Søg Close search

HjemNyt fra Generalforsamlingsgruppen 2024

Nyt fra Generalforsamlingsgruppen 2024

Generalforsamlingssæsonen 2024 nærmer sig med hastige skridt.
19. december 2023

Sæsonen 2023 var på mange måder en fortsættelse af sæsonen 2022. Næsten 80 % af de danske C25-selskaber holdt fast i det fysiske generalforsamlingsformat (mod 70 % i 2022). Tre selskaber valgte en fuldt elektronisk generalforsamling, imens kun to selskaber benyttede sig af det hybride format. ESG og bæredygtighed var igen centrale fokuspunkter for både aktionærer og proxy advisors, men sæsonen 2023 var også karakteriseret af mere tekniske aspekter, såsom håndtering af sanktionsramte aktionærer og effekten af de nye nominee-regler. Disse temaer må også forventes at præge den kommende sæson.

I dette nyhedsbrev har vi samlet relevante forhold, der bør overvejes i forbindelse med forberedelse af den kommende generalforsamlingssæson.

Vores generalforsamlingsgruppe står som altid klar til en nærmere drøftelse af emnerne.

Format for generalforsamlingen og aktivisme

Vi forventer, at alle generalforsamlingsformater fortsat vil være repræsenteret i C25 i den kommende generalforsamlingssæson – dog således at størstedelen formentlig igen vil afholde en traditionel, fysisk generalforsamling (normalt kombineret med webcast).

I 2023-sæsonen så vi generelt et stigende engagement fra aktionærernes side. Det kom til udtryk i antallet af indlæg og spørgsmål, der i 2023 nåede op på 95 på generalforsamlingerne i C25 sammenlignet med 92 i 2022 og 46 i 2021. De fleste indlæg omhandlede ESG-relaterede emner (se mere nedenfor).

Generelt forløb de danske generalforsamlinger roligt, og der er endnu ikke eksempler på, at danske generalforsamlinger har været ramt af optøjer, happenings eller aktioner mm. (i modsætning til visse internationale selskabers generalforsamlinger, som de seneste par år har været genstand for sådanne begivenheder, især anført af miljøorganisationer og andre NGOer). Selvom det endnu ikke har fundet sted i Danmark, er det vigtigt at være opmærksom på potentialet for sådan aktivisme. Selskaber bør derfor også i den kommende sæson overveje risikoen for aktivisme og iværksætte eventuelle tiltag til at imødegå en sådan risiko, herunder f.eks. dialog med nøgleaktionærer og proxy advisors om ESG-relaterede forhold, styrkelse af kommunikationen omkring virksomhedens bæredygtighedsindsatser og særlige sikkerhedsforanstaltninger til generalforsamlingen.

Skadesløsholdelse

Skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer har de seneste år været på dagsordenen for en lang række af de danske børsnoterede selskaber. Årsagen hertil har blandt andet været stigende priser på ledelsesansvarsforsikringer og øget risikoeksponering for ledelsen.

Selskabsloven fastsætter ikke specifikke krav til vedtagelse af en skadesløsholdelsesordning, og det har således været genstand for debat, om selskaber lovligt kunne vedtage en generel skadesløsholdelsesordning for ledelsen og – i bekræftelsen fald – hvordan en sådan ordning skulle implementeres. Uanset denne usikkerhed har 13 ud af 23 danske C25-selskaber og ca. halvdelen af LargeCap-selskaberne i de seneste tre år vedtaget generelle skadesløsholdelsesordninger for ledelsen.

Som beskrevet i vores nyhedsbrev af 4. maj 2023 bekræftede Erhvervsstyrelsen den 13. april 2023 i en vejledende udtalelse, at det efter Erhvervsstyrelsens opfattelse kan være lovligt for selskaber at vedtage generelle skadesløsholdelsesordninger for dets ledelsesmedlemmer under visse omstændigheder.

Styrelsen udtalte i den forbindelse blandt andet, at:

  • det er generalforsamlingen, som er det kompetente organ i forhold til at beslutte at indføre en generel skadesløsholdelsesordning for bestyrelsen;
  • beslutningen om skadesløsholdelse skal være i selskabets interesse, og aktionærerne skal have mulighed for på et oplyst grundlag at vurdere, om dette er tilfældet;
  • det bør oplyses, om ordningen er subsidiær til selskabets D&O-forsikring;
  • ordningen skal være afgrænset i tid (medmindre ordningen fremgår af vedtægterne);
  • det er ikke muligt at skadesløsholde for erstatningsansvar, som udspringer af grov uagtsomhed eller forsæt; samt
  • der ikke er krav om, at skadesløsholdelsesbeslutningen optages i selskabets vedtægter, om end det kan øge synligheden og legitimiteten samt overflødiggøre behovet for at gøre skadesløsholdelsen tidsbegrænset.

På baggrund af Erhvervsstyrelsen udtalelse er det vores forventning, at selskaber med eksisterende skadesløsholdelsesordninger vil genbesøge disse i forbindelse med forberedelse af generalforsamlingen i 2024.

ESG og miljø

Generalforsamlingssæsonen 2023 understregede den stigende betydning af ESG (Environmental, Social, Governance). Selskaberne blev blandt andet mødt med spørgsmål og forventninger fra aktionærer om at fastsætte mål for reduktion af CO2-udledning, opfyldelse af Paris-aftalen og beskyttelse af biodiversitet. Samtlige ni aktionærforslag på C25 -selskabernes generalforsamlinger vedrørte ESG, herunder menneske- og arbejdstagerrettigheder, skattepolitik, klimaplaner og ESG-rapportering.

Vi forventer et stadigt stort fokus på ESG i den kommende sæson. Det skyldes ikke mindst, at flere krav til ESG-rapportering vil træde i kraft i de kommende regnskabsår:

  • Måltal og politik for det underrepræsenterede køn: Fra 1. januar 2023 har børsnoterede selskaber skulle opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og øvrige ledelsesniveauer samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. Fra årsrapporten 2023 skal selskaberne rapportere på disse krav, herunder på opfyldelse af måltallene, og inkludere sammenligningstal. Læs mere i vores nyhedsbrev af 16. december 2022 her.
  • Taksonomiforordning: Siden 2021 har større danske børsnoterede selskaber i henhold til den såkaldte taksonomiforordning skullet rapportere i årsrapportens ledelsesberetning om bæredygtigheden af deres økonomiske aktiviteter. Indtil nu har selskaberne alene skullet rapportere om økonomiske aktiviteter knyttet til de to første af EU’s miljømål[1]. Fra årsrapporten 2023 vil børsnoterede selskaber også være forpligtede til at rapportere på forordningens resterende fire miljømål.[2]
  • EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD): Fra årsrapporten 2024 skal børsnoterede selskaber inkludere bæredygtighedsoplysninger efter de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) i ledelsesberetningen i årsrapporten. De nye krav følger af det såkaldte CSRD-direktiv. Læs mere om de nye krav her.

Af øvrige, kommende rapporteringskrav kan nævnes, at børsnoterede selskaber fra årsrapporten 2025 vil være forpligtet til at udarbejde land-for-land skatterapportering (se nærmere om det vedtagne lovforslag her). Derudover er EU på vej med et due diligence-direktiv (CSDDD), som fastsætter regler for (store) virksomheders due diligence-forpligtelser med hensyn til virksomhedernes direkte og indirekte negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø.

Mere om både nuværende og kommende rapporteringskrav kan læses i Gorrissen Federspiels årlige Sustainability Overview, som kan tilgås her.

Også proxy advisors må i den kommende generalforsamlingssæson forventes at have fokus på ESG-forhold. Glass Lewis har som beskrevet nedenfor blandt andet skærpet deres stemmeanbefalinger inden for fastsættelsen af miljømæssige og/eller sociale kriterier i selskabernes incitamentsplaner.

Bæredygtighedsrevisor

Erhvervsstyrelsen sendte den 13. oktober 2023 udkast til forslag om implementering af CSRD i høring.

Høringsforslaget indebærer blandt andet, at generalforsamlingen i børsnoterede selskaber skal vælge en eller flere godkendte revisorer til at forsyne bæredygtighedsrapporteringen med en erklæring, jf. den foreslåede SL § 149a.

Af høringsforslaget fremgår, at denne opgave kan varetages af den samme revisor, som er valgt til at revidere selskabets årsregnskab. Vi forventer, at langt de fleste selskaber vil vælge samme revisor til begge opgaver, og det er desuden vores opfattelse, at dette valgt rent praktisk bør kunne foretages som ét valg på generalforsamlingen (når det blot sikres, at den valgte revisor har medarbejdere, der opfylder kvalifikationskravene for bæredygtighedsrevisor). På nuværende tidspunkt er det usikkert, hvorvidt loven vil stille krav til beskrivelsen af revisor i indkaldelsen til generalforsamlingen, men indtil nærmere afklaring finder sted, kan det anbefales, at den revisor, der vælges, opfylder kravene og skal udføre begge opgaver. Lovforslaget forventes først fremsat i februar 2024.

Nominee-regler

Fra den 1. juli 2022 blev det lettere at udøve stemmeretten på aktier, der holdes gennem en nominee. Da mere end halvdelen af alle danske børsnoterede aktier ejes af udlændinge, har denne lovændring meget stor betydning for den samlede deltagelse på generalforsamlingerne. De nye regler præciserer, at en nominee har stemmeretten på nominee-aktierne og ikke skal anses som fuldmægtig for aktionæren. Dette betyder, at nominee ikke længere skal fremlægge en ubrudt kæde af fuldmagter for at afgive stemme på de underliggende aktier.

Effekten af de nye regler blev tydelig i sæsonen 2023, hvor stort set alle fuldmagter og stemmeinstrukser fra udenlandske aktionærer blev godkendt (mod tidligere år hvor mellem 1/3 og ½ blev afvist). Dette betyder, at udenlandske aktionærer vil have større indflydelse på danske generalforsamlinger fremover – og dermed at proxy advisors’ indflydelse på afstemningsresultater derfor vil blive større.

I forbindelse med forberedelsen i den kommende sæson bør selskaber derfor være særligt opmærksomme på proxy advisors’ stemmeanbefalinger. Det bør tillige overvejes at nævne i indkaldelsen, at aktionærer, der ejer aktier gennem en nominee-struktur, skal (og kun kan) stemme gennem nominee.

Sanktioner

Håndtering af sanktioner og vil forventeligt få tiltagende betydning i sæsonen 2024.

I forbindelse med generalforsamlinger medfører sanktionsreglerne bl.a. en forpligtelse til at sikre, at selskaber – sammen med bl.a. nomineebanker, Euronext og Computershare – ikke udbetaler udbytte (eller tildeler aktier) til personer omfattet af sanktioner, og ikke tillader stemmeafgivning på generalforsamlinger for personer omfattet heraf.

Selskaberne er derfor nødt til at forholde sig til aktionærbasen i det respektive selskab inden generalforsamlingen. I praksis udfører nomineebanker, Euronext og Computershare en vigtig screening på området, men selskaberne bør selv kontrollere ejerbogen og sammenholde den med tilmeldinger og med sanktionslister.

Proxy advisors

Glass Lewis

Glass Lewis Co. (“Glass Lewis”) har offentliggjort opdaterede voting guidelines for 2024. De opdaterede europæiske stemmeanbefalinger er tilgængelige her og de danske her.

De væsentligste ændringer for generalforsamlingssæsonen 2024 for danske børsnoterede selskaber er fremhævet nedenfor:

  • Offentliggørelse af afstemningsresultater: Glass Lewis anbefaler at stemme imod genvalg af formanden for governancekomitéen i selskaber, som ikke har offentliggjort afstemningsresultater fra seneste generalforsamlingssæson. Hvis et selskab ikke har offentliggjort den detaljerede afstemningsoversigt i 2023, bør man derfor være opmærksom herpå ved indkaldelsen i 2024.
  • E&S-KPI’er: Glass Lewis understreger, at E&S-kriterier (”Environmental” og ”Social”) i den variable del af ledelsesaflønningen bør tilpasses det enkelte selskabs specifikke forhold, og at der skal sikres transparens i forhold til særligt (i) rationalet bag valg af de specifikke E&S-kriterier, (ii) målsætning, og (iii) udbetalingsmulighed. Derudover ønsker de øget transparens i forhold til samspillet mellem aflønning- og bæredygtighedsstrategi i selskaber, som ikke har implementeret eksplicitte miljø- og sociale kriterier i incitamentsordninger. Dette spiller ind i relation til såvel vederlagspolitik som vederlagsrapport.
  • Vederlagsrapporten: Glass Lewis har foretaget en række opdateringer af stemmeanbefalingerne om performance-baseret aflønning. Blandt andet har de specificeret, at stemmeanbefalinger i forhold til vederlagsrapporten også kan reflektere væsentlige bekymringer for vederlagspolitikken. Glass Lewis vil potentielt afgive en negativ stemmeanbefaling til vederlagsrapporten, hvis et selskabs performance-baserede aflønningsdel vurderes utilstrækkelig eller ved væsentlige stigninger i den faste aflønningsdel uden rimelig grund.
  • Vederlagskomitéen: Glass Lewis vil generel anbefale at stemme imod vederlagsrapporten ved væsentligt mangelfuld aflønningspraksis eller aflønningsrapportering, f.eks. hvis det vurderes, at der er utilstrækkelig sammenhæng mellem performance og aflønning. I særlige tilfælde vil Glass Lewis anbefale at stemme imod genvalg af formanden og/eller andre medlemmer af vederlagskomitéen, og i særligt grove tilfælde vil de potentielt anbefale at stemme imod hele vederlagskomitéen.

ISS

Institutional Shareholder Services Inc. har p. 19. december 2023 ikke offentliggjort nye guidelines for det danske marked.

Huskelisten 2024

I forbindelse med den kommende sæson bør man være særligt opmærksom på:

  • Skadesløsholdelse: Skadesløsholdelse bliver (igen) et fokusområde for 2024-generalforsamlingerne. Selskaber bør forholde sig til den ny guidance fra Erhvervsstyrelsen samt vurdere, om dette medfører behov for revision eller indførelse af skadesløsholdelsesordningen.
  • Vederlagspolitik: Der er nu gået fire år siden reglerne om vederlagspolitik blev indført. Selskaber, der ikke har opdateret deres politik siden da, bør derfor allerede nu forberede sig på at genfremlægge denne til godkendelse – og overveje, om det er tid til en revision (f.eks. af KPIer og tilknytning til selskabets strategi). Selskaberne bør tillige overveje, fra hvornår fire-års-fristen konkret løber set i forhold til seneste vedtagelse.
  • Bæredygtighedsrevisor? Implementeringen af CSRD medfører behov for valg af en revisor til at udtale sig om selskabets bæredygtighedsrapportering. Indtil lovforslaget fremsættes, er kravene til selve valget uklare – men vi går ud fra, at der kan foretages ét valg (og at der indsættes en overgangsordning i lovforslaget.
  • Bestyrelsessammensætning: Bestyrelsens sammensætning bør fortsat være et fokusområde i 2024. Guidance og stemmeanbefalinger fra proxy advisors fylder fortsat meget, og selskabets opfyldes af specifikke compliancekrav kædes direkte sammen med valg af bestyrelsesmedlemmer. Udenlandske investorer har samtidig opnået større magt som følge af de nye nomineeregler. Overvej derfor at indgå i dialog ”out-of-season” med de respektive proxy advisors.
  • Sanktioner: Selskaberne er ansvarlige for at overholde sanktionsreglerne i relation til stemmeafgivelse og udbetaling af udbytte som beskrevet ovenfor. Drøft derfor screening-processer med dirigent og ejerbogsfører i god tid inden generalforsamlingen.
  • ESG-fokus fra aktionærside: ESG fortsætter med at være et fokusområde for aktionærer, og selskaberne bør forberede sig på håndtering og formidling af ESG-problematikker og -muligheder. Overvej særligt om der er væsentlige ESG-risici eller opdateringer til igangværende projekter, der med fordel kan deles med aktionærerne. Særligt i USA ser vi en øget tendens til fokus på ”G”-et – og dermed bestyrelsens rolle og ansvar i forbindelse med ”E” og ”S”.
  • Skærpede rapporteringskrav: Selskaberne bør være opmærksomme på de skærpede rapporteringskrav fra årsrapporten 2023, herunder i forhold til måltal og politik for det underrepræsenteret køn samt i forhold til taksonomiforordningen, hvor der nu skal rapporteres på seks mod tidligere kun to mål.

Afslutningsvist vil vi gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul og en god generalforsamlingssæson!

 


[1] Klimaændringer og tilpasning til klimaændringer

[2] Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt