Partner
Direkte
+45 86 20 75 19
Mobil
+45 24 28 69 04
Sekretær
Mia Klüwer Nielsen| Chambers Global, 2024
Kenneth Kvistgaard-Aaholm har specialiseret sig inden for immaterialret og bistår danske og udenlandske virksomheder inden for flere immaterialretlige discipliner. Kenneth har erfaring fra en række industrier, men har særligt fokus på Energi, særligt renewables, samt Forsvar & Sikkerhed.
Et særligt fokusområder er tvister, herunder komplekse retssager.
Kenneth leder teamet, der håndterer og administrerer vores klienters porteføljer af varemærker og designrettigheder verden over. Han har bistået en række af vores klienter med håndhævelse af deres varemærker i sager for de danske domstole.
Størstedelen af Kenneths sager er inden for det tekniske område. Området dækker både patenter, brugsmodeller og sager, hvor teknisk forståelse er relevant eller en fordel, fx krænkelse af immaterielle rettigheder, overtrædelse af markedsføringsloven via internettet eller misbrug af erhvervshemmeligheder. Kenneths arbejde inden for det tekniske område har omfattet en række patent- og brugsmodelkrænkelsessager samt transaktioner vedrørende disse rettigheder - både isolerede IP-overdragelser eller licensaftaler, men også overdragelser og licensering i forbindelse med virksomhedsoverdragelser.
Kenneth arbejder også med ophavsret og ikke mindst sager i grænsefeltet mellem immaterialret og konkurrenceret. Denne sagstype opstår stadig oftere og ligger naturligt i forlængelse af Kenneths arbejde i øvrigt, da han begyndte sin tid i firmaet i vores specialegruppe for EU- & Konkurrenceret, ligesom Kenneths LL.M. fra King's College London var fokuseret på konkurrenceretlige fag.
Fra 2007-2020 har Kenneth undervist på Aarhus Universitet i faget Markedsret, der består af konkurrenceret, markedsføringsret og immaterialret. Han underviser også på DIFI's kurser (Dansk Institut For Immaterialretsuddannelse) i samspillet mellem immaterialret og konkurrenceret. Kenneth er medlem af FIR, AIPPI, EPLAW, LES og INTA.
Markante sager
Kenneth har bistået klienter med retssager i både ind- og udland. Han har koordineret en række udenlandske retssager, hvor danske klienter enten er blevet sagsøgt eller har sagsøgt andre i et eller flere lande. Ikke mindst har Kenneth bistået i en lang række sager i USA og Tyskland.
Kenneth har også været ansvarlig for IP-delen på en række større transaktioner, herunder etableringen af et stort dansk joint venture, hvor immaterielle rettigheder skulle overdrages til joint venturet, ligesom joint venturet skulle indlicensere og udlicensere immaterielle rettigheder.
Gorrissen Federspiel 2002 -
Partner, Gorrissen Federspiel siden 2012
Møderet for Højesteret 2016
Møderet for landsret 2008
Advokat 2006
LL.M., King's College London 2005
Cand.jur., Aarhus Universitet 2001
Engelsk
Kenneth Kvistgaard-Aaholm er rated 'Recommended Lawyer' og 'Leading Individual' i Legal 500, WTR1000, Chambers Global, Chambers Europe, Client Choice og IAM Patent1000.
Medforfatter til kapitlet om "Denmark" i International Advertising Law, Global Law and Business, 2014
Medforfatter til om kapitlet "Denmark" i bogen: Patent Litigation, The European Lawyer Reference, 2012
Bidragsyder til kapitlet "Expanding IP Strategies in a Globalized World" i "IP Client Strategies in the EU" Thomson Reuters 2009
Medforfatter til kapitlet om "Denmark" i bogen: International Franchising. Kluwer Law International, 2008.
Bidragsyder til kapitlet: "Denmark" i International Franchising Law, LexisNexis
Forfatter til kapitlerne "Den konkurrenceretlige regulering på det overordnede plan" samt "Forligsaftaler i forbindelse med tvister om krænkelse, ugyldighed med videre" i Dansk Immaterialret III, Immaterialretlige Aftaleforhold, Gjellerup/Gads Forlag, 2013.
EPLAW, The European Patent Lawyers Association
Licensing Excutive Society (LES)
International Trademark Association (INTA)
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FIR)
International Association for the Protection of Intellectual Property (AIPPI)
Underviser på DIFI (Dansk Institut For Immaterialretsuddannelse) kurser i samspillet mellem immaterialret og konkurrenceret, 2012 -
Ekstern lektor i markedsret, Aarhus Universitet, 2007 -
Underviser i finansieringsret, Handelshøjskolen Aarhus 2003-2004