Vestre Landsret afsagde den 25. juli 2024 kendelse i kæresagen BS-34068/2024-VLR vedrørende parternes indsigelse mod udpegning af skønsmand.
Sagen i Hjørring Byret angik, hvorvidt en udpeget skønsmand kunne afvises med den begrundelse, at skønsmandens overslag over forventet tidsforbrug og omkostninger var for højt.
Sagen omhandlede et betalingskrav fremsat af entreprenøren X ApS for udført entreprenørarbejde på en ejendom tilhørende A og B. A og B påstod, at det udførte arbejde var behæftet med fejl, hvorfor de anmodede om syn og skøn, samt anmodede Voldgiftsnævnet om at udpege en skønsmand. X ApS havde ingen indvendinger til de sagsøgtes spørgsmål til skønsmanden og var enig i, at Voldgiftsnævnet skulle udpege skønsmanden.
Voldgiftsnævnet foreslog den 3. januar 2024 en skønsmand. I overensstemmelse med retsplejelovens § 201, stk. 1, gav skønsmanden et tidsoverslag og forventet honorarkrav. A og B gjorde herefter indsigelse mod skønsmanden under henvisning til, at dennes forventede honorarkrav og tidsoverslag var for højt i forhold til opgaven. X ApS anførte derimod, at det estimerede tidsomfang og prisen ikke var urimeligt henset til skønsmandens uddannelse og opgavens omfang.
Byretten fandt, at der ikke var hjemmel i retsplejelovens § 201 til at afvise en skønsmand på baggrund af skønsmandens omkostningsforslag eller forventede tidsforbrug. Retten fandt derfor, at skønsmanden godt kunne udpeges, idet der ikke var fremsat indsigelser mod skønsmandens kompetence, habilitet eller tidsplan for skønserklæringen.
Landsretten fandt modsat, at parterne skulle have mulighed for at udtale sig om skønsmandens vederlagsoverslag, inden retten udpegede skønsmanden, jf. retsplejelovens § 201, stk. 2. Landsretten udtalte, at byretten, efter en konkret vurdering på baggrund af en indsigelse, kan afvise en skønsmand efter udpegning. Dette kræver et grundlag for at antage, at overslaget er urimeligt. Landsretten ophævede dermed byrettens afgørelse og hjemviste sagen til byretten til fornyet behandling.
Afgørelsen er interessant, da den illustrerer anvendelsen af retsplejelovens § 201, som regulerer udpegning af skønsmænd og deres økonomiske rammer. Landsretten fastslår, at parterne skal have mulighed for at udtale sig om skønsmandens vederlag, og at retten kan nægte en skønsmand, hvis vederlaget ikke er rimeligt. Desuden understreger landsretten, at retten skal foretage en konkret vurdering af, om skønsmandens vederlag er rimeligt, før udpegning kan ske. Dette sikrer, at omkostningerne ved syn og skøn er proportionale med opgavens omfang.
Kendelsen er udgivet i U.2024.4534
Østre Landsret afsagde den 19. juni 2024 kendelse i sag BS-20732/2024-OLR vedrørende en stævning, der var indleveret ved e-mail frem for på domstolenes sagsportal, da sagsportalen var utilgængelig på grund af tekniske problemer. Hovedsagen vedrørte en udlejers varsling af lejeforhøjelse over for lejer af et erhvervslejemål. Lejer nægtede at betale den højere leje, og udlejer indbragte derfor sagen for boligretten, hvor lejer blev frifundet.
Under boligrettens behandling af den første varsling afgav udlejer den 30. marts 2022 et nyt varsel om forhøjelse af lejen. Lejer nægtede igen at betale den højere leje, og udlejer ønskede derfor på ny at stævne lejer. Domstolenes sagsportal var utilgængelig, og derfor sendte udlejer den 22. juni 2022 den nye stævning på e-mail til boligretten og lejers advokat. Stævningen blev herefter indleveret på sagsportalen den 27. juni 2022 af udlejeren. Ifølge erhvervslejelovens § 13 udløb søgsmålsfristen imidlertid den 22. juni 2022, og udlejer skulle inden denne dato have anlagt sag ved boligretten, hvis kravet om lejeforhøjelse ønskedes fastholdt.
I perioden fra 21. juni til 24. juni 2022 var der generelle tekniske problemer med domstolenes sagsportal, som var utilgængelig for alle brugere og for nogle brugere helt frem til den 26. juni 2022. Byretten fandt i første omgang, at stævningen var indleveret rettidigt ved e-mailen den 22. juni, da udlejer var forhindret i at anlægge sagen gennem sagsportalen inden for søgsmålsfristen.
Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, at alle borgerlige retssager skal anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Udgangspunktet er derfor, at en stævning, der sendes til retten ved e-mail, ikke er gyldigt indleveret og dermed ikke er fristafbrydende, medmindre retten eller retspræsidenten undtagelsesvis beslutter, at dokumentet kan indleveres på denne måde. Landsretten bemærkede, at det var ubestridt, at e-mailen med stævningen blev sendt til byretten og lejers advokat, fordi sagsportalen var utilgængelig, og at sagen ville blive anlagt på sagsportalen, når den igen blev tilgængelig.
Lejer påstod, at sagen ikke var anlagt rettidigt, og at udlejer, som sagsøger, måtte bære risikoen ved at vente med at anlægge sagen til dagen for søgsmålsfristen. Lejer kærede derfor byrettens kendelse til Østre Landsret.
Landsretten henviste til Højesterets praksis i U.2020.1336, hvor Højesteret fandt, at et skrift, der blev indleveret ved e-mail kl. 16.55, helt undtagelsesvist kunne anses for gyldigt indgivet. Højesteret havde lagt vægt på, at skriftet ikke kunne indgives på sagsportalen på grund af tekniske problemer, og at det ikke var muligt at søge retten om tilladelse til at indgive skriftet ved e-mail, da retten allerede var lukket.
I denne sag sendte udlejer e-mailen til retten kl. 14.47, og landsretten fandt derfor, at udlejer havde haft mulighed for at søge retten om tilladelse til at indgive stævningen ved e-mail inden fristen for sagsanlægget udløb. Udlejer havde imidlertid ikke gjort dette. Landsretten fandt, at under disse omstændigheder kunne den indgivne stævning via e-mail ikke undtagelsesvist anses for gyldigt indgivet. I stedet var sagen først gyldigt anlagt ved udlejeres indlevering af stævningen på sagsportalen, hvilket skete efter udløbet af erhvervslejelovens frist. Landsretten afviste derfor sagen og ændrede dermed byrettens afgørelse.
Kendelsen er interessant, fordi den omhandler spørgsmålet om, hvornår tekniske udfordringer på domstolens sagsportal er tilstrækkelige til, at der kan indleveres korrekt på andre måder. Kendelsen viser, at hvis en part har mulighed for at anmode retten om tilladelse til at indlevere på anden vis, og denne mulighed ikke benyttes, vil andre måder som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige. Særligt interessant er, at udlejers advokat afsender e-mailen med stævningen inden for domstolens åbningstid, og advokaten derfor i stedet burde have anmodet retten om mulighed for indlevering på e-mail.
Kendelsen er udgivet i U.2024.3959.
Østre Landsret afsagde den 19. juni 2024 kendelse i sag BS-20732/2024-OLR vedrørende en stævning, der var indleveret ved e-mail frem for på domstolenes sagsportal, da sagsportalen var utilgængelig på grund af tekniske problemer. Hovedsagen vedrørte en udlejers varsling af lejeforhøjelse over for lejer af et erhvervslejemål. Lejer nægtede at betale den højere leje, og udlejer indbragte derfor sagen for boligretten, hvor lejer blev frifundet.
Under boligrettens behandling af den første varsling afgav udlejer den 30. marts 2022 et nyt varsel om forhøjelse af lejen. Lejer nægtede igen at betale den højere leje, og udlejer ønskede derfor på ny at stævne lejer. Domstolenes sagsportal var utilgængelig, og derfor sendte udlejer den 22. juni 2022 den nye stævning på e-mail til boligretten og lejers advokat. Stævningen blev herefter indleveret på sagsportalen den 27. juni 2022 af udlejeren. Ifølge erhvervslejelovens § 13 udløb søgsmålsfristen imidlertid den 22. juni 2022, og udlejer skulle inden denne dato have anlagt sag ved boligretten, hvis kravet om lejeforhøjelse ønskedes fastholdt.
I perioden fra 21. juni til 24. juni 2022 var der generelle tekniske problemer med domstolenes sagsportal, som var utilgængelig for alle brugere og for nogle brugere helt frem til den 26. juni 2022. Byretten fandt i første omgang, at stævningen var indleveret rettidigt ved e-mailen den 22. juni, da udlejer var forhindret i at anlægge sagen gennem sagsportalen inden for søgsmålsfristen.
Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, at alle borgerlige retssager skal anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Udgangspunktet er derfor, at en stævning, der sendes til retten ved e-mail, ikke er gyldigt indleveret og dermed ikke er fristafbrydende, medmindre retten eller retspræsidenten undtagelsesvis beslutter, at dokumentet kan indleveres på denne måde. Landsretten bemærkede, at det var ubestridt, at e-mailen med stævningen blev sendt til byretten og lejers advokat, fordi sagsportalen var utilgængelig, og at sagen ville blive anlagt på sagsportalen, når den igen blev tilgængelig.
Lejer påstod, at sagen ikke var anlagt rettidigt, og at udlejer, som sagsøger, måtte bære risikoen ved at vente med at anlægge sagen til dagen for søgsmålsfristen. Lejer kærede derfor byrettens kendelse til Østre Landsret.
Landsretten henviste til Højesterets praksis i U.2020.1336, hvor Højesteret fandt, at et skrift, der blev indleveret ved e-mail kl. 16.55, helt undtagelsesvist kunne anses for gyldigt indgivet. Højesteret havde lagt vægt på, at skriftet ikke kunne indgives på sagsportalen på grund af tekniske problemer, og at det ikke var muligt at søge retten om tilladelse til at indgive skriftet ved e-mail, da retten allerede var lukket.
I denne sag sendte udlejer e-mailen til retten kl. 14.47, og landsretten fandt derfor, at udlejer havde haft mulighed for at søge retten om tilladelse til at indgive stævningen ved e-mail inden fristen for sagsanlægget udløb. Udlejer havde imidlertid ikke gjort dette. Landsretten fandt, at under disse omstændigheder kunne den indgivne stævning via e-mail ikke undtagelsesvist anses for gyldigt indgivet. I stedet var sagen først gyldigt anlagt ved udlejeres indlevering af stævningen på sagsportalen, hvilket skete efter udløbet af erhvervslejelovens frist. Landsretten afviste derfor sagen og ændrede dermed byrettens afgørelse.
Kendelsen er interessant, fordi den omhandler spørgsmålet om, hvornår tekniske udfordringer på domstolens sagsportal er tilstrækkelige til, at der kan indleveres korrekt på andre måder. Kendelsen viser, at hvis en part har mulighed for at anmode retten om tilladelse til at indlevere på anden vis, og denne mulighed ikke benyttes, vil andre måder som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige. Særligt interessant er, at udlejers advokat afsender e-mailen med stævningen inden for domstolens åbningstid, og advokaten derfor i stedet burde have anmodet retten om mulighed for indlevering på e-mail.
Kendelsen er udgivet i U.2024.3959.