Søg
Der er udsigt til fuld offentlighed i konkurskarantæneregisteret. Ud af fire alternative modeller, foreslået af Konkursrådet, vil lovforslaget – hvis det vedtages – implementere den mest vidtgående model om offentlighed. Derved vil oplysninger om, hvem der har aktive konkurskarantæner, umiddelbart blive tilgængelige for enhver ved opslag i registeret.
Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft i 2013 og indebærer, at et ledelsesmedlem af en konkursramt virksomhed kan pålægges konkurskarantæne, hvis ledelsesmedlemmet har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
Med lovforslaget foretages en række justeringer af konkurskarantænereglerne. De væsentligste forhold beskrives nedenfor i kort form. Lovforslaget forventes vedtaget sidst på foråret med henblik på ikrafttræden den 1. juli 2024, gældende for konkursboer, hvor dekretet afsiges efter denne dato.
Ifølge lovforslaget skal der som en nyskabelse etableres fuld offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret, hvorved der vil kunne søges efter aktive karantæner. Oplysninger om en karantænepålagt persons navn, adresse, virksomhedsrelationer og afgørelse samt udløbsdato for konkurskarantænen vil være tilgængelige.
Det bliver kodificeret – som allerede fastlagt i retspraksis – at karantæne ikke kun kan begrundes med groft uforsvarlig forretningsførelse i den relevante periode, men at det også kan begrunde karantæne, hvis man undlader at rette op på en tidligere foretaget groft uforsvarlig forretningsførelse. Videre oplistes typetilfælde, der i almindelighed vil begrunde konkurskarantæne, herunder stråmandskonstruktioner.
Der lægges op til, at konkurskarantæne skal kunne pålægges for en periode på fem år (og ikke kun tre år som nu). Til gengæld bliver der i højere grad mulighed for at graduere karantæneperiodens længde og pålægge kortere karantæneperioder end tre år eller at lade karantænen bortfalde under særlige omstændigheder. Der bliver også mulighed for indgåelse af forlig om karantæneperiodens længde.
Karantænesagens gang bliver forenklet. Kurator vil ikke længere indledningsvis skulle sende en indstilling til skifteretten, som skifteretten skal tage stilling til. I stedet skal kurator blot give meddelelse til skifteretten om, at der vil blive indledt en karantænesag.
Aktuelt finder konkurskarantænereglerne kun anvendelse under konkurs, men ikke under rekonstruktion. Lovforslaget vil give mulighed for, at der under visse omstændigheder kan pålægges konkurskarantæne i forlængelse af en rekonstruktion, der afsluttes med en tvangsakkord. Der er en række overvejelser bag dette tiltag. Det skal bl.a. øge muligheden for at kunne redde virksomheder ved tvangsakkord i rekonstruktion, da det med ændringen undgås, at kreditorer stemmer imod rekonstruktionsforslaget alene for at få en konkurs, med mulighed for gennemførelse af en karantænesag. Konkurskarantænereglerne vil derimod forsat ikke finde anvendelse under forebyggende rekonstruktion.