Søg
Den 24. april 2024 vedtog Europa Parlamentet Corporate Sustainability Due Diligence direktivet (CSDDD). Direktivet stiller krav til virksomheders due diligence i forhold til menneskerettigheder og miljø, der nu vil overgå fra ”soft law”-standarder til juridiske forpligtelser med tilhørende juridisk ansvar.
Den 23. februar 2022 fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til Corporate Sustainability Due Diligence direktivet. Efter en længere politisk proces landede Rådet for Den Europæiske Union (”Rådet”) i marts et politisk kompromis, som nu også er formelt godkendt af Europa Parlamentet. Direktivet blev stemt igennem med 374 stemmer for og 235 imod.
Med Parlamentets vedtagelse mangler nu alene Rådets formelle godkendelse, som forventes at være på plads i løbet af maj 2024. Herefter skal direktivet implementeres i medlemslandene inden 2 år.
CSDDD fastsætter forpligtelser for store virksomheder til, ved hjælp af due diligence, at identificere deres faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø.
Virksomhederne forpligtes samtidig til at tage skridt til at forebygge og afbøde sådanne negative indvirkninger, blandt andet ved pligten til at “træffe passende foranstaltninger”, for effektivt at identificere og håndtere negative indvirkninger på en måde, der står i et rimeligt forhold til alvoren og sandsynligheden for den negative indvirkning.
I tillæg til due diligence-forpligtelserne indeholder direktivet et krav om, at virksomhederne skal vedtage en omstillingsplan for at gøre deres forretningsmodel forenelig med Parisaftalens globale opvarmningsgrænse på 1,5 °C.
Direktivets rækkevidde blev væsentligt indskrænket i den endelige version, således at nu kun de allerstørste virksomheder bliver omfattet. Direktivet bliver herudover indfaset gradvist, så de største virksomheder står først i rækken.
For at være omfattet skal virksomheden overskride de fastsatte tærskelværdier i to på hinanden følgende regnskabsår. Tærskelværdierne gælder også for koncernforhold, således at en modervirksomhed i en koncern vil være omfattet af direktivet, hvis koncernen overskrider tærskelværdierne i to på hinanden følgende regnskabsår.
| Gruppe 1 | Virksomheder etableret i EU med over 5.000 ansatte og en global nettoomsætning på mere end EUR 1.500 mio., samt virksomheder etableret uden for EU med en årlig omsætning på over EUR 1.500 mio. genereret i EU. |
| Gruppe 2 | Virksomheder etableret i EU med over 3.000 ansatte og en global nettoomsætning på mere end EUR 900 mio., samt virksomheder etableret uden for EU med en årlig omsætning på over EUR 900 mio. genereret i EU. |
| Gruppe 3 | Virksomheder etableret i EU med over 1.000 ansatte og en global nettoomsætning på mere end EUR 450 mio., samt virksomheder etableret uden for EU med en årlig omsætning på over EUR 450 mio. genereret i EU. Herudover omfattes også franchise og licensvirksomheder (eller modervirksomheder) i EU, der etablerer en fælles selskabsidentitet eller et fælles forretningskoncept, med en nettoomsætning på mere end EUR 80 mio., såfremt mindst EUR 22,5 mio. blev genereret ved royalties. Nettoomsætningen beregnes globalt set for virksomheder etableret i EU, og inden for EU for virksomheder etableret uden for EU. |
Små mikroselskaber og SMV’er bliver ikke omfattet af direktivets pligter, men det er uundgåeligt, at også de mindre selskaber indirekte vil blive mødt af omfattende due diligence-krav i deres relationer med større aktører. Både store og mindre virksomheder skal forberede sig på ny kalibrering af deres kommercielle kontrakter, herunder overvejelser om, hvilke kontraktuelle værktøjer, der bedst beskytter den enkelte virksomhed og balancerer parternes modstående interesser.
I 2027 bliver første gruppe af selskaber – de største – omfattet af reglerne. Herefter følger de næste grupper i henholdsvis 2028 og 2029.
I modsætning til Kommissionens oprindelige forslag indeholder direktivet ikke nogen differentiering for særligt udvalgte højrisikosektorer. Disse sektorer (oprindeligt f.eks. tekstil og skovdrift) er således omfattet af direktivet, hvis de overskrider de fastsatte tærskler nævnt ovenfor. Temaet er dog fortsat adresseret, idet det endelige direktiv giver mulighed for senere at indføre en sådan sektorspecifik tilgang i højrisikosektorer, hvis det måtte findes relevant.
Undervejs i forhandlingsprocessen har det været omdiskuteret, hvorvidt og hvordan reglerne skal gælde for finansielle virksomheder. I det endelige direktiv er de finansielle virksomheder omfattet af forpligtelserne, men dog kun for så vidt deres upstream aktivitetskæder. Det understreges i direktivets præambel, ligesom det også fremhæves i OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, at regulerede finansielle virksomheder forventes at overveje negative indvirkninger og bruge deres særlige styrke og position til at påvirke de virksomheder, de er i berøring med.
Selskaber omfattet af direktivet skal tage skridt til at etablere og gennemføre due diligence med hensyn til deres egne aktiviteter, deres datterselskabers samt deres direkte og indirekte forretningspartnere i hele deres aktivitetskæde.
“Aktivitetskæden” omfatter aktiviteter, der udføres af et selskabs tidligere forretningspartnere i forbindelse med selskabets produktion af varer eller levering af tjenesteydelser, herunder design, udvinding, tilvejebringelse, fremstilling, transport, oplagring og levering af råmaterialer, produkter eller dele af produkterne og udvikling af produktet eller tjenesteydelsen, og aktiviteter, der udføres af et selskabs downstream-forretningspartnere i forbindelse med distributionen, transport og opbevaring af produktet, hvor forretningspartnerne udfører disse aktiviteter for virksomheden eller på vegne af virksomheden.
Bortskaffelse af produkter vil ikke være omfattet af due diligence-forpligtelserne.
Artikel 25 og 26 i Kommissionens oprindelige direktivforslag indeholdt bestemmelser om ledelsesmedlemmernes pligter (og tilhørende ansvar). De meget omdiskuterede bestemmelser er ikke medtaget i det endelige direktiv.
Sanktionerne for overtrædelse af direktivet skal fastsættes i de enkelte medlemsstater. Det er foreskrevet, at sanktionerne skal være (i) effektive, (ii) stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og (iii) have afskrækkende virkning. Bøder skal baseres på selskabets nettoomsætning på verdensplan, og den maksimale bødegrænse må ikke være mindre end 5 % af selskabets nettoomsætning på verdensplan.
De omfattede selskaber vil herudover kunne blive civilretligt ansvarlige for skader på en fysisk eller juridisk person, hvis selskabet forsætligt eller uagtsomt har undladt at opfylde sine direktivbaserede forpligtelser, f.eks. pligten til at lave due diligence. Hvis der fastslås et juridisk ansvar, har en fysisk eller juridisk person ret til erstatning for den indtrådte skade.
Forældelsesfristen for anlæggelse af erstatningssøgsmål i henhold til direktivet skal være mindst 5 år.
I tillæg til bøder og civilretligt ansvar vil også “naming and shaming” indgå i myndighedernes reaktionsmuligheder ved overtrædelse af direktivet.
Fagforeninger og civilsamfundsorganisationer skal have ret til at indgive klager til omfattede virksomheder vedrørende mistanke om manglende overholdelse af forpligtelserne, ligesom det skal sikres i national lovgivning, at en skadelidt kan bemyndige en fagforening eller organisation hjemmehørende i en medlemsstat at anlægge sag med henblik på at efterprøve og håndhæve den påståede skadelidtes rettigheder.
Det nye direktiv vil kræve en omfattende kortlægning af virksomhedernes forsyningskæder for at sikre, at krænkelser af menneskerettighederne eller ødelæggelse af miljøet undgås og/eller afbødes. Virksomhederne skal blandt andet indhente detaljerede oplysninger om og fra producenter og leverandører af produkter og komponenter.
Due diligence-forpligtelserne i direktivet vil eksistere sideløbende med andre lovbestemte due diligence-forpligtelser såsom dem, der er indeholdt i den også netop vedtagne forordning om forbud mod produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde[1]. Også det nye rapporteringsdirektiv, CSRD, som gælder for de første virksomheder for regnskabsåret 2024 indeholder de facto due diligence-forpligtelser for at sikre korrekt rapportering baseret på den underliggende analyse af virksomhedens påvirkning på bæredygtighedsforhold i form af den dobbelte væsentlighedsanalyse.
Gorrissen Federspiel følger nøje udviklingen og implementeringen af ny ESG- og bæredygtighedslovgivning, og vi bistår virksomheder i arbejdet med at kortlægge de nye krav, at risikovurdere og at indtænke den nye lovgivning i virksomhedens strategiske og kommercielle forhold som konkurrenceparametre, herunder ved udvikling af politikker, corporate governance, kortlægning af forsyningskæder samt nødvendige due diligence-processer og kontraktmæssig og operationel implementering.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte et medlem af vores Compliance & Sustainability-team.
[1] Se vores seneste nyhedsbrev herom: Vedtagelse af EU’s forordning om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde – Gorrissen Federspiel