Lovbestemt afløsningsreferencerente ved ophør af en referencerente

Som led i forberedelserne til den forventede udfasning af LIBOR ved udgangen af 2021 har Kommissionen fremsat forslag om ændring af benchmarkforordningen, der vil tildele Kommissionen mulighed for at fastsætte en lovbestemt afløsningsreferencerente, der vil skulle afløse en ophørende referencerente fastsat i finansielle instrumenter, kontrakter eller performanceindikatorer hvor såkaldte tilsynsbelagte enheder er kontraktpart.

Udfasningen af eksisterende referencerenter

Den 24. juli 2020 offentliggjorde Kommissionen et forslag til ændring af benchmarkforordningen (forordning 2016/2011). Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der kan fastsættes en lovgivningsmæssig bestemt afløsningsreferencerente for en referencerente i det tilfælde, hvor en referencerente, f.eks. LIBOR og CIBOR, ophører og ikke længere er tilgængelig.

Ved udgangen af 2021 forventes det fortsat, at LIBOR vil ophøre. I forhold til CIBOR har Finans Danmark og Pengemarkedskomiteen siden juli 2019 arbejdet med at undersøge mulighederne for at indføre en ny transaktionsbaseret referencerente for det danske kronemarked baseret på de såkaldte O/N indlån i bankerne under navnet DESTR (Denmark short-term rate). Sideløbende med DESTR undersøger Finans Danmark muligheden for at supplere DESTR med en rentekurve med længere løbetider. Der er (endnu) ikke offentliggjort noget om en eventuel udfasning af CIBOR.

De foreslåede ændringer til benchmarkforordningen vil gælde for alle referencerenter omfattet af benchmarkforordningen, men er i særdeleshed møntet på den forventede forestående udfasning af LIBOR.

Benchmarkforordningen definerer ”tilsynsbelagte virksomheder” i artikel 3, stk. 1, nr. 17, hvilket blandt omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Disse virksomheder er i henhold til benchmarkforordningens artikel 28, såfremt de benytter en referencerente (som f.eks. CIBOR), forpligtet til at udarbejde og vedligeholde skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, de træffer, hvis en referencerente ændres væsentligt eller ikke længere leveres. De skriftlige planer skal, hvis muligt, udpege en eller flere alternative referencerenter, der kan bruges som reference i stedet for referencerenten, der ikke længere leveres, og sørge for, ”at de afspejles i deres kontraktforhold med klienter”.

Under hvilke situationer vil den lovbestemte afløsningsreferencerente kunne finde anvendelse?

Med ændringsforslaget får Kommissionen mulighed for, under visse betingelser, at fastsætte en afløsningsreferencerente, hvis eller når en referencerente med systematisk vigtighed for EU’s finansielle markeder ophører. Den lovgivningsmæssige afløsningsreferencerente vil bliver fastsat på baggrund af en delegeret retsakt fra Kommissionen. Kommissionens fastsættelse af den lovbestemte afløsningsreferencerente skal, om muligt, ske med inddragelse af de anbefalinger, der er stillet fra de relevante arbejdsgrupper nedsat for den specifikke referencerente. For eksempel nævnes det, at der ved fastsættelse af en lovgivningsbestemt afløsningsreferencerente for USD LIBOR skal inddrages anbefalinger fra den amerikanske Alternative Reference Rate Committee (ARRC).

Den lovbestemte afløsningsreferencerente vil alene gælde i tilfælde, hvor en såkaldt ”tilsynsbelagt virksomhed” er kontraktpart til det finansielle instrument, kontrakt eller performanceindikator.

Nedenfor vises under hvilke betingelser og under hvilke forhold den lovbestemte afløsningsreferencerente for en ophøret referencerente vil gælde.

Hvad er ikke egnede vilkår for bestemmelse af en afløsningsreferencerente?

Kommissionen nævner følgende to forhold som kontraktuelle vilkår, der ikke betragtes som egnede vilkår til at bestemme en afløsningsreferencerente for en referencerente, der ophører: (i) de kontraktuelle afløsningsbestemmelser omtaler kun en situation, hvor referencerenten er midlertidig utilgængelig (og altså ikke et egentligt ophør af referencerenten) eller (ii) de kontraktuelle afløsningsbestemmelser bestemmer, at den seneste aflæsning af referencerenten skal gælde og derved i realiteten medfører et fast rente scenarie.

Hvad vil gælde for ikke-tilsynsbelagte enheder?

For finansielle instrumenter, kontrakter eller performanceindikatorer, hvor en tilsynsbelagt enhed ikke er kontraktpart, vil den lovbestemte afløsningsreferencerente ikke gælde. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte nationale lovgivningstiltag i relation til lovbestemte referencerenter, der skal gælde for ikke tilsynsbelagte enheder. I forbindelse med at en referencerente ophører, kan Kommissionen henstille til, at eventuelle nationale lovbestemte afløsningsreferencerenter, der gælder for ikke tilsynsbelagte enheder skal være de af Kommissionen fastsatte lovbestemte afløsningsreferencerenter.