Søg Close search

HjemNyhederEntertainmentret | Q1 2023

Entertainmentret | Q1 2023

Hèrmes International v. Rothschild kridter banen for brug af NFT’er i skelsættende dom om immaterialle rettigheders eksistens i metaverset

United States District Court, S.D. New York, har den 2. februar 2023 afsagt dom i sag 22-CV-384 (JSR) mellem Hèrmes International samt Hèrmes of Paris, inc. (“Hèrmes”) og Mason Rothschild (“Rothschild”).

Sagen tog sit udgangspunkt i, at kunstneren Rothschild havde skabt og solgt 100 NFT’er (“Non-Fungible Tokens”) af såkaldte “Metabirkins”; virtuelle, pelsbelagte håndtasker modelleret over Hèrmes’ velkendte Birkin-taske. Hèrmes gjorde i den forbindelse gældende, at Rothschild havde krænket virksomhedens varemærkeret og utilbørligt udnyttet varemærkets særpræg og renommé.

Rothschild påberåbte sig retten til ytringsfrihed som belæg for hans netop kunstneriske frembringelser og gjorde gældende, at han hverken solgte eller producerede falske Birkin-tasker. Juryen afviste imidlertid disse argumenter og fandt, at der snarere var tale om produkter med kommerciel intention end kunstværker. Herved fandt de, at Rothschild ved sin kollektion af “Metabirkins” havde kapitaliseret på Hèrmes’ varemærkeret og snyltet på virksomhedens renommé.

Sagen har fundet interesse udover juridiske kredse, idet den internationalt kan være retningsgivende for brugen af varemærker og andre immaterialretligt beskyttede frembringelser i metaverset. Navnlig viser dommen, at rettighedernes rækkevidde ikke stopper ved tærsklen til den digitale sfære, men transcenderer og kan finde anvendelse offline såvel som online.

Læs hele dommen

Podcasts i Entertainmentretten

Episode 23 – Influencermarkedsføring

I denne episode har værterne fået besøg af Christina Barré, ejer af influenceragentbureauet Confetti CPH. Sammen stilles der skarpt på den stadigt voksende branche, og hvilke retlige problemstillinger der knytter sig virksomhedernes brug af personligheder i deres markedsføring.

Lyt til episode 23

Episode 24 – Nyhedspodcast

I denne episode taler værterne om den seneste praksis inden for entertainmentretten. Hvor langt rækker parodiundtagelsen ved brug af kendte karakterer og figurer i reklamer og kunst? Hvad er greenwashing? Og kan et ansigt være et varemærke?

Lyt til episode 24

Episode 25 og 26 – IP i computerspil

I denne todelte episode har værterne fået besøg af Jan Neiiendam, som er ekspert inden for computerspilsbranchen. Jan Neiiendam har mere end 25 års erfaring med udviklingen af film, tv, animation og computerspil. De tre entertainmentretseksperter taler om, hvorvidt man må bruge varemærker i computerspil? Hvorfor kom landsretten frem til, at det var lovligt at bruge håndboldherrernes navne i et online managerspil, uden forinden at have indhentet spillernes samtykke? Og måtte man bruge den tidligere diktator i Nicaragua, Manuel Noriega, som karakter i et computerspil?

Lyt til episode 25

Lyt til episode 26

Episode 27 og 28 – Live podcast

I denne todelte episode er podcaststudiet skiftet ud med auditoriet i Axel Towers. Musikforlæggernes Brancheorganisation havde inviteret en række IP-eksperter til en snak om musikrettigheder.

Hvornår er et musiknummer ophavsretlig beskyttet, hvornår foreligger der en efterligning, er udøvende kunstnere overhovedet beskyttet mod efterligninger, hvordan er beskyttelsen for albumcovers, hvornår er der tale om offentlig fremførelse og hvad siger retspraksis om ideelle rettigheder, sampling m.v.?

Ovenstående spørgsmål er blot et udpluk af alle de spørgsmål, som drøftes indgående i denne todelte live-episode af Entertainmentretten.

Lyt til episode 27

Lyt til episode 28

Episode 29 – Nyhedspodcast

 I denne episode går værterne i dybden med de seneste måneders mest interessante sager og tendenser inden for entertainmentretten, herunder et blik på den banebrydende udvikling inden for AI-musik og de første NFT-domme med involvering af store navne som Hèrmes og Juventus. Værterne taler også om retssagen mellem Würtz og Bitz, der resulterede i den største erstatning til en designer nogensinde.

Lyt til episode 29

Entertainmentretten som efteruddannelseskursus for advokater

Det er nu muligt at opnå efteruddannelsespoint ved at lytte til Entertainmentretten.

Hvert kursus består af tematiserede podcast-episoder, der afsluttes med en quiz.

Læs mere om efteruddannelseskurset

 

Tilbage til nyheden

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt