Søg
Lovforslaget har til formål at imødekomme et voksende behov for at beskytte dansk kritisk infrastruktur gennem en række udvidelser af Erhvervsministeriets screeningsbeføjelser. Forslaget får i første omgang navnlig betydning for energiområdet. Samtidig forlænges Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingsfrister generelt.
Den danske regering har fremlagt et lovforslag om at udvide investeringsscreeningsloven for at skærpe beskyttelsen af landets kritiske infrastruktur. Siden investeringsscreeningsloven trådte i kraft d. 1. juli 2021, er sikkerhedstruslen mod Danmark og landets infrastruktur steget. Erhvervsministeriet har derfor identificeret et stigende behov for at styrke kontrollen med, hvem der får tildelt kontrakter af myndighederne mv. til at opføre, drive og servicere kritisk infrastruktur. I det følgende gennemgår vi de væsentligste ændringer.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der etableres en faseopdelt sagsbehandling ved behandling af alle ansøgninger efter investeringsscreeningsloven. Den opdelte sagsbehandling skal medføre færre administrative byrder for ansøgere samt en kortere frist for Erhvervsstyrelsens afgørelser af mere ukomplicerede sager. Fremadrettet vil fristen for Erhvervsstyrelsens behandling af sager i fase 1 blive fastsat til 45 kalenderdage efter modtagelse af endelig ansøgning, hvilket er en reduktion i forhold til de gældende frister på 60 hverdage med mulighed for forlængelse til 90 hverdage. Indleder Erhvervsstyrelsen en fase 2 screening, vil ansøger skulle fremsende supplerende oplysninger, hvorefter Erhvervsstyrelsen – efter modtagelse af endelig supplerende ansøgning – vil have yderligere 125 kalenderdage til at afgøre sagen.
Den samlede potentielle sagsbehandlingstid på 170 kalenderdage (samt perioden fra en ansøgning, herunder supplerende ansøgning, er indsendt, til Erhvervsstyrelsen erklærer den endelig) vil skulle indregnes i processer omfattet af screeningskravene, og vil i nogle sager føre til en markant forlænget periode mellem signing og closing.
Efter de gældende investeringsscreeningsregler er der som udgangspunkt alene mulighed for at screene offentlige kontrakter, hvis kontrakten enten vedrører en investering eller en særlig økonomisk aftale. For særlige økonomiske aftaler gælder desuden, at der kun kan ske screening, såfremt aftalen indgås med parter uden for EU eller EFTA.
Lovens anvendelsesområde foreslås nu udvidet således, at enhver aftalepart – uanset nationalitet eller hjemsted –, der påtænker at indgå en offentlig kontrakt, omfattes af et forudgående krav om tilladelse, hvis kontrakten vedrører kritisk infrastruktur i Danmark. Udvidelsen er begrundet med, at danske leverandører i visse tilfælde opnår adgang til eller viden om dansk kritisk infrastruktur, som potentielt kan føre til en trussel mod den nationale sikkerhed. Truslen gør sig særligt gældende, hvor den danske virksomhed benytter udenlandske underleverandører.
Som led i gennemførelsen af de nye screeningsregler er der lagt op til, at den ordregivende myndighed inden indgåelse af kontrakten skal sikre sig, at der er opnået nødvendig tilladelse efter investeringsscreeningsloven.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet vil som udgangspunkt alene omfatte offentlige kontrakter inden for energiområdet, men lovforslaget lægger op til, at ordningen med tiden bør udvides til alle relevante offentlige områder vedrørende kritisk infrastruktur. De nærmere regler herom forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse, der vil blive sendt i særskilt høring.
Det foreslås også, at Erhvervsministeriet i særlige tilfælde skal kunne kræve en tidlig screening af alle deltagere ved visse offentlige udbud. Efter de gældende reglerne sker ansøgning om tilladelse til kontrakter, der indgås efter offentligt udbud, på det tidspunkt, hvor udbudsvinderen er blevet udpeget af ordregiver, men inden indgåelse af den endelige kontrakt. Imidlertid kan der i særlige tilfælde være behov for en fremrykning af screeningsprocessen, som betyder, at samtlige udbudsdeltagere bliver underlagt et krav om screening. Som eksempel nævnes større anlægsprojekter, hvor screeningsreglerne vil kunne føre til en uhensigtsmæssig forsinkelse af projektet. Muligheden foreslås bl.a. anvendt ved det kommende udbud af energiøen i Nordsøen.
Høringsfristen for lovforslaget er d. 29. marts 2023.
Såfremt lovforslaget vedtages, forventes de nye bestemmelser at træde i kraft medio 2023 for så vidt angår kontrakter inden for energiområdet, mens den præcise afgrænsning af yderligere omfattede sektorer forventes besluttet inden udgangen af 2023. De nye foranstaltninger vil ikke finde anvendelse på udbud, der er iværksat inden lovens ikrafttrædelse. I lovforslaget er der ikke udtrykkeligt taget stilling til overgangsreglerne for de nye sagsbehandlingsfrister, men vi antager, at de nye sagsbehandlingsfrister kun vil gælde for ansøgninger indleveret efter ændringsloven er trådt i kraft.