Søg Close search

HjemNyhederMarkedsføringsret | Q4 2022

Markedsføringsret | Q4 2022

Abonnementsaftaler ikke bindende for forbrugere

Sø- og Handelsretten afsagde den 16. september 2022 dom i sagen BS-42547/2020-SHR og BS-42553/2020-SHR mellem Forbrugerombudsmanden og Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS.

Sagen handlede om, hvorvidt de tre webbutikker i tilstrækkelig grad havde oplyst, at forbrugerne ville blive tilmeldt et automatisk betalingsabonnement ved foretagelse af køb på hjemmesiden.

Webbutikkerne havde månedligt trukket mellem 89 og 119 kr. på forbrugernes konti, uden at forbrugerne i en lang række tilfælde var klar over, at der var indgået en abonnementsaftale.

Sø- og Handelsretten kom frem til, at webbutikkerne ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst forbrugerne omkring den automatiske tilmelding til betalingsabonnementet ved køb på hjemmesiden. Forbrugere, der har foretaget køb i webbutikkerne i perioden mellem 2017 og 2022, er således ikke bundet af abonnementsaftalerne. Retten slog endvidere fast, at webbutikkerne i fremtiden ikke må sælge og markedsføre abonnementsaftalerne som hidtil praktiseret.

Forbrugerombudsmanden fik dog ikke medhold i, at webbutikkerne selv skal tilbagebetale eventuelle krav til kunderne. Kunderne skal derimod selv henvende sig til webbutikkerne vedrørende eventuelle tilbagebetalingskrav.

Dommen blev anket til Højesteret den 29. september 2022.

Læs hele dommen

Ny kvikguide om udbetaling af elektroniske gavekort

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 21. september 2022, at der er udarbejdet en kvikguide om reglerne for udbetaling af værdien af elektroniske gavekort.

Kvikguiden skal være med til at vejlede forbrugere og virksomheder om betalingslovens regler om udbetaling af elektroniske gavekort. Særligt betalingslovens § 96 er relevant, idet den foreskriver, at indehavere af elektroniske penge kan kræve dem udbetalt indtil et år efter udløbet. Af bestemmelsen fremgår tillige at der kan opkræves et gebyr ved udbetalingen af de elektroniske penge. Gebyret skal dog svare til de faktiske omkostninger for udstederen i forbindelse med udbetalingen.

Læs kvikguiden

Læs hele Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse

Møbelforhandler vedtager bøde på 40.000 kr. for vildledende markedsføring

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 22. september 2022, at en møbelproducent vedtog en bøde på 40.000 kr. for vildledende markedsføring.

Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden i maj 2021, efter at virksomheden i sin markedsføring gentagende gange havde anvendt fiktive mængderabatter.

Virksomheden havde eksempelvis markedsført én enkelt stol til 199 kr. sammen med en mængderabat ved køb af fire stole til 499 kr. Dette kunne vildlede forbrugere til at tro, at de ved køb af fire stole opnåede en besparelse på 297 kr. Dette var dog ikke tilfældet, idet det fremgik med småt på hjemmesiden, at det ikke var muligt kun at købe én enkelt stol.

Da det ikke var muligt at købe stolene til den oplyste stykpris, vurderede Forbrugerombudsmanden, at der var tale om fiktive mængderabatter, der ifølge markedsføringslovens § 5, stk. 1, anses som en vildledende handling.

Læs hele pressemeddelelsen

Tre virksomheder får indskærpet regler om forbud mod greenwashing

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 23. september 2022, at tre virksomheder fik indskærpet reglerne om forbuddet mod greenwashing.

Virksomhederne havde i deres markedsføring anvendt udsagn om, at deres produkter havde en positiv miljømæssig effekt eller en mindre skadelig miljømæssig effekt end sammenlignelige produkter. En benzinproducent havde reklameret med “Tank grønnere – ny 95 med mindre CO2 udledning”, en skuresvampsproducent havde markedsført sit produkt med følgende udsagn “100% naturlig cellulosesvamp” og en solcremeproducent havde reklameret med udsagnet “Pas på havet og dig selv med biologisk nedbrydelig solcreme”. Fælles for alle tre udsagn var, at den positive miljømæssige påvirkning af deres produkter ikke kunne dokumenteres.

Det følger af markedsføringslovens § 13, at virksomheder skal kunne dokumentere rigtigheden af faktiske forhold, der anvendes i deres markedsføring. Oplysningerne skal udover at være korrekte også være klart formulerede, så forbrugerne ikke vildledes, jf. markedsføringslovens §§ 5 og 6. Forbrugerombudsmanden har tidligere udarbejdet en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring.

Læs hele kvikguiden

Læs hele pressemeddelelsen

Bilproducent idømmes bøde på 200.000 kr. for skjult og vildledende reklame

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 26. september 2022, at Retten i Glostrup har idømt bilproducenten Ford en bøde på 200.000 kr. for at have overtrådt markedsføringslovens bestemmelser om skjult og vildledende reklame.

Ford havde indgået et samarbejde med ti kendte personligheder, som på deres Instagram-profiler postede billeder af sig selv og Ford-biler som ambassadører for bilproducenten. For at gøre opmærksom på samarbejdet havde ambassadørerne udelukkende “tagget” Ford i opslaget.

Retten fastslog, at det ikke er tilstrækkeligt at tagge en virksomhed i en reklame for at overholde markedsføringslovens krav om reklamemarkering. Der var derfor tale om skjult reklame.

Ford blev ligeledes dømt for at have anvendt vildledende kampagnepriser ved markedsføringen af en specifik model i perioden fra juli 2015 til februar 2016. Kampagnen var blevet markedsført i længere end 3 måneder, hvorfor der ikke længere var tale om en kampagnepris, men blot en ny standardpris.

Læs hele pressemeddelelsen

Amerikansk handelsplatform ophører brugen af falske rabatter og personaliserede priser

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 27. september 2022, at den amerikanske handelsplatform Wish har tilkendegivet at ville efterleve de europæiske forbrugermyndigheders krav om at ophøre med at bruge falske rabatter og personaliserede priser.

Wish var blevet påtalt af de europæiske forbrugermyndigheder, herunder Forbrugerombudsmanden, efter at have anvendt prismarkedsføring, der efter europæisk lovgivning er ulovlig. Platformen havde markedsført varer med særlige kampagnepriser, der var stillet over for normalprisen. Markedsføringen var dog ikke retvisende, idet varerne formentlig aldrig blev solgt til den anførte normalpris.

Wish havde tillige anvendt personaliserede priser, hvilket betyder, at priserne er forskellige fra kunde til kunde. Prisen blev fastsat på baggrund af de personoplysninger, som platformen var i besiddelse af om de enkelte kunder. For at anvende personaliserede priser, stilles der krav om, at virksomheden oplyser forbrugeren om dette. Virksomheden skal ligeledes oplyse forbrugeren om, hvilke personoplysninger prisen fastsættes ud fra.

Læs hele pressemeddelelsen

Diskotek idømt bøde på 110.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 4. oktober 2022, at Retten i Hillerød idømte Disco Invest ApS en bøde på 110.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven.

Diskoteket havde i perioden fra september 2018 til september 2019 i forbindelse med Facebook-begivenheder omtalt alkohol. I Facebook-opslaget blev en række drinks nævnt, og det fremgik tydeligt, at aldersgrænsen for festen var ned til 15 år eller niende klasse. Der var derfor risiko for, at dele af målgruppen ikke var fyldt 15 år endnu.

Det følger af markedsføringslovens § 11, stk. 2, at enhver form for omtale af, billeder af eller henvisninger til alkohol forbudt i en reklame, hvis den retter sig mod børn og unge under 18 år.

Læs hele pressemeddelelsen

Influent idømt bøde på 40.000 kr. for skjult reklame på sociale medier

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 5. oktober 2022, at Retten i Lyngby har idømt en influent en bøde på 40.000 kr. for at have overtrådt markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Influenten blev dømt for at have postet opslag og “stories” på Instagram med reklamer for virksomheder og produkter uden tydeligt at have oplyst, at der var tale om reklame. Opslagene indeholdt “tags” med virksomhedernes navne, hvilket ifølge retten var promovering af de pågældende virksomheder. Som vederlag for opslagene på det sociale medie havde influenten modtaget tandbehandling, en cykel, en skitur, adgang til Disneyland, et hotelophold, børnesko samt lov til at låne tøj.

Det følger af markedsføringslovens § 6, stk. 4, at erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

Læs hele pressemeddelelsen

Spørgsmål og svar om reklame- og udstillingsforbuddet for elektriske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 19. oktober 2022 spørgsmål og svar om reklame-og udstillingsforbuddet for elektriske cigaretter og genopfyldningsbeholdere.

Spørgsmålene og svarene henvender sig primært til forhandlere af elektroniske cigaretter og besvarer en række spørgsmål omkring reglerne for markedsføringen af disse produkter.

Der skelnes mellem fysiske butikker, fysiske specialbutikker og online salg.

Læs alle spørgsmålene og svarene

Der kunne ikke nedlægges forbud, grundet manglende aktuelle planer

Sø- og Handelsretten afsagde den 25. oktober 2022 kendelse i sagen BS-25607/2022-SHR anlagt af Rodexit ApS (“Rodexit”) mod Raxit Seals ApS (“Raxit”).

Sagen vedrørte nedlæggelse af et forbud over for Raxit mod at rette henvendelse til relevante myndigheder og markedsaktører angående påstået vildledning i Rodexits markedsføring af en tætningsliste. Alternativt nedlagdes påstand om, at Raxit kunne forbydes at misrekommandere den i sagen omhandlende tætningsliste.

Sø- og Handelsretten fandt, at Rodexits påstand om nedlæggelse af forbud på grund af påstået vildledning var for upræcis og bredt formuleret til, at den kunne danne grundlag for et midlertidigt forbud.

De tre andre påstande om forbud mod misrekommandering med henvisning til konkrete udsagn kunne derimod tages under påkendelse. Sø- og Handelsretten vurderede imidlertid på baggrund af forklaringer fra Raxits daglige leder og tilkendegivelser fra Raxits advokat, at Raxit ikke havde aktuelle planer om at foretage de handlinger, som søgtes forbudt.

På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten ikke, at Raxits adfærd nødvendiggjorde et forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.

Læs hele kendelsen

PR-bureau får indskærpet forbud mod skjult reklame

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 3. november 2022, at forbuddet mod skjult reklame over for PR-bureauet Epicent Public Relations A/S var indskærpet.

PR-bureauet havde hjulpet virksomheder med at udarbejde pressemeddelelser. Forbrugerombudsmanden gør i den forbindelse opmærksom på, at et reklamebureau kan gøre sig medskyldig, når der udarbejdes pressemeddelelser, der indeholder klare kommercielle hensigter. Når markedsføringsmateriale med kommercielle hensigter sendes til virksomhederne, og disse publicerer materialet uden at anføre, at der er tale om en reklame, kan der være tale om skjult reklame.

Forbrugerombudsmanden indskærper, at PR-bureauets forretningskoncept således kan være medvirkende til skjult reklame.

Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal en erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

Læs hele pressemeddelelsen

Virksomheder idømt bøde for at medvirke til ulovligt telefonsalg

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 9. november 2022, at Københavns Byret har idømt virksomhederne MMT Lead Provider og Syscon Lead Systems (samlet “leadvirksomhederne”) en bøde på 210.000 kr. for overtrædelse af forbrugeraftalelovens regler om ulovligt telefonsalg.

Leadvirksomhedernes forretningskoncept bygger på at indhente forbrugeres samtykke til at blive kontaktet. Samtykket indhentes ofte gennem deltagelse i konkurrencer og sælges efterfølgende til virksomheder.

Energiselskabet Natur-Energi havde købt samtykker til telefonisk markedsføring ved leadvirksomhederne, der ifølge retten ikke var gyldige til dette formål. Leadvirksomhederne mente, at der var givet samtykke til telefonisk markedsføring i forbindelse med deltagelsen i en konkurrence. Københavns Byret kom dog frem til, at 26 forbrugere ikke havde givet samtykke til den telefoniske markedsføring. Retten lagde særligt vægt på, at forbrugerne havde sandsynliggjort, at de aldrig havde deltaget i konkurrencerne. Derudover havde leadvirksomhederne anvendt forældede data af forbrugerne.

MMT Lead Provider har anket dommen.

Læs hele pressemeddelelsen

Cafékæde idømt bøde for ikke at tage imod kontanter

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 25. november 2022, at Københavns Byret har idømt cafékæden Original Coffee ApS en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af kontantreglen i betalingsloven.

Det følger af betalingslovens § 81, stk. 1, at betalingsmodtagere med få undtagelser er forpligtet til at tage imod kontanter i tidsrummet mellem kl. 06 og 22.

Forbrugerombudsmanden havde indskærpet kontantreglen for cafékæden, men flere forbrugere klagede over, at cafékæden fortsat afviste kontanter som betalingsmiddel. Cafékæden begrundede blandt andet afvisningen med, at der pga. COVID-19 manglede byttepenge i kassebeholdningen.

Københavns Byret lagde ved bødestørrelsens udmåling særligt vægt på, at cafékæden flere gange var blevet opfordret til at ændre procedure, og at der er tale om en større virksomhed med 11 caféer.

Læs hele pressemeddelelsen

Ejendomsfirmaer idømt bøder for særdeles grov vildledning om størrelsen på projektlejligheder

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 25. november 2022, at Københavns Byret har idømt ejendomsfirmaerne NPV A/S og Paulun Bolig Amager A/S bøder på henholdsvis 2 millioner kr. og 1,5 millioner kr.

Ejendomsfirmaerne havde i salgsbrochurerne angivet lejlighedernes areal inklusive vægge og mure. Københavns Byret vurderede, at der var risiko for, at forbrugere opfattede det oplyste areal som værende rummets brugsareal. Én af lejlighederne fremgik i salgsbrochuren med et areal på 94 m2, men det faktiske brugsareal var kun 78 m2.

Ifølge markedsføringslovens § 5, må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Københavns Byret vurderede, at salgsbrochurerne var “særdeles groft vildledende”, fordi man som køber af en lejlighed forventer, at man kan stole på det præsenterede salgsmateriale.

Læs hele pressemeddelelsen

Baderingsproducent idømt bøde for at vildlede om indholdet af PVC’en i baderinge

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 5. december 2022, at Københavns Byret har idømt virksomheden Liewood A/S en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om vildledende markedsføring.

Virksomheden havde markedsført baderingene “Baloo Swim Ring” som miljøvenlige og som værende “BPA free ecofriendly PVC”. Miljøstyrelsen har tidligere udgivet en rapport, der analyserede PVC’s miljøpåvirkning. Rapporten konkluderer, at PVC grundlæggende er miljøskadeligt. Der var således tale om vildledende markedsføring og “greenwashing” ved udsagnet “miljøvenlig PVC”.

Læs hele pressemeddelelsen

Revisionsfirma havde ikke misbrugt forretningshemmeligheder til at hverve kunder

Sø- og Handelsretten afsagde den 13. december 2022 dom i sagen BS-49378/2020-SHR. Sagen var anlagt af Revisionsfirmaet Albrechtsen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (“Revisionsfirmaet Albrechtsen”) mod ReVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (“Revision+”) og ReVision+ Hovedstaden ApS. Sagen blev sambehandlet med sagen BS-6061/2022-SHR, hvor parterne bestod af Revisionsfirmaet Albrechtsen og RéVision+ Regnskab, Rådgivning og SKAT Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Sagen handlede om, hvorvidt de sagsøgte revisionsfirmaer sammen og/eller hver for sig uberettiget havde hvervet eller forsøgt at hverve Revisionsfirmaet Albrechtsens kunder, og derved overtrådt lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 1 og 2 og markedsføringslovens § 3, stk. 1.

Revisor, SS, var i perioden fra november 2018 til juli 2022 ansat hos Revisionsfirmaet Albrechtsen, og blev efterfølgende ansat ved ReVision+.

I forbindelse med det første ansættelsesforhold havde SS underskrevet en kundeklausul, der skulle sikre, at afskedigede ansatte ikke uberettiget hvervede kunder ved ny ansættelse. Sø- og Handelsretten kom dog frem til, at kundeklausulen ikke kunne tages i betragtning i nærværende sag, idet den indeholdt en voldgiftsklausul. Retten var således ikke kompetent til at vurdere klausulens gyldighed.

Angående spørgsmålet om overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder og markedsføringsloven lagde Sø- og Handelsretten indledningsvist til grund, at det var ubestridt, at en lang række kunder, der tidligere havde været kunder hos Revisionsfirmaet Albrechtsen, nu var at finde på kundelisten hos ReVision+. Det blev endvidere lagt til grund, at SS i ét tilfælde havde forsøgt at “connecte” med en af Revisionsfirmaet Albrechtsens kunder på LinkedIn, og havde været i telefonisk kontakt med en række af Revisionsfirmaet Albrechtsens kunder.

Afslutningsvist lagde Sø- og Handelsretten til grund, at SS i kraft af sin forhenværende stilling som revisor, var i besiddelse af oplysninger om Revisionsfirmaet Albrechtsens kunder. Oplysninger af denne karakter anses som forretningshemmeligheder.

Sø- og Handelsretten konkluderede, at det ikke fandtes godtgjort, at ReVision+ og særligt SS havde misbrugt ovennævnte forretningshemmeligheder til at hverve kunder. Der forelå således ingen overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder eller markedsføringsloven.

Ved vurderingen blev der lagt særligt vægt på, at flere af kunderne allerede havde haft SS som revisor før han startede hos Revisionsfirmaet Albrectsen, hvorfor det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at det var SS der havde initieret kontakten til kunderne.

Læs hele dommen

Influent idømt bøde på 20.000 kr. for skjult reklame

Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse den 15. december 2022, at Københavns Byret har idømt en influent en bøde på 20.000 kr. for overtrædelse af markedsføringslovens bestemmelser om skjult reklame.

Influenten blev dømt for at have postet opslag eller videoer på sociale medier med reklamer for virksomheder uden tydeligt at have oplyst, at der var tale om reklame. Virksomhederne var “tagget”, hvilket ifølge domstolen var promovering af de pågældende virksomheder. Til sidst i sine opslag havde influenten benyttet hashtagget “reklame”, hvilket Københavns Byret ikke anså som værende en tilstrækkelig reklamemarkering.

Det følger af markedsføringslovens § 6, stk. 4, at erhvervsdrivende klart skal oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame.

 Læs hele pressemeddelelsen

Kvikguide til webshops’ salg af abonnementer

Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 24. oktober 2022 en kvikguide til webshops’ salg af abonnementer.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 12, stk. 2, at forbrugeren ikke bliver bundet af abonnementer, hvis det ikke oplyses at der er tale om en betalingsforpligtelse. Overholdes dette ikke, kan der ligeledes være tale om vildledende markedsføring, og webshoppen kan ende med at blive idømt bøder for overtrædelsen.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udarbejdet en kvikguide, der skal hjælpe webshops med at skabe et overblik over reglerne på området.

Læs hele kvikguiden

Ny kvikguide om momsoplysninger i forbindelse med prismarkedsføring

Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 24. oktober 2022 en kvikguide om reglerne for, hvorvidt priser skal markedsføres med eller uden moms.

Det kan udledes af markedsføringslovens § 6, at priser altid skal oplyses inklusive moms, hvis markedsføringen henvender sig til forbrugere. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at oplyse, at prisen vil blive tillagt moms.

Henvender markedsføringen sig derimod udelukkende til virksomheder, kræves det ikke, at prisen oplyses inklusive moms.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udarbejdet en kvikguide, der skal skabe et overblik over reglerne på området.

Læs hele kvikguiden

Spørgsmål og svar om reklame- og udstillingsforbuddet for tobaksvarer m.v.

Forbrugerombudsmanden offentliggjorde den 24. oktober 2022 spørgsmål og svar om reklame- og udstillingsforbuddet for tobaksvarer m.v.

Ifølge tobaksreklamelovens § 3, er alle former for reklame for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter forbudt bortset fra de i stk. 2 nævnte undtagelser.

Forbrugerombudsmanden har i den forbindelse udarbejdet en oversigt med spørgsmål og svar om området. Der skelnes mellem fysiske butikker, fysiske specialbutikker og online salg.

Læs alle spørgsmålene og svarene

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt