Søg
Ny forordning om batterier skal sikre, at alle batterier, der i fremtiden produceres i eller importeres til EU, er mere bæredygtige, har et lavere CO2-aftryk, et lavere indhold af skadelige stoffer, kræver færre råstoffer fra tredjelande og i høj grad indsamles, genbruges og genanvendes. Den nye batteriforordning indfører regulering for alle faser af batteriers livscyklus – fra produktion til genbrug og genanvendelse- og vil påvirke design, fremstilling samt affaldsbehandling for alle batterier. Formålet med forordningen er at reducere de miljømæssige og sociale virkninger i hele batteriets livscyklus og at sikre forsyningssikkerheden i EU. Dette søges opnået ved at indføre due diligence-regler for virksomheder til kontrol af de råstoffer, der anvendes til batterier, og ved at fastsætte mål for indsamling af udtjente batterier, nyttiggørelse af råstoffer fra udtjente batterier og minimumskrav til batteriernes genvundne indhold.
Den 10. juli 2023 vedtog Rådet en ny forordning, som skal styrke bæredygtigheden for batterier gennem regulering af alle faser af batteriers livscyklus. Forordningen indgår som et vigtigt initiativ i realiseringen af EU’s grønne pagt, der har til formål at gøre EU klimaneutral i 2050.
Batterier er en afgørende teknologi i forhold til at fremme den grønne omstilling. Det forventes, at efterspørgslen på batterier vil blive 14-doblet inden 2030. EU vil være ansvarlig for ca. 17 % af denne efterspørgsel, og efterspørgslen vil primært være drevet af elektrificeringen af transportsektoren med henblik på omstilling fra anvendelse af fossile brændsler til transport, men også i kraft at et øget behov for energilagring, eksempelvis lagring af strøm fra solceller og balancering af elnettet.
Det betyder også, at batterimarkedet bliver et strategisk marked på globalt plan.
Batterier indeholder kritiske råstoffer som litium, bly, kobolt og nikkel. Krav om øget genanvendelse af råstoffer skal derfor støtte udviklingen af den cirkulære økonomi og muliggøre en mere ressourceeffektiv anvendelse af råstoffer og mindske EU’s afhængighed af råstoffer fra tredjelande.
Batteriforordningens overordnede formål er at fremme en cirkulær økonomi i hele batteriets livscyklus i tråd med ambitionerne om cirkulær økonomi i EU’s grønne pagt. Det er første gang, at ”livscyklus”-tilgangen anvendes i en vedtaget EU-retsakt, men der er flere forslag undervejs, der bygger på denne tilgang. Tilgangen indebærer, at alt fra udvinding af råmaterialer til affaldsbehandling er behandlet i forordningen, herunder indkøb, fremstilling, design, indsamling og genanvendelse.
Forordningen skal desuden bidrage til at reducere de miljømæssige og sociale virkninger i alle faser af batteriets livscyklus. Dette kommer til udtryk ved indførelsen af strenge due diligence-regler, som blandt andet forpligter virksomheder til at kontrollere de anvendte råstoffer, og indførelsen af mål for indsamling af udtjente batterier, nyttiggørelse af råstoffer fra udtjente batterier og minimumskrav til batteriernes genvundne indhold.
Samlet set udgør forordningen en skærpelse af det udvidede producentansvar for batterier gennem indførelsen af detaljerede, obligatoriske krav, som vil blive uddybet nærmere nedenfor.
Som følge af den forventede strategiske betydning, som batterier vil have i fremtiden, samt med henblik på at sikre en fair konkurrence på det indre marked for batterier indføres reglerne som en forordning for at indføre harmoniserede bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærkningskrav.
Da det tidligere batteridirektiv fra 2006 nu erstattes af en forordning, er implementering af reglerne i national lov ikke nødvendig. Forordningen trådte i kraft den 17. august 2023. Forordningen finder umiddelbart anvendelse i alle EU-lande, herunder Danmark, fra den 18. februar 2024, men som det beskrives nedenfor, er der mange af de individuelle forpligtelser, der først finder anvendelse løbende hen over det næste årti.
Forordningen pålægger forskellige erhvervsdrivende aktører forpligtelser i henhold til deres rolle i batteriets livscyklus. Dette omfatter både fabrikanten, importøren og distributøren – som alle går under samlebetegnelsen ”producent” – hvis de har gjort batterier tilgængelige på markedet, bragt batterier i omsætning eller taget batterier i brug i EU. Definitionerne på disse erhvervsdrivende aktører er blevet mere detaljerede i forordningen. Dette fjerner den hidtidige tvivl om, hvorvidt enkelte aktører var omfattet af reguleringen, og skal dermed sikre, at reglerne fremadrettet anvendes konformt i alle medlemsstater.
Definitionen på de forskellige omfattede kategorier af batterier uddybes også i forordningen, samtidigt med at der tilføjes nye kategorier; nemlig batterier til lette transportmidler såsom elcykler (LMT-batterier) og batterier til elektriske køretøjer såsom elbiler, elbusser og ellastbiler (EV-batterier).
Forordningens anvendelsesområde er derfor nu opdelt i følgende kategorier:
I visse tilfælde gælder der forskellige krav for de enkelte kategorier af batterier. Hvis et batteri er omfattet af flere kategorier, skal det omfattes af den kategori, som de strengeste krav finder anvendelse på.
Der er kun ganske få undtagelser i forhold til batterier, som ikke er omfattet af forordningen. Forordningens brede anvendelsesområde omfatter altså stort set alle batterier, som bringes i omsætning eller ibrugtages i EU.
Der fastsættes nye begrænsninger for brugen af visse farlige stoffer i batterier. Anvendelsen af kviksølv begrænses for alle kategorier af batterier. For bærbare batterier gælder der yderligere en begrænsning i forhold til cadmium og bly. Sidstnævnte begrænsning træder dog først i kraft i august 2024, dog med undtagelse af zink-luft-knapceller, som først bliver omfattet i august 2028.
Fra 2025 skal genopladelige industribatterier med en kapacitet på mere end 2 kWh, EV-batterier og LMT-batterier forsynes med en erklæring om deres CO2-aftryk. Erklæringen skal indeholde en række bestemte oplysninger, herunder oplysninger om batteriets CO2-aftryk beregnet som kg CO2-ækvivalent per kWh af den samlede energi, som batteriet leverer i løbet af dets forventede levetid. Erklæringen skal være synlig, klart læselig og må ikke kunne fjernes. Herudover skal den erklærede værdi for CO2-aftryk i fremtiden overholde en maksimal grænseværdi, som fastsættes af Kommissionen. Forpligtelserne træder i kraft løbende på forskellige tidspunkter for de omfattede kategorier af batterier frem mod 2033.
Erhvervsdrivende, der har en nettoomsætning på mere end EUR 40 mio., vil blive pålagt en due diligence-forpligtelse efter den nye forordning. Forpligtelsen indebærer, at der skal indføres og gennemføres en due diligence-politik, der er i overensstemmelse med internationale standarder.
De erhvervsdrivende skal blandt andet:
Due diligence-politikken skal gøres til genstand for tredjepartsverifikation og auditeres regelmæssigt for at sikre, at politikken er i overensstemmelse med forordningens krav. Dette er blot et uddrag af de forpligtelser, der påhviler de erhvervsdrivende i forbindelse med due diligence.
Batteriproducenter skal fortsat registreres i et producentregister, som anvendes til at overvåge, om producenterne opfylder deres forpligtelser. Producentansvaret er imidlertid blevet udvidet yderligere gennem forordningens nye krav til indhold og design af batterier samt håndtering af udtjente batterier.
Effektiv indsamling af udtjente batterier er et grundlæggende skridt i forhold til at muliggøre genanvendelse. Producenterne skal gennem etablering og finansiering af indsamlingsordninger samt oplysning af slutbrugerne sikre, at udtjente batterier indsamles særskilt. Herudover skal producenterne nå og opretholde visse indsamlingsmål for udtjente batterier. For bærbare batterier er målet 45 % ved udgangen af 2023, 63 % ved udgangen af 2027 og 73 % ved udgangen af 2030. For batterier til lette transportmidler er målet 51 % ved udgangen af 2028 og 61 % ved udgangen af 2031.
Batterier indeholder flere kritiske råstoffer, f.eks. kobolt, bly, litium og nikkel, som ikke er let tilgængelige i EU. Det er derfor helt afgørende for batteriforsyningskæden, at de indsamlede batterier bliver genanvendt, så de værdifulde materialer kan nyttiggøres. Af den årsag fastsætter forordningen også mål for genanvendelseseffektivitet, materialenyttiggørelse og obligatorisk minimumsniveau for genanvendt indhold.
Batterier, der er indbygget i produkter, vanskeliggør den særskilte indsamling af batterier og dermed effektiviteten af genanvendelse. For at forlænge produkters levetid, tilskynde til genbrug og reducere mængden af forbrugsaffald følger det af forordningen, at det skal være let at fjerne og udskifte bærbare batterier, der er indbygget i produkter. Dette stiller krav til produkternes design. For at producenterne har tilstrækkelig tid til at implementere de nødvendige ændringer, træder disse krav først i kraft i 2027. Producenter skal i øvrigt også sikre, at udskiftningsbatterier er tilgængelige i 5 år efter, at det relevante produkt ikke længere produceres.
For at reguleringen af batterier fremadrettet kan følge med den teknologiske udvikling, skal Kommissionen løbende vurdere yderligere tiltag. Inden 2025 skal Kommissionen således vurdere, hvordan en harmoniseret standard for universalopladere til genopladelige batterier kan indføres. For at maksimere indsamlingen af udtjente batterier skal Kommissionen senest ved udgangen af 2027 vurdere, hvorvidt der skal etableres en returpantordning for batterier. Af hensyn til at minimere de miljømæssige påvirkninger af batterier skal Kommissionen også senest ved udgangen af 2030 vurdere, hvorvidt ikke-genopladelige bærbare batterier skal udfases.
Batterier skal fra 2026 være mærket med en række generelle oplysninger om batteriet, herunder oplysninger om fabrikanten, tid og sted for fremstillingen, vægt og kapacitet, kemi, brandslukningsmiddel samt farlige og kritiske råstoffer. Oplysningerne skal påtrykkes eller indgraveres i batteriet på en synlig og læselig måde, der ikke kan fjernes. Fra 2027 skal mærkningen ske i form af en QR-kode.
Fra 2027 skal LMT-batterier, industribatterier med en kapacitet på mere end 2 kWh og EV-batterier yderligere have et digitalt batteripas. Batteripasset fungerer som et identifikationsdokument, som skal indeholde en masse oplysninger, og der er specifikke til det individuelle batteri. Batteripasset skal også gøres tilgængeligt gennem QR-koden. Krav om batteripas og QR-kode skal styrke kommunikationen mellem de erhvervsdrivende og slutbrugerne i relation til vigtige oplysninger om batteriets anvendelse, håndtering og sporbarhed.
Før et batteri i fremtiden bringes i omsætning eller tages i brug, skal hvert enkelt batteri påføres CE-mærkning på en synlig og læselig måde, der ikke kan fjernes. CE-mærkningen er underlagt de generelle principper for CE-mærkning, herunder at den erhvervsdrivende er ansvarlig for, at batteriet er i overensstemmelse med alle sundheds-, sikkerheds- og miljøbeskyttelsesstandarder i EU.
For hver batterimodel skal den erhvervsdrivende yderligere udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring, hvoraf det skal fremgå, at den pågældende batterimodel overholder forordningens bæredygtigheds-, sikkerheds- og mærkningskrav. Erklæringen skal opbevares i 10 år, efter at det sidste batteri af den pågældende model er bragt i omsætning, og erklæringen skal stilles til rådighed for de nationale myndigheder efter anmodning.
Allerede fra 2024 skal LMT-batterier, EV-batterier og visse industribatterier være udstyret med et batteristyringssystem, som kan evaluere batteriets resterende levetid og muligheden for genanvendelse på baggrund af en vurdering af batteriets sundhedstilstand.
Forordningen kommer til at påvirke design, produktion og affaldshåndtering af stort set alle batterier, der bringes i omsætning eller ibrugtages i EU, i takt med at forordningens bestemmelser træder i kraft. Hvis jeres virksomhed fremstiller, importerer, distribuerer eller ibrugtager batterier i en EU-medlemsstat, er det derfor vigtigt, at I er opmærksomme på at overholde de nye forpligtelser.
Gorrissen Federpiel kan bistå med fortolkning, implementering og overholdelse af forpligtelserne. Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er du velkommen til at kontakte et medlem af vores Miljø-team.