Søg
Ny praksis fra Skattestyrelsen udvider forventeligt anvendelsesområdet for beskatning af carried interest, så investeringer i porteføljeselskaber ejet af en kapital- eller venturefond nu efter omstændighederne også kan være omfattet. Denne nye praksis, kan potentielt få væsentlig indflydelse på beskatning af både eksisterende og fremtidige medinvesteringer samt medarbejderinvesteringsprogrammer i danske porteføljeselskaber ejet af en kapital- eller venturefond.
I Danmark beskattes carried interest med samme sats som almindelig lønindkomst, hvor et såkaldt merafkast på investeringer i en fond (både direkte eller indirekte via en selskab) beskattes med op til 56% ved direkte investeringer og med 22% ved indirekte investeringer.
Reglerne blev indført tilbage i 2009 og havde til formål at beskatte ”kapitalfondspartnere”, der modtog et overnormalt afkast på deres medinvesteringer i fonden, som personlig indkomst (op til 56%) frem for afkast på aktier (op til 42%). Begrundelsen for at omkvalificere aktieindkomst til personlig indkomst var, at det overnormale afkast – også betegnet merafkast – repræsenterede vederlag for kapitalfondspartneren arbejde i fonden og med fondens investeringer, og ikke afkast på en investering i fonden som investor.
Reglerne for beskatning af carried interest findes i ligningslovens § 16 I, hvorefter følgende betingelser skal være opfyldt for, at der kan ske beskatning:
Hidtil har reglen efter gængs opfattelse alene omfattet investeringer via en fond, hvor forvalteren af fonden medinvesterer og derigennem modtager et merafkast på investeringen på fondsniveau. F.eks. kan forvalterens investering svare til 2 % af kapitalen, mens afkastet til forvalteren kan være op til f.eks. 20 % af det samlede afkast på investeringen.
Men to nye bindende svar fra Skattestyrelsen udvider anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 I.Det drejer sig om SKM2025.46.SR og SKM2025.47.SR, hvor Skattestyrelsen finder, at investeringer uden om fonden direkte i et underliggende porteføjeselskab også kan være omfattet af reglerne om beskatning af carried interest.
Sagerne omhandler en transaktion, hvor de danske sælgere havde solgt to selskaber til en kapitalfond. Som en del af aftalen for salget, skulle sælgerne geninvestere i kapitalfondens køberselskab ved at tegne aktier direkte i køberselskabet, ligesom en del af salgsummen blev berigtiget ved udstedelse af et gældsbrev til sælger.
Spørgsmålet for Skatterådet var, om afkastet på disse tegnede aktier kunne beskattes efter reglerne om carried interest.
De bindende svar omhandler en række elementer, men følgende væsentlige konklusioner fra SKM2025.47.SR skal fremhæves: i) Deltagerkapitalen omfatter ikke almindelige gældsbreve, og ii) en investering via fonden omfatter en investering i underliggende porteføljeselskaber fonden investerer i.
Merafkastet er det afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Sælger var af den opfattelse, at gældsbrevet skulle anses som en del af geninvesteringen i køberselskabet og derfor også en del af deltagerkapitalen, hvilket dog efter Skattestyrelsen opfattelse ville kræve, at gældsbrevet gav ret til afkast i forbindelse med et senere exit. Det var aftalt, at gældsbrevet skulle indfries ved et exit med den dertil aftalte forrentning, men indfrielsen var uafhængig af det afkast, et exit ville medføre.
Tidligere har Skattestyrelsen forholdt sig til såkaldte PPL’er (Profit Participating Loans), som af Skattestyrelsen blev anset som deltagerkapital. Dette havde altså betydning for opgørelsen af det merafkast, sælgerne skulle beskattes af som carried interest.
Dernæst var det Skattestyrelsens opfattelse, at sælgernes genivestering i et underliggende porteføljeselskab ejet af fonden – og ikke direkte i fonden – udgør en investering foretaget via fonden, når sælgernes investering sker i overensstemmelse med aftalegrundlaget for fonden. Det fremgår ikke konkret af denne sag, om aftalegrundlag for sælgers investering er eller ikke er i overeensstemmelse med aftalegrundlaget for fonden, men Skattestyrelsen kommer frem til, at sælgerne ikke har godtgjort netop dette.
Skattestyrelsen konkluderer herefter, at sælgernes investering uden om fonden direkte i et underliggende kapitalselskab i fondens investeringsstruktur er en investering via en kapitalfond, og at sælgernes afkast på deres geninvestering derfor er omfattet af reglerne om carried interest.
Umiddelbart er det svært at spå om rækkevidden af disse to nye bindende svar, når de er konkret begrundet, og eftersom Skattestyrelsen konkluderer på baggrund af manglende godtgørelse af aftalegrundlaget fra sælgernes (som også er spørger) side, herunder om denne nye praksis også kan få betydning for medarbejdernes investeringer i et medarbejderaktieprogram i fondes danske porteføljeselskaber.
Det er dog vores vurdering, at disse bindende svar vil blive fulgt op af yderligere afgørelser, idet vi er bekendt med, at der allerede ligger sager om rækkevidden af carried interest beskatning til vurdering i Landsskatteretten.
Skatteafdeligen hos Gorrissen Federspiel har betydelig erfaring både med etablering/strukturering af investeringsstrukturer og medarbejderaktieprogrammer, samt håndtering af skattesager (både dialog med Skattestyrelsen og førelse af sager ved domstolene), hvis en eksisterende struktur eller et eksisterende medarbejderaktieprogram udtages til kontrol.