Søg
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 5. april 2023, at Retten i Lyngby har idømt Lime Technology ApS (“Lime”) en bøde på 200.000 kroner for at have vildledt forbrugerne ved b.la. at oplyse, at udlejningen af elløbehjul var gratis.
Lime udlejede elektriske løbehjul i større byområder. Reservationsoplysninger og løbehjulenes placering kunne alene tilgås via Limes app. På App Store og Google Play blev det oplyst, at udlejning af løbehjulene var gratis.
Retten i Lyngby vurderede, at udsagnet “gratis” var vildledende, navnlig fordi der var en startpris for oplåsning af løbehjulene samt en pris per udlejet minut. Ved fastsættelse af bøden lagde retten vægt på overtrædelsens grovhed. Da forbrugerne fik oplyst prisen inden indgåelse lejeaftalerne, kunne retten ikke fastslå, i hvilket omfang markedsføringen havde haft indflydelse på Limes fortjeneste.
Forbrugerombudsmanden vurderede i øvrigt, at Limes markedsføring var i strid med andre forbrugerbeskyttende regler, der ikke indgik i straffesagen. Dette omfattede b.la. markedsføring i strid med principperne om god skik samt overtrædelse af forbuddet mod uønsket reklame i henhold til markedsføringslovens §§ 3, stk. 1 og 10, stk. 1.
Sø- og Handelsretten afsagde den 13. april 2023 dom i sag BS-3768/2022-SHR mellem Elis Danmark A/S (“Elis”) og Måtteservice Danmark ApS (“Måtteservice”).
Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt Måtteservice handlede i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1 om god markedføringsskik ved at bistå Elis’ kunder med at opsige måtteserviceaftaler med Elis.
Elis og Måtteservice udbød begge såkaldt måtteservice. Konceptet fungerede på den måde, at Elis og Måtteservice stillede måtter til rådighed for kunden, som virksomhederne udskiftede løbende ud fra et aftalt interval. I august 2020 begyndte Elis at modtage opsigelser fra Måtteservice, der blev sendt på vegne af Elis’ kunder på baggrund af en standardfuldmagt til opsigelse.
Retten fastslog, at virksomheder ikke kan bistå kunder med at foretage opsigelser over for en konkurrerende virksomhed. Da Måtteservice ikke kunne godtgøre, at der eksisterede branchekutymer, som kunne berettige opsigelserne, fandt retten, at Måtteservice havde handlet i strid med markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Sø- og Handelsretten afsagde den 8. maj 2023 dom i sag BS-968/2022-SHR mellem Spillerforeningen, som mandatar for en lang række kendte danske fodboldspillere (heriblandt Christian Eriksen, Kasper Schmeichel og Simon Kjær), Danske Elitesportsudøveres Forening, som mandater for Viktor Axelsen, Håndbold Spiller Foreningen som mandatar for Mikkel Hansen og Hillside (New Media Malta) Plc, der står bag bettingsitet Bet365 (“Bet365”).
Sagen handlede om, hvorvidt Bet365 lovligt måtte anvende fotos af og navne på sportsudøverne på Facebook og Twitter uden deres forudgående samtykke.
I perioden fra februar 2019 til marts 2021 havde Bet365 delt indhold på deres Facebook og Twitter, der viste sportsudøverne i aktion med en dertilhørende beskrivelse, typisk i forbindelse med større sportsbegivenheder. Bet365 delte f.eks. et opslag på Facebook med teksten “Hvilken dansker håber du at se i Champions League finalen? Lasse Schöne eller Christian Eriksen”. I kommentarfeltet til opslaget linkede Bet365 til deres bettingsite, hvor det var muligt at spille på kampen.
Spørgsmålet var, om der var tale om lovlig redaktionel brug af billederne, eller om der var tale om ulovlig brug i kommercielt øjemed.
Efter en samlet vurdering fandt Sø- og Handelsretten, at der var tale om opslag i kommercielt øjemed. Der blev lagt særligt vægt på en vidneudtalelse, der konkluderede, at der i flere opslag blev reklameret direkte for væddemål. Sø- og Handelsretten bemærkede ligeledes, at det af facebooksidens overordnede beskrivelse fremgik, at det var muligt for nye kunder at få adgang til en startbonus.
Da der var tale om kommercielt indhold, og fordi sportsudøverne ikke havde givet samtykke til brug af deres billeder, forelå der en krænkelse af spillernes ret til eget billede og navn. Denne ret er beskyttet af almindelige retsgrundsætninger, der udspringer af Buster Larsen-dommen (U.1965.126H), og af markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Sø- og Handelsretten vurderede, at sportsudøverne under normale omstændigheder kunne have opnået betaling på 50.000 kr. for opslagene, hvorfor det blev bestemt, at Bet365 skulle betale 50.000 kr. pr. opslag.
Dommen er anket til landsretten.
Sø- og Handelsretten afsagde den 20. april 2023 dom i sag BS-26458/2022-SHR mellem Power A/S (“Power”) og DBU A/S samt Dansk Boldspil-Union (samlet “DBU”). Tvisten vedrørte dels om en række af Powers reklamer krænkede DBU’s kommercielle rettigheder til landsholdet, dels om visse udsagn, fremsat af DBU’s kommercielle direktør, udgjorde en overtrædelse af markedsføringsloven.
Som led i fejringen af EM-slutrunden i 2021 bragte Power tre forskellige reklamer under temaet “Den store fodboldfest”. De omtvistede reklamer viste en jublende animeret figur iført en fodboldtrøje på et stadion med flere fodboldspillere i baggrunden. I en radioudsendelse vedrørende konflikten mellem parterne, udtrykte den kommercielle direktør hos DBU kritik af Powers markedsføringsmetoder. Han fremhævede b.la., at Power havde været involveret i flere sager ved Forbrugerombudsmanden.
Sø- og Handelsretten fandt, at Powers reklamer ikke krænkede DBU’s rettigheder til det danske fodboldlandshold. Det skyldtes, at reklamerne illustrerede en generisk situation i en professionel fodboldkamp, som ikke skabte konkrete associationer til det danske fodboldlandshold. Retten lagde b.la. vægt på, at de omstridte reklamer ikke indeholdt nuværende eller tidligere landsholdsspillere og at trøjen på figuren distancerede sig væsentligt fra den rød/hvide landsholdstrøje. Endelig fremhævede retten, at detailvirksomheder generelt kan markedsføre sig i tilknytning til store nationale begivenheder.
Med hensyn til udsagnene fremsat af DBU, fandt Sø- og Handelsretten, at disse ikke havde en sådan karakter, at de udgjorde misrekommandering af Power. Udsagnene kunne i øvrigt ikke betragtes som aggressive eller utilbørlige.
Dommen er anket til Østre Landsret.
Den 25. maj 2023 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere og lov om markedsføring. Med de nye regler kan særligt grove, gentagne eller systematiske overtrædelser af markedsføringslovens forbud mod vildledende markedsføring og aggressiv handelspraksis sanktioneres med fængselsstraf i op til fire måneder. Ændringsloven skærper også reglerne for salg af lattergas til forbrugere, b.la. ved at kræve kontrol af CVR-numre. Endeligt vil der fremover være mulighed for at lukke profiler og fjerne indhold på sociale medier, der promoverer brugen af lattergas.
Formålet med lovforslaget er at øge den præventive effekt over for grove og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven.
Lovforslaget trådte i kraft den 1. juli 2023.
Sø- og Handelsretten afsagde den 9. juni 2023 dom i sag BS-39799/2020-SHR mellem DENCON FOODS A/S (“Dencon”) og CARMO FOOD Nordic A/S (“Carmo”) og JENSEN, DEN ORIGINALE FRA GRØFTE ApS (“Jensen”).
Sagen handlede om, hvorvidt Carmo og Jensen havde krænket Dencons varemærkerettigheder samt overtrådt markedsføringsloven ved at benytte en særlig emballage til indpakning af kyllingeprodukter.
Dencon havde siden årtusindskiftet solgt kyllingeprodukter under navnet “Cater Quality” i en særlig emballage, der var karakteriseret ved en rødlig pose og et ovalt “vindue”, der synliggjorde posens indhold. I 2014 indgik Dencon et labelsamarbejde med Jensen, hvor de solgte færdigstegt kylling i de ovenfor beskrevne poser. Poserne var påført Jensens logo. Samarbejdet ophørte i 2018, hvorefter Jensen påbegyndte et nyt labelsamarbejde med Carmo, der blev solgt i poser, der med lighed til Decons poser. Spørgsmålet var således, om poserne havde for stor lighed til hinanden.
Sø- og Handelsretten kom uomtvisteligt frem til, at der forelå en krænkelse af Dencons rettigheder efter markedsføringsloven. Vedrørende varemærkekrænkelsen fandt Sø- og Handelsretten, at Dencon ikke havde opnået varemærkerettigheder til posedesignet. Det er muligt at opnå varemærkeret ved brug efter varemærkelovens § 3, stk. 1, nr, 3, hvilket dog kræver et omfang, der rækker ud over en lokalt afgrænset ibrugtagning. Henset til det uklare udtryk af posedesignet, sammenholdt med det fremlagte bevismateriale omkring brugen af emballagedesignet, vurderede Sø- og Handelsretten, at Dencon ikke havde opnået varemærkerettigheder gennem brug.
Erstatningsudmålingen efter markedsføringslovens § 24 blev fastsat til 300.000 kr. på baggrund parternes omsætnings- og indtjeningsforhold i krænkelsesperioden.
Virksomheder må ikke give et falsk indtryk af, at virksomheden eller dens produkter er særligt ”grønne”. Sker det alligevel, betegnes dette som ”greenwashing”.
Gorrissen Federspiel yder rådgivning inden for alle aspekter af markedsførings- og forbrugerretten og har med sine specialiserede rådgivere bred erfaring på området.