Søg
Folketinget vedtog den 9. februar en ny konkurrencelov. Den medfører en række omfattende ændringer af konkurrencereglerne, der træder i kraft den 4. marts 2021. I dette nyhedsbrev vil de mest væsentlige ændringer blive gennemgået.
Ændringen af konkurrenceloven sker som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2019/1 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektiv og sikring af et velfungerende indre marked (”ECN+ Direktiv”).
Formålet med ECN+ Direktivet er at give Medlemsstaternes konkurrencemyndigheder de beføjelser, som er nødvendige for, at de effektivt kan håndhæve konkurrencereglerne. I den nye konkurrencelov er dette hensyn bl.a. tilgodeset i form af indførelsen af bøder i civile sager, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens (”KFST”) mulighed for at gennemføre kontrolundersøgelse i private hjem samt bødeansvar for simpelt uagtsomme konkurrencelovsovertrædelser.
Med lovændringen er der indført såkaldte civile bøder for virksomheders overtrædelser af konkurrencereglerne. Dermed vil KFST i fremtiden have mulighed for at nedlægge påstand om bøde i civile sager for de almindelige domstole og have kompetence til at føre sager ved Sø- og Handelsretten for overtrædelser af konkurrencereglerne efter reglerne i den civile retspleje.
Indtil nu har konkurrenceretlige sager været ført af Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet (”SØIK”) med henblik på at idømme en virksomhed en bøde inden for strafferettens rammer. Strafferetsplejen sikrer den tiltalte en række væsentlige retsgarantier, bl.a. derved, at det er anklagemyndigheden, der – ud over enhver rimelig tvivl – skal løfte bevisbyrden for samtlige gerningsmomenter omfattet af tiltalen. Samtidig er anklagemyndigheden underlagt et objektivitetsprincip, hvilket betyder, at anklagemyndigheden har pligt til at inddrage enhver omstændighed, der tyder på den tiltaltes uskyld.
I civile sager gælder derimod et udgangspunkt om, at bevisbyrden påhviler den part, der gør et krav gældende. Strafferettens objektivitetsprincip er erstattet af princippet om fri bevisførelse, hvorefter hver part kan nøjes med at fremlægge de beviser, der taler den pågældendes sag.
Reglerne om civile bøder gælder kun i sager mod virksomheder og virksomhedssammenslutninger. Fysiske personers medvirken til en overtrædelse af de konkurrenceretlige regler vil stadig efterforskes og føres for domstolene af SØIK efter strafferettens regler.
Lovændringen indebærer endvidere, at virksomheder i fremtiden kan idømmes bøder for simpelt uagtsomme overtrædelser af konkurrencereglerne. Bøden kan pålægges for overtrædelser af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af dominerende stilling. En bøde for overtrædelse af fusionsreglerne vil fortsat kræve forsæt eller grov uagtsomhed.
Moderselskaber vil fremover kunne idømmes bøder, såfremt et datterselskab har overtrådt konkurrencereglerne efter det EU-retlige princip om moderselskabsansvar. Det gælder for såvel industrielle moderselskaber som kapitalfonde og andre finansielle ejere. Moderselskabsansvar forudsætter, at moderselskabet har udøvet generel bestemmende indflydelse over datterselskabet.
Som en anden nyskabelse vil medlemmer af en brancheforening kunne blive pålagt et hæftelsesansvar for bøder, hvis foreningen ikke er i stand til at betale bøden på egen hånd. Brancheforeningen vil være pålagt at opkræve beløbet hos sine medlemmer, og hvis dette ikke sker inden en bestemt frist, har KFST lov til at opkræve bøden direkte fra medlemmerne.
Det har hidtil været tilfældet, at en afgørelse fra Konkurrencerådet først kunne indbringes for Sø- og Handelsretten, når den var behandlet af Konkurrenceankenævnet. Fremover vil der være valgfrihed for de enkelte virksomheder, der således selv kan vælge, om de vil indbringe deres sag for ankenævnet, eller om de vil springe nævnsbehandlingen over og prøve sagen direkte for Sø- og Handelsretten.
Den hidtil obligatoriske ankenævnsbehandling har været kritiseret for at forlænge sagsbehandlingstiden unødvendigt og forøge virksomhedernes omkostninger ved at føre konkurrencesager. Denne kritik er imødegået med lovændringen.
Som supplement til adgangen til at udstede adfærdsmæssige påbud vil KFST få mulighed for at udstede strukturelle påbud med henblik på at bringe konkurrencebegrænsende aftaler eller misbrug af en dominerende stilling til ophør. Det kan omfatte frasalg af virksomhedens aktiviteter og (immaterielle) aktiver, salg af kapitalandele i forbundne virksomheder eller udskillelse af dele af selskabets aktiviteter i en selvstændigt fungerende og uafhængig enhed. Samtidig er maksgrænsen for de tvangsbøder, som KFST kan udstede med henblik på at sikre virksomheders efterlevelse af påbud m.v., sat op til 5 % af virksomhedens daglige globale koncernomsætning.
Efterforskningsbeføjelserne for KFST udvides, idet der vil være mulighed for at indkalde til interviews, udstede effektive tvangsbøder og foretage kontrolundersøgelser i private hjem med retskendelse. Indtil nu har det kun været SØIK, der har kunne foretage ransagning i private hjem efter reglerne i retsplejeloven.
Tilvejebringelse af bevisstof til brug for retssagen vil blive yderligere lettet ved, idet forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 fraviges ved konkurrencelovens § 17 b. Bestemmelsen forpligter virksomheder til at afgive oplysninger af faktuel karakter, selvom oplysningerne kan anvendes som bevis for, at virksomheden har overtrådt konkurrencereglerne. Medarbejdere og øvrige repræsentanter for virksomheden, der er under mistanke for at have været involveret i den pågældende konkurrenceovertrædelse, vil dog ikke have pligt til at afgive forklaring.
Efter de nugældende regler er forældelsesfristen for civile bøder fastlagt til 5 år. Lovændringen viderefører denne regel, men tilføjer, at hvis forældelsen afbrydes, vil der løbe en ny 5-årig forældelsesfrist. Der indføres en absolut forældelsesfrist på 10 år, som løber fra den dag, hvor overtrædelsen ophørte.
Loven indeholder derudover en evalueringsklausul, som indebærer, at de foretagne ændringer skal evalueres senest tre år fra lovens ikrafttrædelse. Det sker ved udarbejdelse af et kommissorium, der skal varetage evalueringen. ECN+ direktivet skulle være implementeret før den 4. februar 2021, men træder som nævnt først i kraft den 4. marts 2021 grundet de mange spørgsmål og bemærkninger, der fandt sted under lovforslagets behandling.
Overgangen fungerer således, at klagepunktsmeddelelser udarbejdet af KFST og sigtelser rejst af SØIK inden den 4. marts 2021 vil blive behandlet efter de hidtidige regler. Efter denne dato vil behandlingen af samtlige konkurrencesager overgå til de nye regler.