Søg
Ved betænkning af 1. februar 2022 har Konkursrådet foreslået ændringer af konkursloven som led i implementeringen af EU’s insolvens- og rekonstruktionsdirektiv af 20. juni 2019. Betænkningen indeholder forslag til et nyt regelsæt om forebyggende rekonstruktion samt en række andre justeringer af konkursloven. Betænkningen og det forudgående direktiv ventes at medføre den mest omfattende ændring af konkursloven siden 2011, hvor reglerne om betalingsstandsning blev ophævet og afløst af et regelsæt om rekonstruktion.
Insolvens- og rekonstruktionsdirektivet af 20. juni 2019 (EU 2019/1023) pålægger Danmark at implementere et regelsæt om forebyggende rekonstruktion senest den 17. juli 2022. Det betyder, at folketingets adgang til at ændre de foreslåede regler er begrænsede, ligesom det betyder, at reglerne forventes vedtaget snarest. Der lægges i betænkningen op til ikrafttræden netop 17. juli 2022. Aktuelt er betænkningen i høring med frist for høringssvar 1. marts 2022.
Mens konkurs og almindelig rekonstruktion forudsætter insolvens, kan forebyggende rekonstruktion ifølge de foreslåede regler indledes, blot der er en vis sandsynlighed for insolvens. Det er kun skyldneren selv og ikke kreditorerne, der kan begære og dermed igangsætte forebyggende rekonstruktion. Reglerne om traditionel rekonstruktion bevares.
Forebyggende rekonstruktion som foreslået i betænkningen har karakter af en ”light” udgave af traditionel rekonstruktion ifølge konkursloven. Reglerne om forebyggende rekonstruktion giver en fleksibel ramme, hvor en skyldner kan tilvælge få eller mange af værktøjerne fra en traditionel rekonstruktion. I det ene yderpunkt kan skyldner gennemføre en for kreditorerne ukendt proces uden fyldestgørelsesforbud eller udpegelse af rekonstruktør, hvor kreditorerne først får information om processen, når de præsenteres for et rekonstruktionsforslag. I det andet yderpunkt kan skyldner vælge en proces meget lig en almindelig rekonstruktion med rekonstruktør, tillidsmand og fyldestgørelsesforbud.
Forebyggende rekonstruktion beskytter som udgangspunkt ikke mod konkurs, som det kendes fra almindelig rekonstruktion, og virksomhedspant ”fryser” ikke.
I betænkningen foreslås bl.a., at reglerne om almindelig rekonstruktion (og forebyggende rekonstruktion) gøres mere effektive ved at tillade, at en rekonstruktion ikke nødvendigvis skal indebære akkord eller virksomhedssalg, men kan indebære ”andre tiltag”, der er egnede til at bringe insolvensen til ophør.
Det muliggøres, at en skyldner i rekonstruktion som alternativ til virksomhedssalg (aktivsalg) kan nedsætte den eksisterende selskabskapital til nul og lade en tredjemand (eksempelvis en kreditor) nytegne kapital i skyldnerselskabet. Derved sikres, at et insolvent selskab på effektiv vis i en rekonstruktion kan overdrages ved aktieoverdragelse frem for aktivoverdragelse.
Der indføres regler om afstemningsklasser baseret på interessefællesskab. Ved små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) kontrollerer skyldner, om afstemning skal ske på traditionel vis i én afstemning baseret på beløb, eller om der skal stemmes i klasser. I store selskaber er afstemningsklasser obligatoriske. Det giver ved SMV’er skyldneren en større fleksibilitet til at indrette afstemningen, så muligheden for vedtagelse af rekonstruktionsforslaget øges. Eksempelvis kan finansielle kreditorer udgøre én afstemningsklasse, mens offentlige krav kan udgøre en anden.
Muligheden for at gennemføre tvangsakkord i konkurs genindføres. Det præciseres, at leverandører ved videreførelse af løbende aftaler kun skal have det periodiske vederlag betalt.
De af Konkursrådet foreslåede regler er på mange punkter komplicerede og gør konkursloven til et endnu mere komplekst regelsæt. Kun specialister vil kunne navigere sikkert i reglerne og sørge for, at der gennemføres den bedst mulige rekonstruktionsproces.
Det forekommer tvivlsomt, om de nye regler om forebyggende rekonstruktion vil blive anvendt i betydeligt omfang. Oftest vil traditionel rekonstruktion formentlig blive foretrukket, da den også beskytter mod konkursbegæring. Derudover er det almindeligvis fra et kreditorperspektiv og for mulighederne for at opnå opbakning til rekonstruktionens vedtagelse vigtigt, at processen sker i et transparent miljø og med kreditorinddragelse. Muligheden for at gennemføre en proces, som kreditorerne først indvies i ved rekonstruktionsforlagets fremsættelse, vil dermed næppe får stor udbredelse. Fleksibiliteten i reglerne om forebyggende rekonstruktion bør dog indebære, at regelsættet i enkelte tilfælde kan være mere egnet til løsning af en konkret insolvensproblemstilling end traditionel rekonstruktion. Forebyggende rekonstruktion kan også vise sig at blive et relevant alternativ til udenretlige rekonstruktioner og frivillige akkorder.
De udvidede muligheder for at foreslå andre rekonstruktionsløsninger end tvangsakkord og virksomhedssalg (aktivsalg), herunder muligheden for nytegning af kapital af andre end ejeren, vil utvivlsomt blive anvendt i praksis.
De foreslårede regler vil på visse punkter forbedre skyldners muligheder for at gennemføre rekonstruktion, ligesom skyldners retsstilling under rekonstruktionen forbedres ved indskrænket modregningsret for kreditorerne og en for skyldner gunstig retsstilling ved videreførelse af løbende aftaler. Flere kreditorer, herunder udlejere, kan modsat opfatte reglerne som byrdefulde. Panthaveres retsstilling foreslås ikke ændret på nævneværdige punkter. Pengeinstitutter kan dog opleve at miste indflydelse i rekonstruktion på grund af indførelsen af afstemningsklasser. Et pengeinstitut, der er majoritetskreditor bedømt på fordringernes beløb, vil kontrollere rekonstruktionen efter de nugældende stemmeregler. Med de foreslåede regler om afstemningsklasser vil et sådan pengeinstitut kunne fratages kontrollen over rekonstruktionen. Muligheden for at gennemføre en for kreditorerne ukendt rekonstruktionsproces frem til fremsættelse af rekonstruktionsforslag kan også fratage kreditorerne indflydelse eller i hvert fald indsigt.