Søg Close search

HjemProcesretligt nyhedsbrev | April 2023

Procesretligt nyhedsbrev for april 2023

Nyhedsbrevet indeholder beskrivelse af en række udvalgte afgørelser, der er udgivet på det procesretlige område i perioden fra den 1. til den 30. april 2023.
1. juni 2023

I denne måned kan du blandt andet læse om Østre Landsrets kendelse om, at en skønsmand kunne udpeges, selv om modparten var uenig heri, og skønsmanden ikke var bragt i forslag af en relevant brancheorganisation, institut eller lignende, og om Østre Landsrets kendelse, hvorefter en påanket dom kunne tvangsfuldbyrdes på trods af indgivelse af ankesvarskrift.

Påanket dom kunne tvangsfuldbyrdes på trods af indgivelse af ankesvarskrift

Østre Landsret afsagde den 24. marts 2023 kendelse i sag B-746/2022-OLR mellem parterne A og B om selvstændig iværksættelse af anke.

Københavns Byret havde ved dom af 11. oktober 2022 givet A delvis medhold i sin betalingspåstand over for B. A ankede den 14. oktober 2022 byrettens dom og nedlagde samme påstande som for byretten. B’s advokat indgav den 28. oktober 2022  ankesvarskrift med påstand om frifindelse. Spørgsmålet var herefter, om byrettens dom kunne tvangsfuldbyrdes.

Landsretten henviste indledningsvis til retsplejelovens § 372, stk. 1, hvorefter ankefristen er 4 uger regnet fra dommens afsigelse. Derudover henviste landsretten til retsplejelovens § 480, stk. 1, hvoraf det følger, at domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Hertil bemærkede landsretten, at fristen som udgangspunkt er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse. Afslutningsvis henviste landsretten til punkt 30 i Domstolsstyrelsens ”Vejledning til minretssag.dk”, hvorefter anke sker ved, at man på sagens forside opretter en appel og derefter vælger anke.

Landsretten fandt, at B’s advokat ikke havde iværksæt selvstændig anke ved anvendelse af sagsportalens appelfunktion inden udløbet af fuldbyrdelsesfristen, men blot indgivet ankesvarskrift på sagsportalen. Landretten fandt herefter, at A’s betalingskrav som tilkendt ved byrettens dom af 11. oktober 2022, kunne fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1.

Kendelsen er interessant, fordi den viser, at indgivelsen af ankesvarskrift ikke er tilstrækkeligt til at kunne anse selvstændig anke for iværksat.

Kendelsen er udgivet i U 2023.2728 Ø.

Sagkyndig rådgiver for en part kunne deltage under skønsforretning

Østre Landsret afsagde den 27. marts 2023 kendelse i sag BS-11340/2023-OLR mellem parterne A, B, C og D om en sagkyndig rådgiver E’s deltagelse i skønsforretningen.

Københavns Byret bestemte ved beslutning af 1. marts 2023, at E, der var sagsbehandler hos DBI Brand og Sikring og rådgiver for A, skulle udelukkes fra at deltage i en skønsforretning, da E tidligere havde undersøgt det samme spørgsmål, som skønsmanden skulle tage stilling til, og da E ville være et potentielt vidne i en eventuel retssag.

Landsretten ændrede byrettens beslutning, således at E som rådgiver for A kunne deltage under skønsforretningen.

Landsretten lagde vægt på, at retsplejelovens regler om syn og skøn ikke indeholder bestemmelser om, hvem der kan deltage i en skønsforretning, og at baggrunden for E’s deltagelse i skønsforretningen var et ønske fra skønsmanden om afklaring af de faktiske forhold.

Kendelsen er interessant, fordi den viser, hvilke momenter der er afgørende for, hvem der kan deltage i en skønsforretning.

Kendelsen er udgivet i U 2023.2729 Ø.

Ensidigt indhentet sagkyndig erklæring indhentet efter sagens anlæg i byretten kunne ikke fremlægges som bevis

Østre Landsret afsagde den 17. marts 2023 kendelse i sag BS-36426/2022 mellem A og Skatteministeriet om fremlæggelsen af en vurderingsrapport som bevis.

A havde i sin replik fremlagt en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring i form af en vurderingsrapport, udarbejdet af et revisionsfirma. Vurderingsrapporten var indhentet i tidsrummet mellem afsigelsen af dommen i første instans og indlevering af ankestævning.

Skatteministeriet protesterede mod fremlæggelsen af vurderingsrapporten under retssagen, idet den ikke var indhentet inden sagsanlægget, jf. retsplejelovens § 341 a, stk. 1, og idet rapporten ikke efter sagsanlægget var indhentet efter proceduren i retsplejelovens § 209 a, stk. 1. A gjorde gældende, at vurderingsrapporten kunne fremlægges, idet den var indhentet inden ankestævningens indgivelse, og idet der ikke er holdepunkter for, at retsplejelovens § 341 a, stk. 1, kun gælder sagsanlæg i første instans.

Landsretten fandt, at vurderingsrapporten ikke var indhentet inden sagens anlæg i byretten, og at det følger af ordlyden af retsplejelovens § 341 a, stk. 1, at vurderingsrapporten derfor ikke kunne fremlægges som bevis.

Kendelsen er interessant, fordi den viser, at en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring indhentet i tidsrummet mellem afsigelsen af dom i første instans og indleveringen af ankestævning ikke kan anses for at være indhentet ”inden sagens anlæg”.

Kendelsen er udgivet i U 2023.2621 Ø.

Skønsmand kunne udpeges, selv om modparten var uenig heri, og skønsmanden ikke var bragt i forslag af en relevant brancheorganisation, institut eller lignende

Østre Landsret afsagde den 11. april 2023 kendelse i sag BS-6042/2022 mellem parterne L og N om udpegning af en skønsmand i den situation, hvor parterne ikke var enige om udpegningen.

Parterne var oprindeligt enige om at rette henvendelse til den mulige skønsmand, A. N blev efterfølgende af den opfattelse, at A var inhabil. N gjorde gældende, at landsretten skulle erklære A inhabil, subsidiært at A ikke kunne udpeges som skønsmand, når parterne ikke var enige herom. N anførte hertil, at når parterne ikke var enige om udpegningen, skulle der i stedet udpeges en skønsmand, som blev bragt i forslag af en relevant brancheorganisation, institut eller lignende, jf. kendelsen gengivet i U 2017.405 Ø.

Landsretten henviste indledningsvis til retsplejelovens § 199, stk. 2, hvorefter personer, der vil være udelukket fra at handle som dommere efter § 60, stk. 1, nr. 1 og 2, under ingen omstændigheder må udpeges som skønsmand, og de øvrige i § 60 nævnte personer kun kan udpeges, når det ikke er muligt at finde andre lige så egnede skønsmænd. Landsretten bemærkede endvidere, at princippet i retsplejelovens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer i en sag, når der er omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om personens inhabilitet, også finder anvendelse ved bedømmelsen af en skønsmands habilitet.

Landsretten lagde til grund, at det var et begrænset antal personer, som havde fornøden indsigt i det faglige område, som sagens syn og skøn angik. Landsretten antog, at personer med fornøden indsigt i det pågældende område, ofte ville have bistået andre virksomheder med lignende ekspertvurderinger, som kunne påberåbes som præjudikater i den foreliggende sag.

Landsretten tog derfor ikke N’s indsigelse om, at A ikke kunne udpeges som skønsmand, fordi han var inhabil, til følge, idet A ikke var omfattet af nogen af forholdene i retsplejelovens § 60, og idet der heller ikke forelå omstændigheder, som gav anledning til en rimelig begrundet tvivl om A’s inhabilitet, jf. retsplejelovens § 61.

Landsretten tog heller ikke N’s indsigelse om, at A ikke kunne udpeges som skønsmand, fordi parterne ikke var enige herom, og fordi A ikke var bragt i forslag af en relevant brancheorganiation, institut eller lignende, til følge. Landsretten fandt, at den omstændighed, at en part modsætter sig udmelding af en skønsmand, der som A besidder de fornødne kvalifikationer til at fungere som skønsmand og ikke er inhabil, ikke kan medføre, at den pågældende ikke kan udmeldes som skønsmand, alene fordi den pågældende ikke er bragt i forslag af en relevant brancheorganisation, institut eller lignende. Hertil bemærkede landsretten, at dette navnlig må gælde i et tilfælde, hvor antallet af egnede skønsmænd er  begrænset.

Kendelsen er interessant, fordi den viser, hvilke omstændigheder landsretten lægger vægt på, når parterne ikke er enige om udpegningen af en skønsmand, og der er et begrænset antal personer, som har fornøden indsigt i det faglige område, som et givent syn og skøn angår.

Kendelsen er udgivet i U 2023.2899 Ø.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt