Søg
Den 22. marts 2023 fremlagde Kommissionen et forslag til et nyt direktiv: Green Claims-direktivet.
Direktivforslaget kommer i kølvandet af Kommissionens forpligtelser i forhold til European Green Deal, hvor Kommissionen vil bekæmpe falske miljøanprisninger. Det skal gøres ved at sikre, at forbrugerne får pålidelige, sammenlignelige og kontrollerbare oplysninger, således at de kan træffe mere bæredygtige beslutninger og mindske risikoen for “greenwashing”. Ønsket er at yde sikkerhed og pålidelighed til forbrugere på EU-niveau ved at gennemføre harmoniserede regler.
Begrebet “greenwashing” bruges blandt andet i situationer, hvor selskaber markedsfører deres produkter som værende bæredygtige eller klimavenlige, uden at produktet reelt er klimaneutralt eller har en positiv indvirkning på klimaet.
Direktivforslaget er fremlagt i samspil med et ændringsforslag til direktiv 2005/29/EF (UCP-direktivet) af 30. marts 2022, der ligeledes tilsigter at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Dette forslag er fortsat under behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
UCP-direktivet regulerer vildledende praksis og vildledende udeladelser i markedsføringen mellem virksomheder og forbrugere. Hidtil har UCP-direktivet beskyttet forbrugerne ved at fastsætte (generelle) rammer, hvorunder medlemsstaternes forbrugerbeskyttelsesmyndigheder (i Danmark Forbrugerombudsmanden) kan vurdere virksomhedernes handelspraksis. Derudover indeholder UCP-direktivet en sortliste over handelspraksis, der under alle omstændigheder skal betragtes som urimelig, uden at der er behov for en konkret vurdering.
Med ændringsforslaget foreslås denne sortliste blandt andet udvidet til også at indeholde spørgsmål om greenwashing. Derudover foreslås direktivet ændret således, at produktegenskaber, som en erhvervsdrivende ikke må vildlede en forbruger om, også omfatter “miljømæssige eller sociale virkninger”, “holdbarhed” og “reparationsmuligheder”. Yderligere må virksomheder efter forslaget ikke fremsætte en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål samt et overvågningssystem.
Hvor UCP-direktivet indeholder generelle bestemmelser vedrørende selskabers vildledende markedsføring til forbrugere, vil et Green Claims-direktiv, hvis det vedtages, komme til at indeholde mere specifikke bestemmelser herom. Juridisk set betegnes UCP-direktivet som lex generalis (den generelle regel), og et eventuelt kommende Green Claims-direktiv vil kunne betegnes lex specialis (den specifikke regel).
Formålet er derfor at være et supplement til reglerne i UCP-direktivet og ikke at ændre hidtidige regler eller praksis.
Eksempelvis foreslås det indført i artikel 3, at miljøanprisninger vurderes på en række minimumskriterier, der skal forhindre, at forbrugere bliver vildledt. Disse kriterier indebærer blandt andet, at anprisningen er baseret på anerkendt videnskabelig dokumentation, at den påviser betydningen af virkninger, aspekter og ydeevne ud fra et livscyklusperspektiv, eller at der gives oplysninger om, hvorvidt produktet har en væsentlig bedre miljømæssig ydeevne end almindelig praksis.
Ifølge forslaget til artikel 4 skal der anvendes ækvivalente oplysninger til vurdering af sammenlignelige produkters miljøpåvirkninger, aspekter eller ydeevne.
Derudover foreslås der indsat regler om miljømærkningsordninger.
Først og fremmest indebærer direktivforslaget, at mærkninger, der er baseret på egen certificering, forbydes. Yderligere foreslås der nærmere rammer for disse ordninger, eksempelvis krav om gennemsigtighed og tilgængelighed af oplysninger om ejerskab, beslutningsorgan og målsætninger samt de bagvedliggende kriterier. I forlængelse heraf indsættes der også regler om tredjepartsverificering.
Selvom disse forslag til tilføjelser til forbrugernes sikkerhed i den grønne omstilling er nye, har der i Danmark længe været et stort fokus på selskabers miljøanprisninger i deres markedsføring til forbrugere. Det følger af markedsføringslovens §§ 5 og 6 om forbud mod vildledning, at selskabers udsagn i deres markedsføring skal være korrekte og klart formulerede, således at forbrugere umiddelbart forstår dem. Derudover må væsentlige oplysninger ikke udelades. Af markedsføringslovens § 13 fremgår det, at udsagn skal kunne dokumenteres.
For at hjælpe virksomheder har Forbrugerombudsmanden på baggrund af markedsføringslovens regler og egen praksis herom udgivet både en vejledning vedrørende brug af miljømæssige og etiske påstande samt en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. De findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside og vi gennemgår også emnet her.
Det bliver interessant at følge med i udviklingen af direktivernes udformning og i sidste ende deres implementering i dansk ret.
Selvom direktivforslagene for mange nok fremstår som nødvendige for en bedre grøn omstilling, udgør forslagene ikke desto mindre et indgreb i en vigtig grundrettighed: ytringsfriheden. Ifølge EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, artikel 11, som finder anvendelse på regulering af markedsføring, der har baggrund i EU-regler, har enhver ret til at ytre sig og indskrænkninger i denne rettighed må kun ske ved lov og under overholdelse af det EU-retlige proportionalitetsprincip. Det er derfor vigtigt, at implementeringen af eventuelt kommende direktiver sker korrekt.
Med direktivforslagene har Kommissionen gjort det tydeligt, at den er fast besluttet på at stå ved sine forpligtelser i henhold til European Green Deal og være med til at fremme den grønne omstilling.
Læs forslaget til Green Claims-direktivet her og forslaget til UCP-direktivet her.
Såfremt der måtte være spørgsmål til den kommende regulering, er I velkommen til at rette henvendelse til kontaktpersonerne på denne side.