Dine år som studerende spiller en stor rolle for din fremtid – både personligt og fagligt. Hos Gorrissen Federspiel får du mulighed for at kickstarte din karriere og afklare nogle af dine fremtidsdrømme. Du får desuden tilknyttet en lods, der hjælper dig med at balancere studie og arbejdsliv.
Vores stud.jur.er er jurastuderende, der enten er i slutningen af deres bachelor eller i gang med kandidatstudiet og har lyst til at prøve kræfter med hverdagen på et stort advokatkontor.
Som stud.jur. er du tilknyttet tre specialegrupper, hvor du arbejder tæt sammen med både fuldmægtige, advokater og andre stud.jur.er. Du bliver en vigtig del af hverdagen på kontoret og vil være tilknyttet et team og arbejde selvstændigt. Dit arbejde består primært af notatskrivning, udarbejdelse af responsa, domssøgning, juridiske undersøgelser af specifikke problemstillinger og andre lignende opgaver. Efterhånden som dine kompetencer og evner udvikler sig, vil du få mere krævende opgaver og større ansvar.
På det sidste år af dit kandidatstudie får du får mulighed for at snuse lidt til livet som advokatfuldmægtig med flere udfordrende opgaver. Langt de fleste af vores stud.jur.er søger videre som advokatfuldmægtige hos os, når deres studie er afsluttet og fortsætter således deres udvikling i Gorrissen Federspiel.
Yakub Alperen Yildiz, stud.jur., Digital Business
Læs om Yakubs hverdag som stud.jur.Hvis du har internationale drømme, så er du kommet til det rette sted. Hos Gorrissen Federspiel sender vi ofte vores medarbejdere ud i verden for at dygtiggøre sig og komme hjem med ny viden.
Vi giver dig mulighed for et sundt og balanceret arbejdsliv med en række fordele, der giver fleksibilitet i hverdagen
Vi mener det, når vi siger, at fællesskab og samarbejde er noget af det, der binder os sammen i en travl hverdag og er med til at sikre, at vi kan levere vores absolut bedste.