Europa-Kommissionens evaluering af statsstøttereglerne

Kommissionen forelagde den 30. oktober 2020 en omfattende politisk evaluering af de statsstøtteregler, der blev indført som en del af Kommissionens statsstøttereform, State Aid Modernisation. Kommissionen vurderer, at statsstøttereglerne generelt er egnede til at varetage deres formål. Regelsættet skal dog strømlines og revideres for bl.a. at sikre, at reglerne afspejler Kommissionens ambitioner om at gøre EU’s økonomi bæredygtig og understøtte den digitale og industrielle omstilling.

Kommissionen lancerede i 2012 en gennemgribende reform af EU’s statsstøttepolitik, State Aid Modernisation (”SAM”), med det formål at effektivisere og fokusere statsstøttekontrollen. På daværende tidspunkt var Kommissionen udfordret af en stigende sagsmængde, der førte til langtrukken og formalistisk sagsbehandling selv i simple sager. Med SAM forsøgte Kommissionen derfor at gøre det muligt at træffe hurtigere beslutninger og fokusere Kommissionens kontrol på sagerne med den største indvirkning på det indre marked.

Evaluering af SAM

Nu foreligger den midtvejsevaluering, som Kommissionen indledte i 2019 for at undersøge, om SAM stadig opfylder sit formål under hensyn til den udvikling i lovgivningen, der er sket, siden moderniseringspakken blev vedtaget.

Statsstøttereglerne er evalueret på følgende fem kriterier:

1. Effektivitet.
2. Nyttevirkning.
3. Relevans.
4. Sammenhæng.
5. EU-merværdi.

Resultater af evalueringen

Samlet set viser undersøgelsen, at SAM og statsstøttereglerne generelt har vist sig at være effektive til at opnå de tilstræbte mål. Undersøgelsen har dog også afsløret områder, der kræver yderligere afklaring og finjusteringer.

Kommissionen konkluderer:

1. SAM opfylder overordnet sine mål, og statsstøttekontrollen er effektiv. Statsstøttekontrol skal grundlæggende sikre støtte til projekter, der forfølger formål af almen interesse, som ikke fordrejer konkurrencen unødigt, og som ikke kan forventes leveret på almindelige markedsvilkår. Med SAM er der implementeret en række fælles vurderingsprincipper, der skal hjælpe Kommissionen til kun at godkende statsstøtteanmodninger, der lever op til disse kriterier. Vurderingen er, at principperne virker. Derudover giver den generelle gruppefritagelsesforordning[1] Kommissionen mulighed for at fokusere sine ressourcer på de sager, som har størst betydning for konkurrencen og økonomien i det indre marked. Sluttelig har SAM hjulpet til at præcisere og tydeliggøre de relevante statsstøtteregler, om end der stadig er plads til forbedring på dette område.
2. Kommissionens data viser, at SAM har haft stor nytteværdi, bl.a. ved at mindske den administrative byrde ved håndtering af statsstøttereglerne. Særligt den generelle gruppefritagelsesforordning fremhæves som en succes. Den har nedbragt Kommissionens sagsbehandlingstider og smidiggjort processen omkring tildeling af statsstøtte, da Medlemsstaterne har fået større selvstændighed i udarbejdelsen og godkendelsen af støtteordninger. Fokus fremadrettet er at gøre reglerne mindre komplicerede og mere tilgængelige for dem, der arbejder med dem.
3. Overordnet bidrager statsstøttereglerne til Unionens målsætninger om et konkurrencepræget indre marked til gavn for innovation og forbrugervelfærd og er dermed relevante. Reglerne afspejler dog ikke fuldt ud de seneste politiske udviklinger, herunder den europæiske grønne pagt, der skal sikre en bæredygtig omlægning af EU’s økonomi, samt strategierne for EU’s digitale og industrielle omstilling. Den potentielle påvirkning af COVID-19 kan endnu ikke fastlægges. Kommissionen vurderer derfor, at justeringer kan være nødvendige for at følge med den fremtidige udvikling.
4. Statsstøttereglerne er hovedsagligt sammenhængende. Større konsekvens i særligt begrebsanvendelsen på tværs af lovgivningen vil dog kunne gøre reglerne lettere at administrere, ligesom yderligere harmonisering vil kunne bidrage til mere ensartede nationale gennemførselsforanstaltninger. Derudover skal statsstøttepolitikken i højere grad tilpasses EU’s øvrige politiske prioriteter.
5. Samlet set udgør statsstøttereglerne adopteret under SAM en klar og tydelig EU-merværdi i forhold til tidligere, hvor Kommissionen var pålagt at foretage en individuel vurdering af hver støtteanmodning. Reglerne har skabt forudsigelighed, klarhed og stabilitet, mindsket administrative omkostninger og ensartet udformningen af Medlemsstaternes kompensationsordninger.

Undersøgelsen anbefaler, at de instrumenter, der på kort sigt skal revideres, inkluderer specifikke bestemmelser i den generelle gruppefritagelsesforordning; Retningslinjerne for Regionalstøtte;[2] Rammebestemmelserne for forskning, udvikling og innovation;[3] Vigtige Projekter af Fælles Europæisk Interesse;[4] Retningslinjer for Risikofinansiering[5] samt Miljø- og energiretningslinjerne.[6] På mellemlang sigt skal De minimis-forordningen,[7] Retningslinjerne for lufthavne og luftfartsselskaber[8] og Rammebestemmelserne for redning og omstrukturering af kriseramte ikke-finansielle virksomheder[9] revideres. Derudover skal Meddelelsen om Kortfristet Eksportkreditforsikring[10] tilpasses SAM, og Retningslinjerne for Jernbaner[11] kræver en fuldstændig revision.

Konklusion

Kommissionen konkluderer, at statsstøttereglerne fortsat er egnede til formålet, hvorfor der ikke er behov for en egentlig reform af det nuværende statsstøttesystem. Moderniseringspakken har i vid udstrækning vist sig effektiv, og statsstøttereglerne når sine mål, samtidigt med at ressourcerne anvendes, hvor de er påkrævede. Visse områder bør fortsat revideres, bl.a. for at sikre, at statsstøtte kan benyttes som et effektivt værktøj til at imødegå fremtidens klimaudfordringer samt den digitale- og industrielle omstilling.

COVID-19

Evalueringen er udarbejdet forud for udbruddet af COVID-19, hvis konsekvenser derfor ikke er nærmere behandlet. Pandemien har ledt til alvorlige forstyrrelser i Medlemsstaternes økonomier og medført anmodninger om godkendelse af statsstøtte i et hidtil uset omfang, hvilket har testet det nuværende statsstøttesystem.

Ambitionerne om et effektivt regelsæt uden forsinkelser begrundet i lange sagsbehandlingstider viste sit værd allerede i begyndelsen af marts. Her fik Danmark som den første Medlemsstat godkendt en statsstøtteordning på 91 mio. kr. relateret til udbruddet af COVID-19, blot 24 timer efter ansøgningen var modtaget af Kommissionen. Få uger senere var Kommissionens midlertidige rammebestemmelser for statsstøttetiltag på plads. De gav Medlemsstaterne mulighed for at holde hånden under virksomheder, der var ramt økonomisk af COVID-19-udbruddet.

Det nuværende statsstøttesystem har dermed vist sig fleksibelt og egnet til at håndtere en akut krise på den korte bane. På længere sigt vil målet være, at statsstøttereglerne kan hjælpe Medlemsstaterne til at prioritere uddelingen af støttemidler mere effektivt, set i lyset af de budgetmæssige begrænsninger, som den økonomiske krise må forventes at medføre.