IP & Digital Business-gruppen udgør et særligt dedikeret team, der beskæftiger sig med en bred vifte af discipliner, der udspringer af og relaterer sig til immaterielle rettigheder, teknologi, persondata, IT og outsourcing. Vi tilbyder rådgivning i forbindelse med:
Vi har omfattende erfaring inden for hvert af disse områder og har en bredt sammensat gruppe af specialister tilknyttet. Afdelingen omfatter både rådgivere med en traditionel advokatmæssig baggrund, rådgivere, der har skrevet Ph.D.-afhandlinger med relevans for deres arbejde i gruppen, samt rådgivere der har erfaring fra både Patent- og Varemærkestyrelsen og EUIPO. Dette sikrer, at gruppen altid kan yde hurtig og klar rådgivning af højeste kvalitet.
I alle vores ydelser er kvaliteten vores vigtigste varemærke, og vi går aldrig på kompromis med at levere den højeste kvalitet i vores arbejde. Vi forstår endvidere vigtigheden af en kommerciel tilgang til opgaverne og vores mål er, at vores arbejde skaber umiddelbar værdi for vores klienter.
Vores klienter omfatter en bred vifte af danske og internationale virksomheder, der i størrelse omfatter alt fra start-up virksomheder til de største danske og udenlandske virksomheder. De er særligt kendetegnet ved at være virksomheder, der har fokus på mindst ét, men ofte flere af disse tre elementer:
Den største del af teamet i IP & Digital Business rådgiver inden for alle immaterialretlige discipliner samt en række beslægtede emner, herunder særligt:
Vi rådgiver også om alle aspekter af varemærker og designs, se nedenfor under ”Varemærker”.
Mød teamet
Inden for immaterialret bistår vi klienter med alle sagstyper, herunder generel rådgivning om immaterielle rettigheder, tvister og transaktionsmæssigt arbejde.
En virksomheds rationelle, udtømmende og konsistente håndtering af immaterielle rettigheder forudsætter, at virksomheden fastlægger en ’IP-strategi’ – altså en strategi, der fastlægger, hvordan virksomheden skal forholde sig til egne og andre immaterielle rettigheder. Vi har ganske omfattende erfaring med både at rådgive om samt at udarbejde IP-strategier i tæt dialog med vores klienter.
En anden væsentlig del af gruppens arbejde er relateret til tvister. Vi bistår helst fra tiden, før en uenighed bliver til en tvist og arbejder proaktivt på at undgå tvister, fx allerede når aftaler udarbejdes eller med håndtering eller udarbejdelse af krævebreve. Når tvisten alligevel opstår, kan vores klienter trække på den betydelige erfaring, teamet har inden for gyldighedssager, krænkelsessager og andre immaterialretlige tvister. Vi har altid verserende sager, der omfatter både foreløbige skridt og bevissikringer og midlertidige forbudssager og almindelige retssager. Denne erfaring omfatter ikke blot de sager, som vi selv har ført på vegne af vores klienter ved danske domstole, de danske myndigheder, EU’s domstole, EUIPO og WIPO, men også erfaring med bistand til vores klienter, når de er blevet sagsøgt eller sagsøger andre i udlandet. I udenlandske sager er vi en værdifuld sparringspartner allerede ved valg af udenlandsk advokat, hvor vores unikke netværk af advokater og andre rådgivere i snart sagt alle lande giver mulighed for at vælge en rådgiver, der passer netop til den konkrete klient og sag. Vi bistår desuden med kommunikationen, instruktion samt budgetlægning og -overholdelse i forhold til udenlandske forbindelser, ligesom vi har særlig erfaring med koordinering af samtidige retssager i flere lande (multi-national litigation).
Et tredje, men lige så væsentligt aspekt af vores immaterialretsarbejde drejer sig om det, der samlet kan betegnes som ”transactional IP”. Det omfatter alle typer af aftaler om immaterielle rettigheder, herunder også aftaler, hvor immaterialret ikke er de væsentligste elementer. Til den første kategori hører blandt andet fortrolighedsaftaler, licensaftaler, overdragelsesaftaler samt udviklingsaftaler. Til den anden kategori hører immaterialretlig regulering i indkøbs-/salgsaftaler og aftaler om virksomhedsoverdragelser, herunder ikke mindst de såkaldte ’garantikataloger’. Herudover bistår vi i betydeligt omfang vores kolleger i Corporate/Mergers & Acquisitions med udførelse af immaterialretlige aspekter af due diligence-processer i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.
Det fjerde aspekt af vores arbejde omfatter det, der kan betegnes som særskilt ’regulatorisk’ og forudgående rådgivning. Det vil i praksis sige rådgivning, der har til formål at sikre, at de aktiviteter, som vores klienter påtænker at gennemføre, også kan gennemføres lovligt. Det omfatter en bred vifte af discipliner, herunder clearing af markedsføringskampagner, overholdelse af spamregler, freedom-to-operate analyser (hvordan undgår man at krænke tredjemandsrettigheder) samt overholdelse af anden lovgivning.
Vores team beskæftiger sig med fuldt integreret specialiseret rådgivning om og administration af varemærker, designs og domænenavne, herunder:
Vi anvender et specialiseret og state of the art IT-system til administration af vores klienters varemærker og designs. Vores klienter tilbydes online-adgang til oplysninger om deres egen rettighedsportefølje, og systemet giver mulighed for, at vores klienter selv kan trække rapporter med relevante oplysninger om status for den enkelte klients varemærker og/eller designs, ligesom hver klient via systemet har direkte adgang til egne registreringsbeviser.
Vores team rådgiver franchise- og kædesamarbejder. Vi har betydelig erfaring inden for disse områder og rådgiver en række nationale og internationale kæder, som består af både franchise-, kapital- og frivillige kæder. Vi har specialiseret os inden for den brede vifte af juridiske områder, der er relevante for franchise- og kædesamarbejder, og vi er konstant i udvikling af koncepter til brug for franchise- og kædesamarbejder, herunder udvikling af nye kontraktstyper, -mekanismer og samarbejdsformer.
Vi arbejder tæt sammen med EU- & Konkurrenceret, Fast Ejendom og Corporate/Mergers & Acquisitions for at trække på deres specialiserede viden. Det sikrer den optimale rådgivning til vores klienter.
Vi yder en koordineret rådgivning inden for alle aspekter af franchise- og kædesamarbejder, herunder blandt andet immaterialret, markedsføringsret, konkurrenceret, fast ejendom og kontraktindgåelse.
Vi bistår klienter med juridisk rådgivning i alle sager vedrørende IT, herunder:
Vores eksperter rådgiver også om:
“The practice is one of the biggest and most well known in Denmark. Compared to other firms they are second to none, and they have a truly global practice.”
Legal 500, 2023
“They are extremely skilled lawyers and they are excellent in advising in a way where you know that you have the best legal support in a way where your business itself is taken into consideration. They are proactive, fair, and transparent.’”
Legal 500, 2023
“The team is highly skilled and with an extremely commercial insight in matters. The lawyers are dedicated to our business and are always available for discussions.”
Chambers Global, 2023