Den 2. marts 2026 annoncerede Energinet beslutningen om at de ikke vil indgå nye nettilslutningsaftaler de næste tre måneder. De største netselskaber med Cerius/Radius og N1 i spidsen har kommunikeret, at de på samme måde som Energinet i tre måneder heller ikke vil indgå nye ”større” nettilslutningsaftaler.
Problemet er velkendt: efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der ifølge Energinets opgørelse i alt omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Det er et dramatisk højt tal, når det sammenlignes med Danmarks maksimale elforbrug på cirka 7 gigawatt.
Netop nettilslutningsvilkårene er helt afgørende for vurderingen af de mange projekters samlede modenhed – uanset om det handler om VE, batterier eller datacentre. Der er mange uklarheder på nuværende tidspunkt, men her er hvad vi ved:
Energinet arbejder på det de kalder en akutpakke, hvor de i samarbejde med branchens aktører, herunder netselskaberne, arbejder på at frigøre mest mulig kapacitet i elnettet og styrke samarbejdet og informationsudvekslingen mellem transmissions- og distributionsnettet.
Akutpakken fokuserer særligt på tre spor:
EU Kommissionen har i december 2025 udsendt en ny vejledning til medlemsstaterne om effektive nettilslutninger, og i forlængelse heraf har Energistyrelsen den 22. februar 2026 udsendt en vejledning om prioritering af nettilslutningsanmodninger, hvor følgende tre kriterier præsenteres:
Netvenlighedskriteriet kan ifølge EU Kommissionen betyde prioritering af projekter med samplacering af VE og batterier og ”behind-the-meter” løsninger, af forbrugsanlæg i produktionsdominerede områder og produktionsanlæg i forbrugsdominerede områder eller prioritering af industrielle anlæg, der kan levere fleksibilitetsydelser.
Lovforslaget implementerer EU’s brint- og gasmarkedspakke, der har til formål at skabe fælles europæiske retlige rammer for fremme af udbredelse af vedvarende og kulstoffattige gasser i et velfungerende indre marked og en dekarboniseret energisektor. Lovforslaget følger dertil op på en række politiske aftaler: Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer af 5. marts 2022, klimaaftalen om grøn strøm og varme af 25. juni 2022, ejerskab og drift af fremtidens danske rørbundne brintinfrastruktur af 22. maj 2023 og økonomiske rammevilkår for brintinfrastruktur af 4. april 2025.
EU’s brint- og gasmarkedspakke søger også at styrke forbrugerbeskyttelsen, netplanlægningen, forsyningssikkerheden og den grønne omstilling i Europa.
Lovforslaget indeholder en række nye regler om brintinfrastruktur og -marked, herunder regler om lige adgang til og udviklingsplaner for brintinfrastruktur. Dertil indeholder lovforslaget hjemmel for Forsyningstilsynet til at påtage sig tilsynsopgaver på brintområdet og et forbud mod langtidskontrakter om levering af fossil metangas efter 2049 mv.
Klima-, energi- og forsyningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om en hel buket af emner: en mekanisme, der kan håndtere en gaspriskrise, biogasproducenters tilslutningsvilkår, definition af sårbare gaskunder og en kontrolleret tilpasning af gasdistributionssystemet mhp. at sikre rentabiliteten i gassystemet, i takt med en forventet faldende gasefterspørgsel.
Lovforslaget som fremsat: Lovforslag nr. L 123, Folketinget 2025-26, Forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning (Gennemførelse af EU’s brint- og gasmarkedspakke)
Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 5. august 2026 iht. EU’s implementeringsfrist, men på grund af udskrivelsen af Folketingsvalget den 24. marts 2026 bortfalder lovforslaget og vil skulle genfremsættes, hvorfor tidsplanen er behæftet med usikkerhed.
EU-Kommissionen har den 4. marts 2026 præsenteret en lang række initiativer samlet under overskriften ”Industrial Accelerator Act”, der har til formål at øge efterspørgslen efter europæisk udviklede lavemissionsteknologier og -produkter. IAA-forordningen skal stimulere europæisk produktion, bidrage til virksomhedsvækst og skabe arbejdspladser i EU og vil samtidig understøtte industriens indførelse af renere, fremtidssikrede teknologier.
Med IAA-forordningen stilles der krav om fremstilling i EU og krav om begrænsning af CO2-udledning i forbindelse med offentlige udbud og offentlige støtteordninger. Disse krav vil gælde for udvalgte strategiske sektorer, navnlig sektorerne for stål, cement, aluminium, biler og net zero industries.
IAA-forordningen betyder bl.a. ændringer i FDI-reglerne, idet der med forordningen indføres et nyt investeringsscreeningsregime på EU-niveau. Regimet er adskilt fra den eksisterende EU-Koordineringsmekanisme for FDI-screening (forordning (EU) 2019/452) og den reviderede FDI-screeningforordning, som er under vedtagelse. Hvor disse fokuserer på sikkerhed og offentlig orden, har IAA-forordningens investeringskontrol til formål at sikre EU’s økonomiske sikkerhed som helhed. Det er de nationale myndigheder, der skal foretage vurderingen af investeringerne, mens EU-Kommissionen kan afgive udtalelse og i særlige tilfælde, herunder ved investeringer over 1 mia. EUR, selv foretage en vurdering og pålægge investeringsmyndigheden bestemte betingelser.
Med regimet fastsættes betingelser for større investeringer i strategiske sektorer på over 100 mio. EUR i tilfælde, hvor et enkelt tredjeland kontrollerer mere end 40 % af den globale produktionskapacitet. Sådanne investeringer vil skulle skabe arbejdspladser af høj kvalitet, fremme innovation og vækst og skabe reel værdi i EU via teknologi- og vidensoverførsel, ligesom de vil skulle overholde krav om forankring i EU. De vil tillige skulle garantere, at som minimum 50 % af arbejdsstyrken i forbindelse med investeringen er EU-arbejdstagere, og sikre, at virksomheder og borgere ligesom investorerne drager fordel af adgangen til det indre marked.
Disse regler vil konkret have betydning for batterier (BESS), elektrificerede køretøjer (herunder elbiler, plug-in hybridbiler og brændselscellekøretøjer), solceller og visse kritiske råstoffer.
Det handler således på overordnet plan om at sikre, at værdien, der skabes i disse sektorer, herunder jobskabelsen, i højere grad forankres inden for EU.
Den foreslåede forordning vil blive behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, før den kan vedtages og træde i kraft.
Læs udkastet til IAA-forordningen, samt tilhørende dokumenter på EU-kommissionens hjemmeside: Industrial Accelerator Act – Internal Market, Industry, Entrepreneurship and SMEs
Baggrund
Dette initiativ er et forslag til forordning. Det blev bebudet i aftalen om ren industri og i sidste års fælles meddelelse om styrkelse af EU’s økonomiske sikkerhed. Det følger tillige op på Draghirapporten ved at skabe efterspørgsel i EU efter rene og EU-fremstillede produkter og nøgleteknologier via offentlige udbud og støtteordninger.
Den 26. februar 2026 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove – alt sammen i forlængelse af den politiske ”Aftale om tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af CO2-fangst-, -rørtransport-, og -lagringsprojekter under land” fra oktober 2025.
Lovændringerne indeholder samlet fire hovedelementer.
For det første indføres klagebegrænsende tiltag for myndighedsafgørelser forbundet med CCS-projekter på land. Det betyder, at klageadgang indsnævres til retlige forhold, at den klageberettigede personkreds begrænses, og at sager i udgangspunkt ikke tillægges opsættende virkning. Dog vil klagenævn stadig have mulighed for at give en klage opsættende virkning, hvis der vurderes at være risiko for varig skade på naturen eller lignende.
For det andet etableres hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan give midlertidig adgang til privat ejendom, hvis der ikke kan opnås frivillig aftale om adgang med henblik på nødvendige forundersøgelser.
For det tredje præciseres ekspropriationshjemlerne i både lov om rørført transport af CO2 og undergrundsloven, så det eksemplificeres, hvad der konkret kan eksproprieres til i forbindelse med CO2-rørtransportprojekter og CO2-lagringsprojekter.
For det fjerde etableres hjemmel til at udstede pålæg om byggelinjer for CO2-rørtransportprojekter, så arealer i en midlertidig periode kan friholdes fra anden bebyggelse og derved sikre effektiv planlægning af rørprojekter.
Loven er trådt i kraft den 4. marts 2026.
Lovforslaget var i høring frem til 18. marts 2026.
Baggrunden for lovforslaget er, at regeringen den 18. december 2025 fastsatte et klimamål for 2035 på 82 pct. CO2-reduktion i forhold til niveauet i 1990, som regeringen nu ønsker fremrykket.
Lovforslaget indeholder tre hovedelementer:
Se høringsportalen her.
Se høringsbrevet her.
Lovforslaget bortfalder på grund af udskrivelsen af Folketingsvalget og vil skulle genfremsættes af det nye Folketing.
Miljøstyrelsen sendte den 18. februar 2026 udkast til revision af emballagebekendtgørelsen og pantbekendtgørelsen i høring som led i implementeringen af EU’s emballageforordning (2025/40/EU).
Bekendtgørelsesændringerne skal ses i sammenhæng med udkastet til lovforslag om supplerende bestemmelser til forordningen, som forventes fremsat for Folketinget i løbet af foråret 2026. Tidsplanen herfor er dog usikker pga. Folketingsvalget som beskrevet nedenfor.
Formålet med ændringerne er at indføre supplerende og udfyldende bestemmelser til emballageforordningen, som finder anvendelse fra den 12. august 2026, samt at reducere de administrative og økonomiske omkostninger for virksomheder som følge af reglerne om det udvidede producentansvar for emballage, der trådte i kraft den 1. oktober 2025.
Bekendtgørelsesændringerne til emballagebekendtgørelsen indeholder bl.a. følgende hovedelementer:
Udkastet til ændringer af pantbekendtgørelsen medfører bl.a., at definitioner konsekvensrettes og revideres, og reglerne om krav til genbrugsproducenter og tilmelding til Dansk Retursystem A/S justeres. Ligesom til emballagebekendtgørelsen, indsættes der også i pantbekendtgørelsen regler om godkendelsesordning.
Høringsfristen udløb den 11. marts 2026.
Forventet ikrafttrædelse den 12. august 2026.
— ✦ —
Miljøstyrelsen har ligeledes sendt et selvstændigt udkast til ændringer af emballagebekendtgørelsen i høring.
Denne høring vedrører ændringer, som følge af nationale tiltag med det formål at nedbringe de økonomiske omkostninger for producenter, som er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage.
De konkrete ændringer omfatter bl.a. indførelse af:
Høringen løber frem til den 16. april 2026.
Forventet ikrafttrædelse den 1. juli 2026. Det forventes herefter, at bekendtgørelsen bliver ophævet og erstattet den 12. august 2026 af bekendtgørelsen med ændringer som led i implementeringen af emballageforordningen. På grund af udskrivelsen af Folketingsvalget den 24. marts 2026 er tidsplanen er behæftet med usikkerhed.