Lovforslag om ændring af erhvervsfondsloven er nu fremsat i Folketinget

Erhvervsstyrelsen sendte i oktober 2025 et lovforslag om ændring af erhvervsfondsloven i høring. Forslaget har til formål at modernisere og forenkle reguleringen af erhvervsdrivende fonde og øge gennemsigtigheden på området. Lovforslaget blev af Erhvervsministeriet fremsat i Folketinget den 18. februar 2026. Det fremsatte lovforslag svarer i al væsentlighed til høringsforslaget fra oktober sidste år, men indeholder enkelte ændringer.

Centrale ændringer i lovforslaget fremsat i Folketinget

Lovforslaget har til formål at modernisere, forenkle og øge gennemsigtigheden i reguleringen af erhvervsdrivende fonde. Hvis lovforslaget vedtages, vil det medføre en række væsentlige lempelser af de administrative krav og skabe større fleksibilitet for erhvervsdrivende fonde ved i højere grad at placere ansvaret for en forsvarlig ledelse hos bestyrelsen.

Lovforslaget fremsat i Folketinget kan læses her.

Tilladelse fra én fondsmyndighed

Civilstyrelsen vil ikke længere fungere som permutationsmyndighed for erhvervsdrivende fonde. Fremover vil det således alene være Erhvervsstyrelsen, der skal give tilladelse ved formålsændringer, fusioner og opløsninger. Ændringen samler sagsbehandlingen ét sted og forventes at reducere sagsbehandlingstiden markant.

Mere frihed og fleksibilitet ved uddelinger

Lovforslaget fremsat i Folketinget giver fondenes bestyrelser mere frihed og større fleksibilitet ved beslutninger om uddelinger:

• Delegering af beslutningskompetence til ledelsen. Der indføres en adgang for bestyrelsen til på årsmødet at bemyndige et medlem af ledelsen til at træffe beslutning om at foretage uddelinger. Hvor høringsudkastet alene gav mulighed for at bemyndige direktøren, kan bemyndigelsen efter det fremsatte lovforslag også gives til et bestyrelsesmedlem, hvilket navnlig er relevant for fonde uden direktion, hvor bestyrelsen varetager den daglige ledelse. Bemyndigelsen skal gives på årsregnskabsmødet for perioden frem til det næste årsregnskabsmøde, og skal indeholde et samlet maksimumbeløb samt øvrige vilkår.
• Mulighed for komitéer, paneler og sekretariater. Bestyrelsen kan lade en komité, et panel eller fondens sektritariat stå for den konkrete udmøntning af uddelinger inden for en af bestyrelsen fastsat beløbsmæssig ramme i overenstemmelse med klare retningslinjer, kriterier og et klart mandat. Bestyrelsen bevarer ansvaret for, at uddelingen er forsvarlig, at uddelingen sker til fondens uddelingsformål og dermed har bestyrelsen ansvaret for løbende tilsyn med den pågældende komites virke.
• Mulighed for at undlade at udarbejde mellembalance ved uddelinger. Kravet om udarbejdelse af mellembalance ved uddelinger der foretages mere end seks måneder fra balancedagen for sidste årsrapport foreslås ophævet. Det er således op til bestyrelsen selv at vurdere, om fondens kapitalberedskab er forsvarligt, eller om der bør udarbejdes en mellembalance.
• Uddelinger kan foretages allerede fra stiftelsesdagen. Kravet om, at uddelinger først kan ske efter aflæggelse af fondens første årsrapport, foreslås ophævet.

Lempelse af dokumentationskrav ved uddeling, kapitalnedsættelse og fusioner

Kravet om udarbejdelse af en vurderingsberetning ved uddeling i andre værdier end kontanter eller en kapitalnedsættelse til uddeling i andre værdier end kontanter foreslås ændret, så bestyrelsen fremover selv kan vurdere, om der er behov for at udarbejde en vurderingsberetning. Med den foreslåede ændring vil bestyrelsen få mulighed for selv at fastslå værdien af uddelingen i andre værdier end kontanter. Bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig for det tab, som fonden måtte lide, hvis det efterfølgende viser sig, at værdien var en helt anden.

For fusioner foreslås det, at bestyrelsen selv kan afgøre, om der skal udarbejdes mellembalance, når fusionsredegørelsen er underskrevet mere end seks måneder efter seneste regnskabsårs udløb.

Kapitaltab

Reglen om kapitaltab foreslås lempet, så erhvervsdrivende fonde ikke længere er forpligtede til årligt at indsende en redegørelse til fondsmyndigheden om, hvordan og hvornår grundkapitalen forventes at være reetableret. Dette skal give øget frihed under ansvar for fondsbestyrelserne i kapitaltabssituationer.

Årsrapporter

Derudover foreslås en række forenklinger af kravene til årsrapporten, herunder ophævelse af kravet om, at fonden i årsrapporten skal redegøre for en eventuel tilknytning til andre erhvervsdrivende virksomheder eller fonde, samt kravet om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos eller have stillet sikkerhed for dattervirksomheden.

I relation til fondes transaktioner med interesseforbundne parter, foreslås kredsen af personer og virksomheder, som fonden har haft transaktioner med (og dermed skal oplyse om) præciseret og udvidet for at øge transparensen. Dertil foreslås, at betegnelsen “nærtstående parter” ændres til “interesseforbundne parter”, og at definitionen heraf præciseres ved indførelse af en ny, udvidet definition.

Komitéen for god Fondsledelse forventer at ophæve anbefaling

I forlængelse af lovforslagets fremsættelse den 18. februar 2026 har Komitéen for god Fondsledelse taget stilling til anbefaling 2.2.3 om transaktioner med interesseforbundne virksomheder.

Vedtages lovforslaget i sin nuværende form, forventer komitéen således at ophæve anbefaling 2.2.3 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, da formålet fremover vil være reguleret ved lov.

Indtil der foreligger endelig vedtagelse, skal fondsbestyrelser fortsat forholde sig til og redegøre for samtlige Anbefalinger for god Fondsledelse – herunder anbefaling 2.2.3 – ved aflæggelsen af årsrapporten for regnskabsår, der begyndte i perioden 1. januar 2025 til 31. december 2025.

Læs nyheden fra Komitéen for god fondsledelse her.

Fondsloven udskydes til 2026-2027

Fondsudvalget har desuden udarbejdet forslaget til den nye fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde og den 11. 2025 juni offentliggjorde de betænkning nr. 1586. Lovudkastet er en gennemgribende modernisering af fondsloven, der i store træk har været uændret siden 1985. Det forventes, at lovforslaget fremsættes som en del af Folketingets lovprogram for folketingsåret 2026-2027.