Close search

HjemEU-Domstolen afklarer pastiche-undtagelsen

EU-Domstolen afklarer pastiche-undtagelsen: Kraftwerk-sagen er endelig ved at finde sin afslutning

15. april 2026

Efter årtiers tvist om et to sekunder langt sample har EU-Domstolen nu leveret den længe ventede definition af pastiche-begrebet — en afgørelse, der rækker langt ud over den konkrete sag mellem Kraftwerk og Pelham.

Indledning

EU-Domstolen har den 14. april 2026 afsagt dom i den præjudicielle forelæggelsessag C-590/23 vedrørende fortolkningen af pastiche-undtagelsen i artikel 5, stk. 3, litra k, i direktiv 2001/29/EF (InfoSoc-direktivet).

Sagen udspringer af den langvarige tvist mellem den tyske musikgruppe Kraftwerk og Pelham GmbH m.fl. om brugen af et ca. to sekunder langt sample fra Kraftwerks nummer “Metall auf Metall” i musiknummeret “Nur mir” . Sagen har allerede været for EU-Domstolen én gang tidligere (C-476/17), og har nu ført til en principiel afklaring af, hvad begrebet “pastiche” dækker over i EU-ophavsretlig forstand.

Afgørelsen er af væsentlig betydning, da den for første gang fastlægger de nærmere kriterier for pastiche-undtagelsen — en undtagelse, der har stor praktisk relevans for kunstnerisk praksis, herunder sampling i musikbranchen.

Pastiche-undtagelsen er ikke en opsamlingsbestemmelse

Domstolen fastslår, at pastiche-undtagelsen ikke er en residual opsamlingsbestemmelse, der dækker enhver kreativ brug af beskyttet materiale.

De tre begreber i artikel 5, stk. 3, litra k — karikatur, parodi og pastiche — deler visse fælles træk, navnlig at de fremkalder et eksisterende værk samtidig med, at de udviser mærkbare forskelle fra det. Men de skal fortolkes, så hver undtagelse bevarer sin selvstændige effektivitet.

Domstolen fastslår, at der ikke er en entydig sædvanlig betydning af begrebet pastiche. Fortolkningen af begrebet skal derfor baseres på den kontekst, hvori det anvendes og på baggrund af formålet med InfoSoc-direktivets undtagelsesbestemmelser.

Pastiche-undtagelsen kan ikke dække skjulte efterligninger eller plagiat, da der skal være tale om åbenlys brug af beskyttet materiale, der er genkendeligt som sådan.

Domstolen fastslår, at det ikke er nødvendigt at påvise brugerens subjektive hensigt om at skabe en pastiche. Det er tilstrækkeligt, at pastiche-karakteren objektivt kan genkendes af en person, der kender det eksisterende værk. Denne afklaring vil kunne minimere vanskelige bevismæssige spørgsmål om kunstnerisk intention, men vil kunne skabe nye hovedbrud i relation til frembringelser, som helt eller delvist er skabt ved hjælp af kunstig intelligens på baggrund af præeksisterende værker.

Den retfærdige balance – og undgåelse af ”fair use”-undtagelse

Domstolen henviser flere gange til generaladvokat Nicholas Emilious forslag til afgørelse i sagen. En central henvisning vedrører generaladvokatens advarsel om at fastsætte en for åben forståelse af pastiche-begrebet, som ultimativt er underlagt den tilsvarende åbne tretrinstest i InfoSoc-direktivets artikel 5, stk. 5. En for åben definition ville potentielt medføre, at undtagelsesbestemmelsen ville blive for vag og få karakter af en ”fair use”-undtagelse. Dette vil være uforeneligt med InfoSoc-direktivets formål om udtømmende at opliste, hvornår brug af beskyttet materiale er tilladt. og hvornår denne brug er i harmoni med hensynene til rettighedshavernes, brugernes og almenhedens rettigheder og interesser, herunder EU-rettens grundlæggende rettigheder.

Pastiche i et klarere lys

Domstolen fastslår, at der med pastiche menes frembringelser, som vækker forestilling om et eller flere eksisterende værker, samtidig med at frembringelserne udviser synlige forskelle i forhold til disse, og som anvender visse af disses beskyttede karakteristiske elementer (herunder sampling), hvor formålet er at etablere en kunstnerisk eller kreativ dialog med disse værker, der er genkendelige som sådan. Dialogen kan antage forskellige former, bl.a. en åbenlys stilistisk efterligning af de nævnte værker, en hyldest af disse eller en humoristisk eller kritisk konfrontation med dem.

Betydning

Afgørelsen er den første, der definerer pastiche-begrebet i EU-ophavsretten. Den giver en mellemvej, der hverken åbner for ubegrænset brug af beskyttet materiale eller indsnævrer undtagelsen til bestemte udtryksformer. For musikbranchen og andre kreative sektorer, hvor sampling og lignende teknikker er udbredte, giver dommen en retlig ramme. Afgørelsen understreger desuden, at tretrinstesten i artikel 5, stk. 5, fortsat fungerer som en yderligere sikkerhedsventil, der begrænser undtagelsens rækkevidde til særlige tilfælde, der ikke strider mod normal værksudnyttelse og som ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser.

Det bliver nu op til den tyske forbundsdomstol at træffe afgørelse i den verserende tvist under hensyntagen til Domstolens afgørelse om forståelsen af pastiche-begrebet.