Søg Close search

HjemKarriereProjektstudent

Bliv klogere på arbejdet som projektstudent

Få et indblik i hverdagen på et advokatkontor

Et studiejob hos os kan være starten på din juridiske karriere, og det kan være med til at afklare dine fremtidsdrømme. Vi ved godt, at det kan være svært at jonglere både studie og deltidsjob, men vi hjælper dig godt på vej og tager hånd om din udvikling, din fremtid og din karriere allerede fra start.

Som projektstudent er du ny på jurastudiet, og måske har du endnu ikke helt styr på den juridiske metode, men du vil rigtig gerne lære om hverdagen på et stort, internationalt advokatkontor. Du kan blive projektstudent hos os allerede fra tredje semester på jurastudiet. Hverdagen som projektstudent er præget af samarbejde med firmaets stud.jur.er, fuldmægtige og advokater. Du hjælper primært med indekseringsopgaver og oprettelse af datarum i forbindelse med større retssager og transaktioner. Du vil også få mulighed for at hjælpe husets stud.jur. med lettere, men vigtige juridiske opgaver. Gennem dit arbejde får du et indgående kendskab til arbejdsgangen og processerne på et stort advokatkontor.

Hvis vi er det rette match, kan du søge videre som stud.jur., når du har opnået mere erfaring hos os og på dit studie. Som stud.jur. bliver opgaverne mere krævende og tungere rent juridisk. Vi ansætter typisk stud.jur. fra femte semester på bacheloren. Vi hjælper dig selvfølgelig godt på vej til næste skridt i din karriere gennem løbende evaluering, udvikling og sparring i hverdagen.

Hvert år, i slutningen af august, starter der et nyt hold projektstuderende.

20_0130_bold_gf_annekatrine13758

Kort om arbejdet som projektstudent

  • Du arbejder cirka 12 timer om ugen.
  • Du får løbende sparring, der hjælper dig med at udvikle dine kompetencer.
  • Du arbejder i et team sammen med flere andre projektstudenter på kontoret i København.

“Jeg har eksempelvis været med til at indsamle og organisere bevismateriale i en varemærkeindsigelsessag samt undersøgt og beskrevet reglerne for universalsuccession i forbindelse med spaltning til brug i en anden sag”.

Jens Gade, projektstudent, Corporate/M&A

 

Hør Jens fortælle mere om sin hverdag

Ledige stillinger

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt