Hvor omfattende bliver EU’s nye direktiv om Corporate Sustainability Due Diligence?

Det kommende Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDD), der forventes at indføre omfattende krav til kortlægning af værdikæder, vil få stor betydning for mange danske virksomheder. Forslaget er lige nu under forhandling hos EU’s institutioner. Der er langt fra enighed blandt institutionerne, og der ses meget divergerende holdninger – også til væsentlige emner. I denne opdatering gennemgår vi nogle af de vigtigste emner, man bør holde øje med.

Den 23. februar 2022 fremsatte Kommissionen sit direktivforslag CSDD.^[1] Forslaget fastsætter regler for store virksomheders due diligence-forpligtelser med hensyn til negative indvirkninger på  menneskerettighederne og på miljøet. Reglerne vil finde anvendelse på virksomheders egne aktiviteter, deres datterselskabers aktiviteter og aktiviteter, der udføres af deres forretningspartnere.

Udkastet er fortsat under behandling i EU’s institutioner. I november kom Parlamentets Retsudvalget med et udkast til ændringsforslag^[2], og den 1. december 2022 vedtog Rådet sin forhandlingsposition.^[3] Retsudvalget forventes at stemme om sine ændringsforslag og vedtage forhandlingsmandatet i slutningen af marts 2023. Forhandlingsmandatet forventes p.t. at blive sat til afstemning på plenarmødet i maj 2023.

Rådets og Parlamentets forslag divergerer fra hinanden (og fra Kommissions forslag) på en række centrale punkter. Nedenfor gennemgås nogle af de vigtigste emner:

Hvilke virksomheder bliver omfattet?

Et centralt emne har været, hvilke virksomheder der bliver underlagt kravene til at gennemføre due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet. I Rådets forslag bevares den overordnede logik i anvendelsesområdet samt tærsklerne for antallet af ansatte og nettoomsætningen, som Kommissionen foreslår. Herefter finder reglerne anvendelse hvis følgende tærskler er overskredet:

• EU virksomheder med mere end 500 ansatte og en nettoomsætning på over EUR 150 mio.
• EU virksomheder i højrisikosektorer med mere end 250 ansatte og en nettoomsætning på over EUR 40 mio.
• Virksomheder uden for EU, hvis de har en nettoomsætning genereret i EU, der overstiger omsætningstærsklerne ovenfor.

Dog foreslår Rådet en indfasningsmodel, hvor direktivet først skal gælde for meget store virksomheder, der har over 1000 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 300 mio. Virksomheder uden for EU vil være omfattet, hvis de har en nettoomsætning på over EUR 300 mio. genereret i EU. Det foreslås endvidere, at ikrafttræden udskydes med 1-2 år for de øvrige kategorier af virksomheder. Herudover foreslås det at give virksomheder mulighed for at opfylde nogle af due diligence-forpligtelserne på koncernniveau.

Retsudvalgets udkast trækker i den modsatte retning og foreslår udvidelse af anvendelsesområdet i stor udstrækning. Det foreslås at sænke tærsklerne, således at reglerne vil finde anvendelse på virksomheder med mere end 250 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 40 mio., ligesom tærsklerne for virksomheder i højrisikosektorer foreslås sænket til mere end 50 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på EUR 8 mio.

’Værdikæde’

Due diligence-forpligtelserne gælder virksomhedernes fulde værdikæde i henhold til Kommissionens forslag. ’Værdikæde’ skal forstås bredt og dækker både direkte og indirekte etablerede forretningsforbindelser i forudgående og efterfølgende led.

’Værdikæde’ som begreb og dets brede anvendelsesområde har udløst stor debat, både offentligt og  blandt medlemsstaterne. På den baggrund har Rådet foreslået at erstatte ’værdikæde’ med ’aktivitetskæde’, som i højere grad kun dækker selve forsyningskæden. Også på dette område går Retsudvalgets udkast i en anden retning, idet det foreslås at udvide definitionen af ’værdikæde’ til eksempelvis også at omfatte virksomheders forretningsforbindelser i relation til marketing og reklame.

Ledelsesmedlemmers pligter

Endnu et meget omdiskuteret emne har været Kommissionens forslag om den eksplicitte regulering af bestyrelsesmedlemmers pligter i forslagets artikel 25 og 26. Bestemmelserne fastsatte bl.a. en pligt for bestyrelsesmedlemmer til at udvise rettidig omhu, således at de ved opfyldelse af deres forpligtelse til at handle i virksomhedens bedste interesse, også skal tage hensyn til konsekvenserne af deres beslutninger for bæredygtighedsspørgsmål. Mange medlemslande betragtede dette forslag som et betydeligt indgreb i national ret, der potentielt underminerede ledelsesmedlemmers pligt til at handle i virksomhedens bedste interesse. Rådet har i deres forslag slettet begge bestemmelser, mens Retsudvalget fastholder og understreger forpligtelsen.

Af andre emner kan nævnes, at Rådet lægger op til at styrke en mere risikobaseret tilgang, hvorefter virksomheder kan prioritere de negative virkninger med det formål at sikre, at virksomhederne kan opfylde due diligence-forpligtelserne.

Herudover lægger Retsudvalgets udkast op til at udvide due diligence-forpligtelserne til også at omfatte good governance (”G’et” i ESG). Kommissionens forslag og Rådets generelle indstilling dækker kun due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet.

Gorrissen Federspiel følger nøje udviklingen, og vi kan bistå med fortolkning, implementering og overholdelse af de kommende krav. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte et medlem af vores Compliance & Sustainability team.

[1] Læs Kommissionens direktivforslag nr. 2022/0051 her: resource.html (europa.eu)

[2] Læs Parlamentets Retsudvalgs ’Draft Report’ her: PR_COD_1amCom (pvda.nl)

[3] Læs Rådets ’General Approach’ her: pdf (europa.eu)