Historisk set er de fleste internationale konventioner om forebyggelse af olieforurening og privatretlige ansvar blevet ansporet af store katastrofer som Torrey Canyon og Prestige. Disse internationale konventioner anses i vid udstrækning for at give en sammenhængende og rimelig kompensationsordning for olieforureningsskader.
Denne eksisterende retlige ramme har dog en stor ulempe, som vi desværre blev mindet om sidste mandag, da Solong ramte den uskyldige Stena Immaculate ud for Englands kyst: Ordningen dækker ikke alle former for olier, især ikke-bestandige olier, som blev transporteret på Stena Immaculate.
Hændelsen har således understreget behovet for at ratificere HNS-konventionen og i bredere forstand at overveje problemerne i de nuværende reguleringer – ikke kun med hensyn til ikke-bestandige olier, men også andre alternative, bæredygtige brændstoffer, som vil blive introduceret i skibsfartsindustrien i de kommende år.