Søg
Den 9. oktober 2023 vedtog EU et revideret direktiv for fremme af vedvarende energi (VE III-direktivet), der forpligter medlemsstaterne til at sikre sig, at andelen af vedvarende energikilder som vind, sol, vand, biomasse og geotermi senest i 2030 udgør mindst 42,5 % af EU’s samlede energiforbrug – mod tidligere 32 %. Med henblik på at opnå dette mål fastsætter ændringsdirektivet en række tiltag, der har til formål at fremme den grønne omstilling ved blandt andet at accelerere tilladelsesprocedurerne for VE-projekter.
EU-Kommissionen præsenterede i juli 2022 en ’Fit for 55’-lovpakke, der skal bringe EU i mål med ambitionen om at opnå klimaneutralitet senest i 2050, og som skal være med til at opfylde delmålet om at reducere drivhusgasser med 55 % i 2030 sammenlignet med 1990-niveuaet. Kommissionens udspil hertil indebar blandt andet en opjustering af 2030-målsætningen for vedvarende energi.
Desuden indeholdt den såkaldte REPowerEU-plan fra 2022, et forslag til ændring af direktivet om fremme af vedvarende energi fra 2018 (VE II-direktivet). Planen udsprang af Ruslands invasion af Ukraine og virkningerne af COVID-19-pandemien, som medførte stigning i energipriserne og et styrket behov for at fremskynde energieffektiviteten og øge brugen af vedvarende energi..
På baggrund af de nævnte forslåede ændringer vedtog EU den 9. oktober 2023 et endeligt ændringsdirektiv til VE II-direktivet.
Ændringsdirektivet (VE III-direktivet) blev offentliggjort i EU-tidende den 31. oktober 2023 og træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen (den 20. november 2023). Medlemsstaterne har herefter frem til den 21. maj 2025 til at gennemføre ændringerne nationalt.
Det nuværende VE-direktiv har været i kraft siden december 2018 og har været retligt bindende siden juni 2021. Det fastsætter et EU-mål om, at andelen af vedvarende energi skal udgøre 32 % af EU’s samlede energiforbrug på EU-plan senest i 2030. Dette mål forøges ved det netop vedtagne ændringsdirektiv.
Indtil gennemførelsen af VE III-direktivet gælder parallelt de midlertidige regler fastsat i nødforordningen vedrørende vedvarende energi, der allerede indeholder lignende tiltag om acceleration af tilladelsesprocesserne for vedvarende energiprojekter og er umiddelbart gældende i medlemsstaterne uden yderligere implementering. Nødforordningen blev vedtaget for at dække tiden, indtil det nu vedtagne ændringsdirektiv blev færdigforhandlet.
Vi har tidligere omtalt nødforordningen i dette nyhedsbrev: Politisk enighed om ny nødforordning til acceleration af den grønne omstilling – Gorrissen Federspiel.
Direktivet indeholder en forpligtelse overfor medlemsstaterne til at sikre sig, at andelen af vedvarende energikilder senest i 2030 udgør mindst 42,5 % af EU’s samlede energiforbrug. Desuden bestræber medlemsstaterne sig i fællesskab på en frivillig forøgelse af andelen af vedvarende energikilder til 45 %.
I 2022 kom 45,6 % af det danske energiforbrug (uden international transport) fra vedvarende energi.[1]
For at opnå denne andel af vedvarende energikilder i EU indeholder ændringsdirektivet sektorspecifikke mål indenfor transport, industri, bygninger, fjernvarme og køling, hvor integrationen har været langsommere.
Medlemsstaterne kan vælge at sigte mod et bindende mål på 14,5 % af reduktion drivhushasintensiteten i brugen af vedvarende energi inden 2030, eller en bindende andel på mindst 29 % vedvarende energi i det endelige energiforbrug inden 2030, jf. artikel 25.
Desuden er der fastlagt et bindende delmål på 5,5 % for avancerede biobrændstoffer (fremstillet af ikke-fødevarebaserede råmaterialer) og vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse i andelen af vedvarende energikilder, der leveres til transportsektoren. Inden for dette mål er der et minimumskrav på 1 % vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO’er) i andelen af vedvarende energi, der leveres til transportsektoren i 2030.
Medlemsstaterne skal øge brugen af vedvarende energi med 1,6 % om året. 42 % af den brint, der bruges i industrien, skal komme fra vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO’er) i 2030 og 60 % i 2035, jf. artikel 22a.
Medlemsstaterne får mulighed for at nedsætte bidraget fra vedvarende brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (RFNBO’er) med 20% på to betingelser:
Der er fastsat et vejledende mål på mindst 49 % vedvarende energi i bygninger ved udgangen 2030, jf. artikel 15a.
Målet for vedvarende energi for opvarmning og køling vil gradvist blive forhøjet med en bindende stigning på 0,8% om året på nationalt plan indtil 2026 og 1,1 % i 2030.
Den årlige minimumsgennemsnitssats, der gælder for alle medlemsstater, suppleres med yderligere vejledende forhøjelser, der beregnes specifikt for hver medlemsstat med henblik på at opnå en gennemsnitsstigning på 1,8 % på EU-niveau.
I praksis medfører de retlige ændringer, at andelen af vedvarende energi i EU næsten skal fordobles frem mod 2030. Med henblik på at opnå de nye mål indfører direktivet en række tiltag til acceleration af udbygningen af vedvarende energi.
I det følgende gennemgås en række af de centrale tiltag.
Ændringsdirektivet indeholder centrale regler, der sigter på at forenkle og afkorte de administrative tilladelsesprocedurer for vedvarende energiprojekter med henblik på at accelerere tilladelsesprocessen for fremtidige vedvarende energiprojekter.
For at opnå en hurtigere udrulning af vedvarende energianlæg kræver de nye regler, at medlemsstaterne gennemfører en koordineret kortlægning af medlemsstaternes områder med henblik på udbredelsen af vedvarende energi på deres område, jf. VE III-direktivets artikel 15b. Dette indebærer, at medlemsstaterne bør identificere det tilgængelige landområde, undergrundsområde og hav- eller indlandsvandområde, der er nødvendige for at installere VE-anlæg og den tilhørende infrastruktur for at opnå 2030-målsætningen.
Medlemsstaterne skal senest den 21. februar 2026 udpege specifikke områder (accelerationsområder), der anses for at være særligt egnede til udvikling af vedvarende energiprojekter til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. artikel 15c.
Størrelsen af disse områder er ikke nærmere defineret, men skal være betydelige områder. Medlemsstaterne kan desuden indføre dedikerede infrastrukturområder til udvikling af netudvidelses- og lagringsprojekter, der er nødvendige for at integrere vedvarende energi i elsystemet.
Ændringsdirektivet indeholder visse begrænsninger med hensyn til, hvilke områder der kan udpeges til fremskyndelse af vedvarende energi. Miljøområder af høj værdi, såsom Natura 2000-områder og nationale naturbeskyttelsesområder, skal udelukkes fra disse accelerationsområder, jf. VE-direktivets artikel 15c.
Ved udpegningen af accelerationsområder skal planerne for disse områder underkastes en miljøvurdering i henhold til SMV-direktivet og hvis relevant en habitatkonsekvensvurdering. Herudover skal der fastsættes passende regler i de konkrete planer af hensyn til naturbeskyttelsen. Reglerne skal omfatte konkrete foranstaltninger, hvor der tages hensyn til genopretningsplaner og passende afbødende foranstaltninger for at undgå eller begrænse skadelige miljøvirkninger.
Hensynet bag de nævnte regler er, at vedvarende energiprojekter indenfor accelerationsområderne skal nyde godt af reducerede lovkrav, samt kortere og forenklede tilladelsesprocesser.
Indenfor accelerationsområderne vil konkrete projekter, der overholder de regler og foranstaltninger, som er fastlagt i planen, som medlemsstaterne har udarbejdet i forbindelse med udpegningen af området, som udgangspunkt kunne tillades, uden at der gennemføres en forudgående miljøvurdering efter VVM-direktivet og konsekvensvurdering, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
I stedet foretager godkendelsesmyndigheden en såkaldt “screening” i henhold til artikel 16a, stk. 4. Formålet med denne screening er at afgøre, om det er meget sandsynligt, at projektet vil have betydelige uforudsete negative virkninger, som ikke blev identificeret i miljøvurderingen som en del af udpegningen af accelerationsområdet, og som ikke vil kunne afbødes med de foranstaltninger, der er fastsat i forbindelse med udpegningen af accelerationsområdet. Vurderingen bør gennemføres indenfor 6 måneder.
Såfremt medlemsstaterne har klare beviser for væsentlige uforudsete skadelige virkninger, bør medlemsstaterne efter screeningprocessen underkaste projektet en specifik forudgående miljøvurdering efter VVM-direktivet og konsekvensvurdering, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Direktivet giver også mulighed for, at medlemsstaterne under visse omstændigheder kan udpege eksisterende områder udlagt til vedvarende energiprojekter som accelerationsområder i direktivets forstand inden den 1. juli 2024.
Ifølge VE III-direktivets artikel 16a må myndighedernes sagsbehandling ikke overstige ét år (to år for offshore-projekter) indenfor de udpegede accelerationsområder.
For vedvarende energiprojekter uden for de ovennævnte områder må sagsbehandlingen ikke overstige to år (tre år for offshore-projekter), jf. artikel 16b.
Desuden fastsættes særlige procedureregler og frister i en række specifikke situationer, herunder ved ansøgning om tilladelse til opførelse af solanlæg på bygninger, repowering-projekter eller varmepumper, i artikel 16c-16e.
Ændringsdirektivet fastsætter en række særlige procedureregler og frister i VE-direktivets artikel 16, herunder krav om at myndighederne indenfor 30 dage efter modtagelse af en ansøgning vedrørende vedvarende energianlæg indenfor et accelerationsområde (45 dage udenfor områderne) skal anerkende ansøgnings fuldstændighed eller en anmodning om at indgive yderligere nødvendige oplysninger.
Desuden stiller direktivet krav om, at medlemsstaterne skal sikre nem adgang til administrative klager og søgsmål i forbindelse med projekttilladelser og nettilslutning, herunder at de sikres den hurtigste administrative og retlige procedure.
Det er endvidere et centralt element i ændringsdirektivet, at der skal være en generel formodning om, at alle VE-anlæg er begrundet i væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. VE-direktivets nye artikel 16f. Bestemmelsen viderefører nødforordningen (2022/2577) på dette punkt.
Medlemsstaterne har frem til senest den 21. februar 2024, og indtil klimaneutralitet er opnået, især i forbindelse med godkendelsesprocedurer, til at sikre, at vedvarende energianlæg formodes at være i væsentlig samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed ved afvejning af interesser i overensstemmelse med vandrammedirektivet, habitatdirektivet og fugledirektivet.
Formodningsreglen giver medlemsstaterne mulighed for at benytte eksisterende undtagelsesbestemmelser i EU’s naturbeskyttelsesregler ved stillingtagen til, om der kan meddeles tilladelse til vedvarende energiprojekter. Formodningen gælder for habitatdirektivet, vandrammedirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Eksempelvis medfører habitatdirektivet, at myndighederne i et medlemsland som udgangspunkt ikke kan meddele tilladelse til et projekt, som kan skade et Natura 2000-område eller bilag VI-arter. En undtagelse kan dog gøres, hvis gennemførelsen af et projekt er bydende nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og at der ikke er andre alternativer, samt at der etableres kompensationsforanstaltninger for at udligne den negative virkning for den berørte art eller naturtype fra et projekt.
Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at begrænse formodningsreglen til visse områder og visse typer teknologier.
Hvor stor en effekt, formodningsreglen vil få på myndighedernes sagsbehandling, er vanskeligt at vide på nuværende tidspunkt. Som nævnt i vores nyhedsbrev om nødforordningen har de danske myndigheder historisk været tilbageholdne med at gøre brug af undtagelsesbestemmelserne.
Som nævnt ovenfor vil direktivet skulle være gennemført i dansk ret senest den 21. maj 2025, idet formodningsreglen allerede vil skulle implementeres i sagsbehandlingen fra den 21. februar 2024. Parallelt gælder nødforordningen til fremme af vedvarende energi direkte i dansk ret frem til 30. juni 2024.
Gorrissen Federspiel følger nøje udviklingen i forhold til gennemførelse af direktivet i Danmark og står klar til at rådgive om rammerne. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte et medlem af vores Energi & Infrastruktur-team.
[1] NYT: Energiforbruget faldt i 2022 – Danmarks Statistik (dst.dk)