EU Kommissionen udvalgte den 7. maj 2026 ni brintproduktionsprojekter under Den Europæiske Brintbanks tredje auktionsrunde. De ni projekter – hvoraf to er placeret i Danmark – forventes at levere næsten 1,1 gigawatt elektrolysekapacitet og producere over 1,3 mio. ton brint i løbet af de første 10 driftsår med en anslået undgåelse af drivhusgasemissioner på 9 mio. ton CO2-ækvivalenter.
De ni udvalgte projekter vil modtage i alt ca. 1,09 mia. EUR i EU-finansiering fra Innovationsfonden fra EU’s emmissionshandelssystem (ETS). Den producerede brint vil bidrage til at reducere emissionerne fra energiintensive industrier såsom transport og kemikalier. Projekterne forventes at styrke Europas industrielle lederskab, konkurrenceevne og beskæftigelse på lang sigt og bidrage til EU’s strategiske autonomi, herunder omstillingen til grøn energi, energiuafhængighed og sikkerhed.
Auktionen tildeler vellykkede projekter et tilskud, der skal bidrage til at dække prisforskellen mellem deres produktionsomkostninger og markedsprisen.
De to brintprojekter i Danmark, der har modtaget støtte fra EU Kommissionen er projekter der udvikles af henholdsvis Morgen Energy og Hy2gen Nordic.
Ud over støtten, der er tildelt fra EU Kommissionen, har Tyskland tildelt støtte til yderligere tre projekter, der er under udvikling i Danmark. Der er ikke sat navne på, men det fremgår af tilgængelige oplysninger i pressen, at der er tale om projekter der er beliggende og Syd- og Vestjylland og dermed er placeret i relativ nærhed til det kommende danske brintrør (7-tallet).
Samlet set betyder støttetildelingerne, at der er større sandsynlighed for både etableringen af det danske brintrør og for en positiv udvikling af brintindustrien som sådan.
Læs mere hos EU Kommissionen, hvor der er yderligere oplysninger om støttemuligheder: EU tildeler over 1 mia. EUR til europæiske brintprojekter for at fremskynde omstillingen til ren energi
Der henvises derudover til, at Energinet den 27. maj 2026 afholder et webinar med status på brintinfrastrukturudbygningen og udviklingen af reglerne for kapacitetstildeling. Brintwebinar den 27. maj: Status på udfordringer og metode for kapacitetsprodukter og allokering
Fristen for at byde på to havarealer til etablering af mindst 1,8 GW havvind på arealerne Nordsøen Midt og Hesselø udløb onsdag den 20. maj 2026. Energistyrelsen kunne den 21. maj 2026 informere om, at der er indkommet bud på begge arealer.
Havvindmølleparkerne er udbudt under et støtteregime, der betyder at staten garanterer havvindsproducenterne en fast pris for deres strøm med et netto-udbetalingsloft på henholdsvis 15,7 milliarder kroner for havvindmølleparken Nordsøen Midt og 21,9 milliarder kroner for havvindmølleparken Hesselø.
Støtten vil tage form af et variabelt støttetillæg pr. måned via en Contract-for-Difference (“CfD-kontrakt”). Dette vil blive beregnet ved at sammenligne tilbudsprisen med en referencepris vægtet med havvindmølleparkens månedlige kapacitet. Støttemodtagerne vil modtage betalinger, når referenceprisen ligger under denne tilbudspris. Hvis referenceprisen ligger over tilbudsprisen, skal støttemodtagerne betale et tillæg til den danske stat.
Kompensationen ydes for den potentielle elproduktion, som vindmølleparkerne kunne have produceret, snarere end for deres faktiske produktion. Denne udformning sikrer at ordningen ikke kompenserer producenterne for produktion i perioder, hvor markedsværdien af den pågældende produktion er negativ.
Energistyrelsen vil frem til januar 2027 evaluere de indkomne bud. Det endelige resultat af udbuddet vil blive offentliggjort, når evalueringen er afsluttet.
Læs mere om udbuddet her: Igangværende udbud af 2,8 GW havvind
Forud for udløbet af fristen for at afgive bud på de to havvindmølleparker, har EU Kommissionen godkendt den danske støtteordning.
Kommissionens har vurderet, at statsstøtten vil bidrage til omstillingen til en nulemissionsøkonomi og til at nå 2030-målet for vedvarende energi, der er fastsat på EU-plan. Ordningen blev godkendt i henhold til rammebestemmelserne for statsstøtte i forbindelse med aftalen om ren industri (CISAF), som Kommissionen vedtog den 25. juni 2025.
Danmark har inden for rammerne af Clean Industrial State Aid Framework (CISAF) anmeldt en støtteordning på 5 mia. EUR for at støtte udviklingen af havvindenergi og fremme dekarboniseringen i EU. Ordningen løber i 20 år.
Inden for rammerne af ordningen kan der gives støtte til opførelse og drift af de to aktuelle havvindmølleparker: Hesselø and Nordsøen Midt.
Kommissionen konkluderede, at den danske ordning er nødvendig, hensigtsmæssig og forholdsmæssig for at fremskynde omstillingen til en nulemissionsøkonomi og lette udviklingen af visse økonomiske aktiviteter, som er vigtige for gennemførelsen af aftalen om ren industri.
På dette grundlag har Kommissionen godkendt støtteforanstaltningen i henhold til EU’s statsstøtteregler.
Læs mere om Kommissionens statsstøttegodkendelse her: Kommissionen godkender dansk statsstøtte på 5 milliarder EURO til havvindenergi
Gorrissen Federspiel har tidligere beskrevet Energinets beslutning om at stille indgåelse af nye nettilslutningsaftaler i bero i en periode fra 2. marts 2026 til 2. juni 2026, og at netselskaberne i vidt omfang har fulgt op med tilsvarende beslutninger.
Den annoncerede pause nærmer sig sin afslutning, og det er i skrivende stund ikke afklaret om pausen vil blive forlænget.
Energinet har haft udkast til nye processer (modenhed og projektfremdrift) og nye prioriteringskriterier (netvenlighed etc.) i en kort to uger lang offentlig høring, der udløb 20. maj 2026. Der lægges i høringsmaterialet op til, at de nye regler skal træde i kraft den 3. juni 2026, men der kan ske ændringer som følge af det input Energinet har modtaget i høringsperioden.
Hovedsigtet med de nye regler er at fjerne umodne projekter fra nettilslutningskøen, så Energinet kan bruge deres ressourcer på de modne projekter, der kan dokumentere at de er i fremdrift. Derudover skal prioriteringskriterierne gøre det muligt for Energinet først at etablere de nettilslutninger, hvor der kan udnyttes eksisterende nettillslutningskapacitet og hvor der ikke kræves netforstærkninger eller stationsudvidelser, ligesom projekter der kan betegnes som ”netvenlige” kan prioriteres.
Der er på nuværende tidspunkt en del uklarheder, herunder hvordan Energinets nye regler, der er udviklet sammen med netselskaberne, konkret vil påvirke vilkårene for nettilslutninger på distributionsniveau.
Sideløbende med Energinet og netselskabernes arbejde er det forventeligt, at der også vil blive gennemført ændringer på lov- eller bekendtgørelsesniveau, for at etablere yderligere værktøjer til håndtering af nettilslutningskøen. Tidshorisonten, omfanget af og karakteren af disse ændringer vil først blive udfoldet efter dannelsen af en ny regering og vil afhænge af hvor højt dette emne prioriteres i regeringsgrundlaget.
Gorrissen Federspiel følger emnet tæt og vil løbende sikre opdateringer på status.
På Energinets hjemmeside er der adgang til det materiale som har været i høring: Nye krav skal sikre mere fart på projekter, der vil tilsluttes elnettet
Udfordringer med tilslutninger findes på tværs af Europa. ENTSO-E og EU DSO Entity (de to europæiske organisationer der repræsenterer henholdsvis transmissionselskaberne og distributionsselskaberne) har i fællesskab udgivet et såkaldt ”Capacitypedia” der skal give overblik over hvor der på europæisk plan findes ledig netkapacitet: ENTSO-E and DSO Entity launched Capacitypedia to improve access to grid hosting capacity information across Europe
Gorrissen Federspiel deltager aktivt i den danske debat omkring atomkraft, herunder hvilken fremtidig rolle teknologien kan spille i den grønne omstilling.
Sådanne drøftelser er i gang flere steder i Europa. Den 19. maj 2026 udgav EU Kommissionen en mindre publikation med 5 emner, der behandlinger centrale problemstillinger og muligheder for atomkraft i Europa.
5 things you should know about nuclear energy – European Commission
Hvor budskaberne fra EU Kommissionen er på overskriftsniveau, kortfattede og high-level, så er der yderligere og mere detaljerede oplysninger i den link-samling, der knytter sig til de fem præsenterede emner.
EU’s nye affaldstransportforordning 2024/1157 finder anvendelse fra den 21. maj 2026.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald
Med den reviderede forordning implementeres i EU en mere digital og ensartet håndtering af grænseoverskridende affaldstransporter. Dermed erstattes papirbaserede nationale procedurer af det nye fælles digitale system DIWASS (Link via Miljøstyrelsens hjemmeside til Digital Waste System inklusive vejledning om adgang til systemet, overgangsregler, Q&A mv.), som fremover bliver omdrejningspunktet for import og eksport af affald i EU.
For aktører i branchen, virksomheder, transportører og affaldsbehandlingsanlæg er der med ikrafttrædelsen af forordningen krav om registrering i DIWAS, for at kunne håndtere grænseoverskridende affaldstransporter af anmeldepligtigt affald.
Den digitale løsning har bl.a. som formål at give myndighederne et fælles digitalt overblik over affaldsstrømmene og samtidig styrke sporbarheden og kontrollen med ulovlige transporter på tværs af landegrænser.
Den endelige rapport fra ekspertpanelet om strømafbrydelsen den 28. april 2025 i Spanien og Portugal identificerer årsagerne hertil og opstiller anbefalinger til at styrke modstandsdygtigheden i Europas sammenkoblede elsystem.
Det var en “perfekt storm af flere faktorer”. Rapporten bekræfter, at det iberiske elsystem ikke var i stand til at håndtere pludselige spændingsstigninger. Selv om elsystemets manglende evne til at kontrollere stigningerne var en “nøglefaktor” i nedbruddet, understreger rapporten, at det ikke var den eneste årsag.
Strømafbrydelsen rejste efterfølgende tvivl om Spaniens høje afhængighed af vedvarende energi og den planlagte udfasning af kernekraft, men rapporten afviser at det alene var den høje andel af vedvarende energi – primært vind og sol – der afstedkom strømafbrydelsen.
Rapporten beskriver et komplekst samspil mellem spændingsstyring, utilstrækkelig reaktiv effekt, manglende bidrag fra vedvarende energikilder og en række automatiske beskyttelser, der forstærkede hinanden på få sekunder gennem såkaldt kaskadeeffekt.
Energinet har i anledning af rapportens konklusioner fremhævet tre pointer, der har betydning i dansk kontekst:
Link til rapporten: ENTSO-E Publishes Expert Panel Final Report on 28 April 2025 Blackout in Spain and Portugal