Kantar Prospera Tier 1 Law Firm Review er netop udkommet. I undersøgelsen vurderer Danmarks største virksomheder med et væsentligt advokatforbrug de største danske advokatfirmaer ud fra en række kriterier.
Med et resultat på 4,61, som er det højeste nogensinde for et advokatfirma i de 17 år, undersøgelsen har været gennemført i Norden, indtager Gorrissen Federspiel førstepladsen.
”Det er et meget flot resultat, og jeg er stolt af, at vi igen i år cementerer vores position som klienternes foretrukne advokatfirma,” siger Managing Partner, Jacob Skude Rasmussen, og uddyber:
”Prosperas analyse er det bedste pejlemærke for, hvordan vores klienter vurderer os. Analysen bekræfter, at vi lykkes med at levere rådgivning af allerhøjeste kvalitet til vores klienter.”
Gorrissen Federspiel indtager i år toppositionen inden for 11 af 13 performancekriterier, herunder de kriterier, som klienterne angiver, er deres vigtigste behov: juridisk rådgivning i særklasse og specialiserede advokatkompetencer.
Virksomhederne giver derudover Gorrissen Federspiel første- eller andenpladsen i 19 ud af 20 juridiske områder i gennemgangen af de enkelte juridiske specialer. Heraf er 16 førstepladser.
Gorrissen Federspiel topper tilmed endnu engang klienternes liste som det firma, klienterne helst vil anbefale, med den højeste score, Gorrissen Federspiel nogensinde har opnået i kategorien.
”Førstepladsen er et resultat af et stærkt samarbejde på tværs af hele organisationen. Vores klare strategiske retning og stærke fællesskab er årsagen til, at vi kan ligge så solidt i toppen på så mange parametre,” afslutter Jacob Skude Rasmussen.
Prospera-undersøgelsen (“Prospera Tier 1 Law Firm Review Denmark”) er en årlig markedsanalyse lavet af analysebureauet Kantar Sifo Prospera. Analysen bygger på dybdegående interviews med danske virksomheder, som i løbet af det pågældende år har gjort brug af juridiske ydelser for mere end 1,5 mio. kroner.
Prospera-analysen er blevet foretaget blandt klienter til de største danske advokatfirmaer siden 2014, hvor undersøgelsen første gang omfattede Danmark.
Anne Rosa Simonsen, kommunikationschef, arsi@gorrissenfederspiel.com, tlf. +45 20 63 31 33.