsretten, at BKS havde misbrugt sin dominerende stilling i strid med konkurrencelovens § 11 og artikel 102 TEUF.
Kendelsen angår alene ansvarsgrundlaget, hvorfor selve erstatningsudmålingen til Nokas nu fortsætter ved Sø- og Handelsretten.
Privatretlige erstatningssager efter overtrædelse af konkurrencereglerne har i de senere år fyldt mere i flere europæiske lande og efterhånden også i Danmark, som denne sag er et eksempel på. Årsagen hertil er bl.a., at det er blevet lettere at opnå erstatning som følge af overtrædelser af konkurrencelovgivningen med ikrafttrædelsen af konkurrenceerstatningsloven i 2016.
Landsrettens kendelse kan læses i sin helhed her.
Den amerikanske fødevareproducent Mondelēz International, der er en af verdens største producenter af chokolade- og kiksprodukter og som står bag velkendte mærker som Toblerone, Milka, Oreo og Tuc, skal betale en bøde på 337,5 millioner EUR for at hindre grænseoverskridende handel med chokolade-, kiks- og kaffeprodukter mellem EU’s medlemsstater i strid med EU’s konkurrenceregler og princippet om varernes frie bevægelighed.
Sagen begyndte i 2019, hvor Kommissionen foretog uanmeldte kontrolundersøgelser på Mondelēz’ faciliteter i Østrig, Belgien og Tyskland. I 2021 indledte Kommissionen en formel procedure rettet mod selskabet.
Kommissionen har fundet, at Mondelēz har overtrådt både artikel 101 TEUF (konkurrencebegrænsende aftaler) og artikel 102 TEUF (misbrug af dominerende stilling) ved at forhindre europæiske grossister og detailhandlere i frit at kunne importere Mondelēz’ produkter fra andre EU-medlemsstater, hvor priserne var lavere, og handle produkterne i andre EU-medlemsstater, hvor priserne var højere.
Mere specifikt fandt Kommissionen, at Mondelēz havde indgået 22 konkurrencebegrænsende aftaler i strid med artikel 101 TEUF. Aftalerne indeholdt blandt andet en begrænsning af de områder og kunder, som Mondelēz’ engroskunder måtte videresælge produkter til på det europæiske marked.
I forhold til forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i artikel 102 TEUF fandt Kommissionen, at Mondelēz havde nægtet at levere produkter til en tysk engroskunde med det formål at forhindre videresalg af chokolade i Østrig, Belgien, Bulgarien og Rumænien, hvor priserne for disse produkter var højere. Mondelēz havde endvidere ophørt med at levere chokolade til Holland for at forhindre import til Belgien, hvor Mondelēz solgte produkterne til højere priser.
Bøden blev fastsat i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bøder fra 2006, som kan læses her. Kommissionen tog således hensyn til overtrædelsens grovhed og varighed samt størrelsen af selskabets omsætning. Kommissionen fandt, at det var en formildende omstændighed, at Mondelēz havde samarbejdet med Kommissionen under sagsbehandlingen og udtrykkeligt havde erkendt sit ansvar. Som følge heraf blev bøden nedsat med 15 procent.
Kommissionens afgørelse viser et øget fokus på parallelhandel, som – udover at være i strid med princippet om varernes fri bevægelighed – i bestemte sammenhænge kan være i strid med konkurrencereglerne.
For så vidt angår forbuddet mod misbrug af dominerende stilling har Kommissionen de senere år haft særligt fokus på overtrædelser inden for digitale markeder. Afgørelsen viser dog, at Kommissionen stadig også har fokus på de mere ”traditionelle” områder.
Kommissionens pressemeddelelse om sagen kan læses her.
Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, står over for en klage om overtrædelse af EU’s konkurrenceregler i forbindelse med videresalg af billetter til fodboldbegivenheder.
I juni 2024 indgav billetplatformen Ticombo en klage til Kommissionen, hvor de beskylder UEFA for at misbruge sin dominerende stilling på markedet ved at begrænse og forbyde videresalg af fodboldbilletter på sekundære markeder.
Ticombo er en billetplatform, hvor arrangører, videreforhandlere og private personer kan sælge eller videresælge billetter til events.
Klagen omhandler UEFA’s generelle betingelser og vilkår for videresalg af billetter, men har særligt fokus på UEFA’s betingelser og vilkår for videresalg af fodboldbilletter i forbindelse med det igangværende europamesterskab i fodbold.
Ticombo hævder i sin klage til Kommissionen, at UEFA’s praksis er i strid med konkurrencelovgivningen. Ifølge Ticombo medfører UEFA’s vilkår og betingelser, at UEFA opnår en monopollignende stilling på markedet for videresalg af billetter, idet UEFA forbyder salg af billetter på andre billetplatforme end sine egne. På denne måde har UEFA kunnet etablere en (eksklusiv) videresalgsplatform, hvor UEFA pålægger sælgere og købere (forbrugere) urimelige betingelser. Ifølge Ticombo ekskluderer dette eksterne billetplatforme fra markedet i strid med forbuddet mod misbrug af dominerende stilling.
Samtidig har Ticombo indledt en retssag ved de belgiske domstole, hvor billetplatformen udfordrer lovligheden af belgisk lovgivning, der forbyder videresalg af billetter gennem tredjeparter og dermed skaber et statsligt monopol for billetoperatører i Belgien. Ticombo har anmodet om, at spørgsmålet om lovligheden af den belgiske lovgivning forelægges for EU-Domstolen, da der, ifølge Ticombo, er lignende restriktioner i flere EU-medlemsstater.
Der er på nuværende tidspunkt begrænset information om klagens indhold, men vi vil naturligvis følge sagens udvikling.