Højesteret fastslog, at udenlandsk kompensation kunne modregnes i erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven, men nu er lovens § 29, stk. 2 ændret, så modregningsadgangen fremover alene angår “godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar”, hvilket fraviger retstilstanden fra Højesterets dom og bestemmelsens formål.
I Højesterets dom[1] trykt i U.2022.2855H blev det fastslået, at et ansvarsforsikringsselskab (SKULD) kunne få godtgjort en filippinsk POEA-kompensation ved modregning i erhvervsevnetabserstatningen efter arbejdsskadesikringsloven, fordi kompensationen var ”af samme art” som erhvervsevnetabserstatningen, og at arbejdsskadeforsikringsselskabet (UFDS) derfor kunne udbetale med frigørende virkning til ansvarsforsikringsselskabet.
Gorrissen Federspiel førte Højesteretssagen på vegne af UFDS og SKULD med Danske Rederier som biintervenient til støtte for UFDS og SKULD.
Med lov nr. 1541 af 12. december 2023[2], som trådte i kraft den 1. juli 2024, er arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og nu også stk. 3 ændret, så modregningsadgangen fremover alene angår “godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar” for udbetalinger foretaget den 1. juli 2024 og fremefter. Det er en ordlyd, der fraviger retstilstanden fra Højesterets dom, og det fraviger også formålet med bestemmelsen, som det fremgår af lovens bemærkninger: at undgå dobbelterstatning[3].
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler sager om arbejdsskader, og Arbejdstilsynet, som varetager det juridiske ansvar for arbejdsskadesikringsloven mv., har tilkendegivet, at den nye § 29, stk. 2 og 3, ikke giver adgang til modregning for godtgørelse, erstatning mv., der ikke er dækket af erstatningsansvarsloven. Det vil eksempelvis sige, at bestemmelsen ikke giver adgang til modregning for kompensation udbetalt efter udenlandske regler.
Ankestyrelsen, der bl.a. behandler klager over afgørelser om arbejdsskader, har efter vores oplysninger ikke haft anledning til at tage stilling til spørgsmålet i forbindelse med en konkret arbejdsskadesag, men det håber vi, at de, og eventuelt senere domstolene, får lejligheden til – hvis der ikke når at komme en politisk afklaring inden da.
Der er gode grunde til, at arbejdsskadesikringslovens § 29 er blevet ændret såsom at tilskadekomne ikke skal vente unødigt længe på sin kompensation, men der er også gode grunde til – især med afsæt i Højesterets dom trykt i U.2022.2855H –, at den nugældende ordlyd af § 29 og myndighedernes fortolkning heraf er uhensigtsmæssig og ikke mindst i strid med bestemmelsens formål, som stadig efter lovændringen er at undgå dobbelterstatning.
Myndighedernes fortolkning har nemlig den betydning, hvis vi fortsætter med terminologien fra Højesterets dom, at danske søfarende, der udsættes for en arbejdsskade på danskflagede skibe, ikke kan få kompensation af samme art for samme periode både efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven for den samme arbejdsskade.
Derimod kan udenlandske søfarende, der udsættes for en arbejdsskade på danskflagede skibe, få kompensation af samme art for samme periode både efter arbejdsskadesikringsloven og udenlandske regler, herunder filippinsk POEA-kompensation, for den samme arbejdsskade.
Dette skaber en retstilstand, hvor udenlandske søfarende på danskflagede skibe får mere kompensation end danske søfarende på danskflagede skibe for samme arbejdsskade. Det er herudover en retstilstand, som afviger fra Højesterets præmisser, og som er i strid med bestemmelsens formål om, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gang.
Myndighedernes fortolkning af § 29, stk. 2 og 3 skaber en uhensigtsmæssig og ulige behandling af danske og udenlandske søfarende. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt med en politisk afklaring ved en lovændring, så al tvivl om fortolkningen fjernes. Meget tyder på, at dette også er lovgivers ønske, henset til formålet om at undgå dobbeltkompensation.
Hvis der ikke kommer en politisk afklaring, forventer vi, at spørgsmålet vil blive prøvet i praksis, når Ankestyrelsen og eventuelt domstolene får lejlighed til at tage stilling til fortolkningen af den ændrede bestemmelse.
Indtil da må de relevante aktører, herunder rederierne og deres forsikringsselskaber, forholde sig til, at der efter myndighedernes opfattelse ikke længere kan ske modregning for kompensation udbetalt efter udenlandske regler, selvom dette medfører dobbeltkompensation i strid med lovens formål.
Måtte der være spørgsmål til denne ændring, kan vores team kontaktes.
[1] Højesterets dom afsagt den 27. april 2022 i sag BS-37060/2020-HJR
[2] Lov 2023-12-12 nr. 1541 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love
[3] Lovforslag nr. 23 om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love, de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.2