Erhvervsministeren har fremsat forslag om at indføre en adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger.
Retten til en erhvervskonto medfører omvendt en forpligtelse for visse pengeinstittuter til at tilbyde en sådan konto. Dette har naturligt affødt en lang række spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen af forslaget.
Den 5. november 2024 fremsatte erhvervsministeren lovforslag om en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger. Ifølge lovforslaget er formålet at styrke disses adgang til at åbne en erhvervskonto med henblik på at adressere de problemer, som visse erhvervsdrivende og foreninger har haft med at få adgang til en bankkonto.[1]
Det sker ved at ændre lov om betalingskonti. Erhvervskontoen skal blandt andet give den erhvervsdrivende eller foreningen mulighed for at indsætte og hæve midler fra kontoen, gennemføre betalinger og få adgang til en Nemkonto.
Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil pengeinstitutter fremover være forpligtede til at tilbyde erhverdrivende og foreninger en erhvervskonto med følgende basale funktioner:
De ovenstående funktioner medfører i sagens natur en eksponering i forhold til risikoen for at blive udnyttet til hvidvask og terrorfinansiering.
En række af spørgsmålene i forbindelse med udvalgsbehandlingen har derfor særligt omhandlet pengeinstitutters mulighed for at afvise eller opsige erhvervsdrivende og foreninger med begrundelse i hvidvasklovgivningen, samt hvor meget pengeinstitutterne må sige i sådan en afvisning.
Det følger af erhvervsministerens svar, at lovforslaget ikke giver mulighed for, at et pengeinstitut kan afvise erhvervsdrivende eller foreninger på baggrund af disses geografiske beliggenhed eller forretningsområde.
Der er i lovforslaget taget højde for, at forpligtelsen kommer til at gælde for pengeinstitutter, der kan betragtes som landsdækkende, og som har en sådan størrelse og kapacitet, at de vurderes at kunne håndtere de erhvervsdrivende og foreninger, der har behov for en basal erhvervskonto.[2]
Et institut vil have mulighed for at afslå at åbne en basal erhvervskonto til en erhvervsdrivende eller en forening med henvisning til hvidvaskloven i visse nærmere oplistede tilfælde i lovforslaget. Muligheden for at give afslag på en basal erhvervskonto skal være begrundet ud fra den enkelte kundes forhold og dermed forbundet risikovurdering. Der kan således ikke gives afslag ud fra generelle betragtninger om, at kunden udøver aktivitet inden for en særlig branche, der lovligt må drive virksomhed i Danmark.[3]
Det er således ikke muligt at give afslag på oprettelsen af en erhvervskonto med begrundelse i pengeinstituttets eget definerede forretningsområde eller, at pengeinstituttet ikke har erfaring med den branche, som den erhvervsdrivende eller foreningen tilhører.[4]
Erhvervsministeren angiver derudover, at såfremt de omfattede pengeinstitutter alene ville være forpligtede til at udbyde en basal erhvervskonto i det omfang, det er foreneligt med det enkelte instituts forretningsmodel, vil lovforslaget ikke få den ønskede effekt. Pengeinstitutterne vil i givet fald få mulighed for at afvise erhvervsdrivende, der opererer inden for brancher, som ikke ligger inden for instituttets forretningsmodel, hvilket vil kunne medføre, at erhvervsdrivende i nogle brancher afskæres fra at kunne få adgang til en basal erhvervskonto.[5]
De afvisningsgrunde, der er nævnt i lovforslaget, er således udtømmende.
Derudover skal alle erhvervsdrivende og foreninger have mulighed for at indsætte kontanter på op til 20.000 kr. om måneden. Ifølge erhvervsministeren kan virksomheder, der ikke har en forretningsmodel, der ellers indebærer kontantbetalinger, stadig have et legitimt behov for at kunne sætte kontanter ind på virksomhedens konto.[6]
Såfremt pengeinstituttet må afvise eller opsige kunden, er pengeinstituttet som udgangspunkt forpligtet til vederlagsfrit at give en begrundelse. Begrundelsen kan dog udelades af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden, eller hvis det er nødvendigt for at sikre fortrolighed om underretninger i henhold til hvidvaskloven.[7] Dette kan være særligt relevant, såfremt der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet.
Det følger endvidere af erhvervsministerens besvarelse, at tavshedspligten i hvidvasklovens § 38 ikke er til hinder for, at det eksempelvis inddrages i begrundelsen for afslaget, at kunden ikke ønsker at udlevere oplysninger, som er nødvendige for, at banken kan leve op til sine forpligtelser til at gennemføre kundekendskabsprocedure efter hvidvaskloven.
Endeligt er der i lovforslaget lagt op til, at pengeinstitutter har 10 arbejdsdage til at behandle en anmodning om at oprette en basal erhvervskonto. I den forbindelse anerkender erhvervsministeren, at kundekendskabsvurdering af en erhvervsdrivende eller forening kan være mere omfattende end ved en privat kunde, og at institutterne derfor har behov for tilstrækkelig tid til at kunne foretage en ordentlig vurdering. Såfremt pengeinstituttet som led i kundekendskabsvurderingen erfarer, at instituttet har behov for yderligere oplysninger eller dokumentation, vil 10-dages fristen først løbe fra det tidspunkt, hvor instituttet har modtaget disse.[8]
På nuværende tidspunkt er der i lovforslaget lagt op til, at forpligtelserne skal omfatte følgende:
Det forventes, at erhvervsministeren vil fastsætte grænsen for arbejdende kapital svarende til den nedre grænse for gruppe 2 institutter i Finanstilsynets årlige størrelsesgruppering af kreditinstitutter. Derudover forventes det, at erhvervsministeren fastsætter grænsen for arbejdende kapital første gang den 1. juli 2025. Danske pengeinstitutter, som på baggrund af indberetninger for 3. kvartal 2024 har en arbejdende kapital, der ligger over den fastsætte grænse, vil således være omfattet af lovforslaget pr. 1. juli 2025.
Institutterne vil alene være omfattet, hvis de i forvejen tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.
Det fremgår tydeligt af erhvervsministerens svar, at de pengeinstitutter, der vil blive omfattet af loven, ikke vil have mulighed for at afvise den erhvervsdrivende eller foreningen, selvom dennes branche lægger uden for pengeinstituttets forretningsmodel eller risikoappetit.
Vi anbefaler derfor, at pengeinstitutter omfattet af lovforslaget allerede nu begynder at gennemgå deres interne politikker, retningslinjer og forretningsgange med henblik på at sikre sig, at pengeinstituttet er parat til at håndtere risici for de forskellige erhvervsdrivende og foreninger, som instituttet fremover vil være forpligtede til at tilbyde en erhvervskonto.
Såfremt din virksomhed har spørgsmål eller brug for sparring vedrørende det kommende lovforslag, er du velkommen til at tage fat i en af vores specialister i Bank & Finans.
[1] L 70 Forslag til lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love.
[2] Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november 2024.
[3] Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november 2024.
[4] Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 70 stillet af udvalget den 26. november 2024 samt besvarelse af spørgsmål 19 ad L 70 stillet af udvalget den 26. november 2024.
[5] Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november 2024
[6] Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november 2024.
[7] Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 70 stillet af udvalget den 21. november 2024.
[8] Besvarelse af spørgsmål 16 ad L 70 stillet af udvalget den 22. november 2024.