Søg
Inden for konkurrenceretten har vi i 2024 set en række væsentlige afgørelser, ligesom nye regler er trådt i kraft. I dette nyhedsbrev gennemgår vi de centrale konkurrenceretlige begivenheder i 2024 og ser frem mod udviklingen i 2025.
2024 har været et travlt og skelsættende år inden for konkurrencelovgivningen. På den regulatoriske front er den nye konkurrencelov trådt i kraft med flere væsentlige ændringer: markant ændrede principper for bødeberegning, som forventes at føre til højere bødeniveauer i en række tilfælde, en ny call in-beføjelse der giver mulighed for at undersøge visse fusioner under tærskelværdierne, og et markedsundersøgelsesværktøj der styrker myndighedernes muligheder for at analysere konkurrencen på specifikke markeder.
Der er også afsagt en række principielle afgørelser. Inden for konkurrencebegrænsende aftaler har både Sø- og Handelsretten og EU-Domstolen præciseret rammerne for informationsudveksling og vertikale begrænsninger. På misbrugsområdet har særligt Apple-sagen og Google Shopping-dommen givet vigtig vejledning om digitale platforme, mens Illumina/Grail-dommen har afklaret grænserne for EU’s fusionskontrol. Disse og nyheder gennemgår vi i artiklen.
Gorrissen Federspiels EU- & Konkurrenceretsgruppe har været involveret i en række af de centrale sager fra 2024. Vi besvarer altid gerne spørgsmål om alle dele af EU- og konkurrenceretten.
I en principiel sag om konkurrencebegrænsende aftaler fastslog Sø- og Handelsretten i 2024, at HUGO BOSS havde overtrådt konkurrenceloven ved at koordinere priser og kampagner mellem sit eget detailsalgsben og to forhandlere, herunder Kaufmann.
Sagen havde en interessant forhistorie i Konkurrenceankenævnet, hvor der var uenighed mellem jurist- og økonommedlemmerne. Mindretallet på to jurister mente ikke, at adfærden var tilstrækkeligt skadelig til at udgøre en formålsovertrædelse, mens flertallet på to økonomer og en jurist vurderede det modsatte.
Sø- og Handelsretten karakteriserede informationsudvekslingen mellem HUGO BOSS og Kaufmann som en horisontal samordnet praksis med konkurrencebegrænsende formål. Retten lagde afgørende vægt på, at de udvekslede oplysninger var fortrolige og strategiske, omfattede priser, rabatter og udsalgstidspunkter, ikke var offentligt tilgængelige på udvekslingstidspunktet og havde potentiale til at påvirke Kaufmanns prissætning til skade for forbrugerne.
Da der var tale om en formålsovertrædelse, var det ikke nødvendigt at påvise konkrete skadevirkninger. Retten stadfæstede derfor Konkurrenceankenævnets afgørelse og frifandt Konkurrencerådet. HUGO BOSS og Kaufmann accepterede efterfølgende at betale bøder på henholdsvis 12 og 6 millioner kroner.
Kommissionen traf i oktober 2024 afgørelse i sagen Second-hand Rolling Stock om to jernbaneselskabers koordinerede forsøg på at holde en konkurrent ude af markedet. Sagen handlede om ÖBB og ČD’s samarbejde om at forhindre RegioJet i at få adgang til togvogne gennem forskellige blokerende tiltag. For denne konkurrencebegrænsende adfærd blev ÖBB pålagt en bøde på 16,7 millioner euro, mens ČD måtte betale 31,9 millioner euro.
I maj 2024 traf Kommissionen afgørelse i Mondelez Trade Restrictions-sagen om omfattende konkurrencebegrænsende aftaler i chokoladebranchen. Mondelez havde indgået 22 ulovlige aftaler med grossister og forhandlere.
Ti aftaler med eneforhandlere indeholdt forbud mod at besvare henvendelser fra kunder i andre EU-lande, hvilket udgjorde en ulovlig begrænsning af passivt salg. I aftalerne med grossisterne var der indført begrænsninger i både aktivt og passivt salg til bestemte områder og kundegrupper. En enkelt aftale krævede endda højere priser for eksportsalg end for lokalt salg.
For disse overtrædelser af både artikel 101 og 102 pålagde Kommissionen Mondelez en bøde på 337,5 millioner euro – den højeste bøde nogensinde for vertikale begrænsninger. Afgørelsen indeholdt også en principiel, men omdiskuteret udtalelse om, at grænserne mellem aftaler og samordnet praksis er flydende, og at en overtrædelse kan indeholde begge elementer. Dette synspunkt er dog tvivlsomt, når det gælder rent vertikale forhold mellem ikke-konkurrerende virksomheder.
Domstolen gav i 2024 vigtig vejledning om informationsudveksling mellem konkurrenter gennem en sag om tre portugisiske bankers deling af data om rentespænd, risikovariabler og lånebeløb.
Ifølge dommen kan informationsudveksling være konkurrencebegrænsende i to situationer: Når deltagerne koordinerer deres adfærd ved at følge samme tilgang, særligt på oligopolistiske markeder, og når der udveksles fortrolige og strategiske oplysninger. Fremtidige priser, prisfaktorer og konkurrenceparametre er særligt problematiske, men også nutidige og historiske data kan være ulovlige, hvis de kan bruges til at forudsige konkurrenters adfærd.
Domstolen vurderede i den konkrete sag, at alle tre typer udvekslede oplysninger udgjorde formålskrænkelser – også de historiske salgsmængder, når disse blev kombineret med de øvrige data. Hermed tydeliggjorde dommen både grænserne for formålskrænkelser og behovet for særlig forsigtighed med informationsudveksling på koncentrerede markeder.
I marts 2024 traf Kommissionen afgørelse i en sag mod Apple om misbrug af dominerende stilling på markedet for distribution af musikapps til iOS-enheder. Ved at forhindre app-udviklere som Spotify i at informere om billigere abonnementsmuligheder uden for App Store, påførte Apple forbrugerne en meromkostning på 2-3 euro månedligt. Sagen blev afgjort som et udnyttende misbrug med urimelige forretningsbetingelser, hvor Kommissionen indførte en ny treleddet test. Apple fik en rekordstor bøde på 1,84 milliarder euro – en forhøjelse på 4.400% fra grundbeløbet på 41 millioner euro. Sagen er anket til Retten.
EU-praksis i 2024 har markant øget kravene til Kommissionens bevisførelse. Dette fremgår særligt af Intel og Google AdSense-dommene om eksklusivitet, hvor Domstolen kritiserede Kommissionens utilstrækkelige analyse af klausulernes markedsdækning. Samtidig har Domstolen understreget, at der ikke findes én fast analyseramme – vurderingen skal omfatte alle relevante faktiske omstændigheder. Udviklingen peger mod mere nuancerede vurderinger af misbrugsadfærd med højere beviskrav, men også med fleksibilitet i valg af analysemetode afhængig af misbrugsformen. Dette har øget sagernes kompleksitet men samtidig givet virksomhederne større retssikkerhed.
Højesterets Deutz-dom fra december 2024 afslørede en markant kontrast mellem dansk og EU-retlig praksis. Hvor EU-Domstolen har skærpet kravene til Kommissionens bevisførelse, fulgte Højesteret en mere lempelig linje.
Dommen accepterede en forenklet tilgang til markedsafgrænsning uden krav om nærmere analyse af substitionsmulighederne. Konkurrencemyndighedernes vurdering af en 100% markedsandel blev godtaget uden omfattende undersøgelser, selv om Konkurrencerådet aldrig præcist identificerede de produkter, hvor virksomheden skulle være dominerende. Ved prøvelsen af skønsmæssige vurderinger krævede Højesteret “et sikkert grundlag” for at tilsidesætte myndighedernes skøn og placerede bevisbyrden for mangler hos den private part.
Mens EU-Domstolen kræver omfattende økonomiske effektanalyser, godtog Højesteret emailkorrespondance og erklæringer afgivet til konkurrencemyndighederne som tilstrækkeligt bevis. Dette understreger en fundamental forskel: I sager om prøvelse af myndighedsafgørelser fastholder de danske domstole en traditionel, tilbageholdende prøvelse, mens EU-Domstolen stiller stadig skarpere krav til Kommissionens bevisførelse.
Google Shopping-dommen fra september 2024 gav vigtig vejledning om self-preferencing og den generelle misbrugstest i EU’s konkurrenceret.
Domstolen afviste at anvende kriterierne for leveringsnægtelse i sagen, da Google allerede havde givet konkurrenter adgang til sin søgetjeneste. I stedet skulle det vurderes, om adfærden havde ekskluderende virkninger og afveg fra normal konkurrence (“competition on the merits”). Dommen fastslog, at en dominerende virksomheds favorisering af egne tjenester ikke automatisk udgør et misbrug. Der skal foreligge særlige omstændigheder, som kan relatere sig til enten virksomhedens adfærd eller de generelle markedsforhold.
Om bevisførelsen præciserede Domstolen, at der altid skal påvises årsagsforbindelse mellem adfærd og virkninger, men Kommissionen har metodefrihed i denne vurdering. En kontrafaktisk analyse er ikke påkrævet, hvis den ville være umulig eller vilkårlig at gennemføre. Ligeledes er en “as efficient competitor”-test ikke nødvendig i alle sager.
Teva blev i oktober 2024 pålagt en bøde på 462,6 millioner euro af EU-Kommissionen for to former for misbrug af dominerende stilling. Virksomheden gennemførte en systematisk misinformationskampagne mod et konkurrerende multipel sklerose-lægemiddel ved at sprede vildledende oplysninger om dets sikkerhed og effektivitet, på trods af at lægemidlet var godkendt af sundhedsmyndighederne. Derudover misbrugte Teva patentsystemet ved at skabe et “net af sekundære patenter” gennem gentagne indgivelser og tilbagetrækninger af delpatentansøgninger for deres lægemiddel Copaxone efter hovedpatentets udløb i 2015.
I august 2024 offentliggjorde EU-Kommissionen et udkast til nye retningslinjer om misbrug af dominerende stilling efter artikel 102 TEUF. Udkastet fokuserede særligt på ekskluderende adfærd og introducerede en tre-trins-test: Adfærden skulle afvige fra normal konkurrence (“competition on the merits”), kunne have ekskluderende virkninger, og måtte ikke være objektivt begrundet.
Retningslinjerne, som var i høring frem til oktober 2024, indførte en ny kategorisering af forskellige former for adfærd. For nogle typer adfærd formodedes automatisk ekskluderende virkninger, mens andre krævede konkret bevisførelse. Dette markerede et skift fra Kommissionens hidtidige effektbaserede tilgang mod en mere formodningsbaseret tilgang.
EU-Domstolens Intel-dom fra oktober 2024 fastholdt dog en effektbaseret økonomisk tilgang. Dette taler for, at de endelige retningslinjer, som skal færdiggøres i 2025, vil indeholde flere væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige udkast.
Konkurrencerådet behandlede i 2024 en vigtig sag om Totalkredits samarbejdsvilkår med pengeinstitutter. Sagen fokuserede på to problematiske vilkår: et forbud mod at pengeinstitutterne kunne formidle realkreditlån for andre end Nykredit/Totalkredit, og en bestemmelse om at pengeinstitutterne ville miste deres provisioner på eksisterende lån ved udtræden af samarbejdet.
For at imødekomme Konkurrencerådets bekymringer afgav Nykredit/Totalkredit en række tilsagn. Disse omfattede tre centrale ændringer: Pengeinstitutterne fik ret til at beholde provisioner på eksisterende lån ved udtræden af samarbejdet, mulighed for at indgå aftaler om fælles funding af prioritetslån med andre realkreditinstitutter, og tilladelse til parallelt at formidle realkreditlån for ikke-vertikalt integrerede udbydere som DLR Kredit.
2024 bragte en vigtig afklaring af Kommissionens kompetence gennem Illumina/Grail-dommen. Domstolen slog fast, at medlemsstater med fusionskontrolregler ikke kan henvise fusioner under deres nationale tærskelværdier til Kommissionen via artikel 22 i fusionskontrolforordningen.
Domstolen nåede denne konklusion gennem en grundig analyse af bestemmelsens historiske baggrund, kontekst og formål. Selvom ordlyden kunne antyde en bredere anvendelse, ville det stride mod forordningens mål om at skabe et forudsigeligt kontrolsystem. Kun EU-lovgiver – ikke Kommissionen – kan udvide forordningens anvendelsesområde.
I praksis er dommens betydning dog begrænset. Otte EU-lande har allerede indført regler om kontrol af fusioner under deres nationale tærskelværdier: Cypern, Danmark, Irland, Italien, Litauen, Sverige, Tyskland og Ungarn. Som eksempel accepterede Kommissionen den 31. oktober 2024 en italiensk henvisning af en fusion, der var anmeldt under landets ex officio-regler.
Foreign Subsidies Regulation (FSR) har i 2024 vist sin betydning som nyt reguleringsværktøj i EU. Forordningen skal modvirke konkurrenceforvridninger, der opstår når tredjelande giver subsidier til virksomheder med aktiviteter i EU.
De første erfaringer viser, at størstedelen af anmeldelserne bliver godkendt i fase 1, som varer 25 arbejdsdage. Fra oktober 2023 til udgangen af juli 2024 behandlede Kommissionen 106 prænotifikationsdrøftelser og godkendte 63 sager.
En enkelt fusion krævede fase 2-undersøgelse: Emirates Telecommunications Group Company PJSC’s køb af teleaktiviteter i fire EU-lande. Sagen blev godkendt i september 2024 med tilsagn om at fjerne den ubegrænsede statsgaranti, begrænse finansieringen af EU-aktiviteter og informere om fremtidige opkøb.
Inden for offentlige udbud igangsatte Kommissionen tre fase 2-undersøgelser. I alle tre tilfælde trak de involverede parter – kinesisk statsejede eller -kontrollerede virksomheder – sig fra udbuddene før undersøgelsernes afslutning. Disse virksomheder havde budt væsentligt under markedspris og modtaget betydelig statsstøtte.
Kommissionen indledte også to undersøgelser på eget initiativ: en af to kinesiske vindmølleproducenter og en af den kinesisk statsejede virksomhed Nutech, der producerer sikkerhedsudstyr. I april 2024 gennemførte Kommissionen sin første kontrolundersøgelse under FSR hos Nutech. Rettens præsident stadfæstede i august 2024 Kommissionens ret til denne undersøgelse, herunder adgangen til data lagret uden for EU, men tilgængelig fra Nutechs EU-lokationer.
Den 8. februar 2024 vedtog Kommissionen en ny og udvidet meddelelse om markedsafgrænsning som afløser for versionen fra 1997. Meddelelsen bygger videre på de eksisterende principper. Det fremgår nu, at ikke-prisrelaterede faktorer som innovation og kvalitet kan indgå i markedsafgrænsningen. Dette gælder især for gratis produkter, hvor en SSNDQ-test kan erstatte den traditionelle SSNIP-test. Kommissionen har også åbnet for at inddrage forventede markedsændringer i vurderingen, når disse er tilstrækkeligt sandsynlige. Meddelelsen indeholder desuden vejledning om differentierede markeder, flersidede platforme og økosystemer samt præciserer dokumentationskravene.
I juni 2024 traf Kommissionen afgørelse i sagen IFF – Deletion of Data. Her blev en virksomhed pålagt en bøde på 15,9 millioner euro for at have slettet WhatsApp-beskeder under en kontrolundersøgelse. Virksomheden medvirkede efterfølgende til at genskabe de slettede beskeder og opnåede derved en reduktion af bøden på 50 procent.
På baggrund af udviklingen i 2024 ser vi ind i et spændende 2025 med flere betydningsfulde tendenser inden for konkurrenceretten.
Et af årets væsentlige skridt bliver, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for første gang forventes at benytte sin nye call in-beføjelse. Dette vil give os vigtig praksis om, hvordan fusioner under de normale tærskelværdier fremover kan blive undersøgt, og dermed skabe klarhed om rækkevidden af denne nye kompetence.
På EU-niveau forventer vi, at Foreign Subsidies Regulation (FSR) vil spille en endnu mere central rolle. Dette gælder især i forhold til kinesiske virksomheders aktiviteter i EU, hvor vi må forudse flere omfattende fase 2-undersøgelser. Der kan endda komme de første forbud, særligt inden for strategisk vigtige områder som teknologi og infrastruktur.
EU-Domstolen vil formentlig fortsætte med at forfine både bevisstandarden og den generelle misbrugstest. Særligt interessant bliver det, når Retten skal behandle Google App Store-sagen, som ventes at give værdifuld vejledning om platformes forretningsmodeller og spørgsmålet om rimelige forretningsbetingelser.
Vi vil formentlig se de første sager, hvor de nye danske bødeberegningsprincipper finder anvendelse. Dette kan i nogle sager medføre betydeligt højere bøder end tidligere, især i sager om alvorlige overtrædelser som karteller og misbrug af dominerende stilling. Dog forventer vi, at det danske bødeniveau fortsat vil ligge under det europæiske.
Efter indførelsen i 2021 af civile bøder for virksomheders overtrædelse af konkurrencereglerne vil domstolene under samme sag skulle efterprøve myndighedernes afgørelser og tage stilling til sanktionsspørgsmålet. Dette kan måske bringe beviskravene i danske sager mere i overensstemmelse med EU-praksis, idet kravene for at pålægge en sanktion er højere end det, der følger af den danske tradition for prøvelse af myndighedsafgørelser.