Søg Close search

HjemNyt om solo-selvstændige og konkurrencereglerne

Nyt om solo-selvstændige og konkurrencereglerne

4. oktober 2022

Den 29. september 2022 vedtog Europa-Kommissionen (Kommissionen) nye retningslinjer for anvendelsen af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 101 på kollektive overenskomster vedrørende arbejdsvilkår for soloselvstændige.

Baggrund

En ”soloselvstændig” er en person, der ikke er i et ansættelsesforhold eller har nogen ansatte, og som er afhængig af sin personlige arbejdsindsats for at udføre arbejde. Det kan være skuespillere, musikere, chauffører, cykelbude etc.

Disse personer befinder sig i en gråzone mellem at være arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. TEUF artikel 101 forbyder konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder, navnlig når de fastsætter købs- eller salgspriser eller andre handelsbetingelser. “Virksomheder” dækker enhver enhed eller person, der udøver økonomisk aktivitet. Selvstændige erhvervsdrivende, selv om de er enkeltpersoner, der arbejder alene, er derfor i princippet virksomheder i henhold til artikel 101.

Det er i stigende grad blevet et tema, hvordan soloselvstændige skal behandles konkurrenceretligt. Spørgsmålet er, om konkurrencereglerne er til hinder for, at soloselvstændige kan forhandle og indgå overenskomster, idet der i så fald er tale om en konkurrencebegrænsende aftale mellem virksomheder. Dette har især været relevant som følge af store internationale digitale platformes brug af soloselvstændige til at udføre arbejde som bl.a. chauffører og leveringsbude.

Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har i en pressemeddelelse udtalt: “Selvstændige i og uden for den digitale økonomi er muligvis ikke i stand til individuelt at forhandle gode arbejdsvilkår og kan derfor stå i en vanskelig situation. Fælles forhandling kan være et effektivt redskab til forbedring af sådanne forhold. De nye retningslinjer sigter på at give soloselvstændige retssikkerhed ved at præcisere, hvornår konkurrencelovgivningen ikke står i vejen for deres bestræbelser på sammen at forhandle sig til bedre vilkår.”

Aftaler omfattet af retningslinjerne

På den baggrund har Kommission nu udformet retningslinjer for, i hvilket omfang soloselvstændige og aftagerne af deres ydelser kan indgå kollektive overenskomster:

  • Soloselvstændige, der befinder sig i en situation, der kan sammenlignes med arbejdstageres, kan indgå kollektive overenskomster.
  • Kommissionen vil ikke gribe ind over for kollektive overenskomster for soloselvstændige, som befinder sig i en svag forhandlingsposition, eksempelvis hvis de forhandler med økonomisk stærke virksomheder.

Retningslinjerne finder anvendelse på aftaler vedrørende soloselvstændiges arbejdsforhold. Dette omfatter bl.a. løn, bonus, arbejdstid, ferie og orlov, fysiske arbejdssteder, sundhed og forsikring. Flere virksomheder, der aftager ydelser fra soloselvstændige, kan slå sig sammen i forhandlinger om kollektive overenskomster. Det præciseres, at forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler stadig finder anvendelse på aftaler, der går ud over arbejdsforhold, navnlig om slutpriser for forbrugere eller markedsdeling.

Indgås der en kollektiv overenskomst, hvor indholdet af aftalen eller gruppen af selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af retningslinjerne, er aftalen ikke automatisk i strid med TEUF artikel 101, men kræver en individuel vurdering.

Ifølge retningslinjerne, kan soloselvstændige sammenlignes med arbejdstagere hvis de:

  • Udelukkende eller i overvejende grad leverer deres tjenester til én virksomhed. Dette er tilfældet, hvis den soloselvstændige i gennemsnit tjener mindst 50 % af sin indkomst hos én virksomhed.
  • Arbejder på lige fod med arbejdstagere, ved f.eks. at arbejde under instruktion og ikke at bære den kommercielle risiko for virksomhedens aktivitet.
  • Leverer deres tjenester til eller via en digital arbejdsplatform. Digitale arbejdsplatforme er kendetegnet ved at organisere arbejde udført af individer og således være bindeleddet mellem den soloselvstændige og modtageren af den service platformen udbyder.

Derudover vil Kommissionen ikke håndhæve konkurrencereglerne over for aftaler indgået af øvrige soloselvstændige, der befinder sig i en svag forhandlingsposition, som sætter dem ude af stand til at påvirke deres arbejdsvilkår væsentligt. Det drejer sig om:

  • Kollektive aftaler indgået af soloselvstændige med modparter med en vis økonomisk styrke. Dette kan ifølge retningslinjerne være hvis modparten repræsenterer en hel branche, har en omsætning på mere end 2 millioner euro eller har mere end 10 ansatte. Eksemplerne er ikke udtømmende, da det angives, at en ubalance i forhandlingsstyrke også kan eksistere i andre situationer, afhængig af de konkrete omstændigheder.

Kommissionen vil heller ikke gribe ind over for kollektive aftaler indgået mellem selvstændige erhvervsdrivende i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.

Retningslinjerne er en del af en større pakke af tiltag, hvis formål er at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Pakken omfatter endvidere Kommissionens forslag til et direktiv og en meddelelse om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Anvendelsesområdet for retningslinjerne dækker imidlertid også soloselvstændige, der arbejder uden for denne sektor. Retningslinjerne fastslår, at de ikke skaber nye sociale rettigheder eller forpligtelser for virksomheder og arbejdstagere. Det fremgår også, at de ikke har til formål at ændre definitionerne af begreberne “arbejdstager” og “selvstændig erhvervsdrivende”.

Kommentar

Den retlige behandling af platformsarbejde har i de senere år påkaldt sig stor opmærksomhed, blandt andet i relation til ansættelsesretlige regler, skatteregler og konkurrenceregler.

Kommissionens nye retningslinjer om den konkurrenceretlige behandling giver nye muligheder og større retssikkerhed for soloselvstændige og virksomheder, der ønsker at indgå kollektive overenskomster.

Retningslinjerne kan bidrage til en ”normalisering” af rammerne for platformsarbejde, så denne model får flere ligheder med det traditionelle arbejdsmarked. Den praktiske betydning af retningslinjerne vil imidlertid afhænge af, i hvor vid udstrækning platformsarbejdere og virksomheder vil være i stand til og have ønske om at samle sig om at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt