Søg Close search

HjemKontrolpakken: Øget kontrol af selskaber og regnskaber

Kontrolpakken: Øget kontrol af selskaber og regnskaber

14. december 2020

Folketinget vedtog i maj 2020 en lovpakke, der har til formål at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol – populært kendt som ”kontrolpakken”. Dele af kontrolpakken trådte i kraft i juli 2020, mens ændringerne til blandt andet selskabsloven træder i kraft fra 1. januar 2021. Kontrolpakkens ændringer til selskabsloven indebærer en række nye muligheder for Erhvervsstyrelsen til at føre kontrol med selskaber og disses regnskaber, ligesom der indføres nye pligter for selskaber til at opbevare selskabsdokumenter og nye krav til dokumentation ved kontante kapitalforhøjelser.

Folketinget vedtog i maj 2020 den såkaldte ”kontrolpakke”, som indeholder en række ændringer til årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven m.fl.

Kontrolpakkens formål er at styrke Erhvervsstyrelsens selskabs- og regnskabskontrol ved at give Erhvervsstyrelsen en række nye muligheder for at kunne gribe hurtigere og mere effektivt ind over for økonomisk svindel, der begås gennem selskaber, samt øge muligheden for at kunne bekæmpe og forebygge hvidvask.

Kontrolpakkens dele træder i kraft ad flere omgange, herunder delvist den 1. juli 2020, hvor blandt andet ændringerne til årsregnskabsloven er trådt i kraft, og den 1. januar 2021, hvor blandt andet ændringerne til selskabsloven træder i kraft.

Kontrolpakkens hovedpunkter

Kontrolpakken giver Erhvervsstyrelsen nye juridiske rammer til at foretage en række indgreb over for selskaber. Lovændringerne betyder herunder, at Erhvervsstyrelsen fremover har mulighed for at trække offentliggjorte årsrapporter tilbage i tilfælde af alvorlige fejl og mangler, kræve at oplysninger eller redegørelser fra selskaber verificeres af en uafhængig tredjepart, samt kræve tvangsopløsning af selskaber, der undlader at give påkrævede oplysninger eller ikke følger påbud om oprettelse af ulovlige forhold. Erhvervsstyrelsen får også mulighed for administrativt at ændre åbenbart urigtige registrerede oplysninger, f.eks. i forbindelse med fejlskrift og Erhvervsstyrelsens egne sagsbehandlingsfejl.

I praksis er det for selskaber særligt vigtigt at bemærke, at der med lovpakken indføres nye regler og krav til opbevaring af selskabsdokumenter, nye dokumentationskrav ved kontante kapitalforhøjelser samt en generel styrket kontrol imod selskabers anvendelse af stråmænd, falske identiteter og fiktive adresser.

Dokumentationskrav ved kontante kapitalforhøjelser

Med kontrolpakken indføres nye krav i selskabsloven om, at selskaber, der foretager en kontant kapitalforhøjelse af selskabskapitalen, fremover skal indsende dokumentation for indbetaling af kapitalen. Formålet med den nye bestemmelse er at sikre, at selskaber, der stiftes ved kontant indbetaling eller senere gennemfører en kapitalforhøjelse ved kontant indskud af selskabskapitalen, faktisk tilfører selskabet de pågældende kontante midler.

Den nye regel i selskabsloven betyder i praksis, at der ved registrering eller anmeldelse af en kontant kapitalforhøjelse fremover skal indsendes bevis for, at kapitalen og eventuel overkurs er indbetalt til selskabet senest på registrerings- eller anmeldelsestidspunktet på samme måde, som det allerede kendes fra stiftelselse af et selskab.

Som bevis for indbetaling af kapitalen vil kunne anvendes følgende dokumentation:

  1. Bankbilag, der viser, at kapitalen inklusiv evt. overkurs er indsat på en konto tilhørende selskabet. Udskrift fra netbank vil ikke være tilstrækkelig dokumentation.
  2. Udskrift fra advokats klientkonto, hvoraf det fremgår, at kapitalen er bogført i en advokats bogholderi på det pågældende selskabs klientkonto.
  3. Erklæring fra en advokat om, at kapitalen er indsat på advokatens bankkonto eller klientkonto tilhørende selskabet.
  4. Erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalen er indsat på en bankkonto tilhørende selskabet eller foreligger som kassebeholdning.

Opbevaring af selskabsdokumenter

Nye regler i selskabsloven indebærer herudover, at et selskabs direktion fremover har pligt til at sikre, at selskabsdokumenter opbevares på betryggende vis i mindst fem år fra udgangen af det regnskabsår, hvor selskabsdokumentet er udfærdiget. Opbevaringspligten gælder for dokumenter udarbejdet i regnskabsåret, der begynder 1. januar 2021 eller senere.

Pligten til at opbevare selskabsdokumenterne påhviler direktionen, mens bestyrelsen vil have ansvaret for at kontrollere, at opbevaringen sker på en tilfredsstillende måde, idet bestyrelsen har en generel pligt til at sikre en forsvarlig organisation af selskabet.

Ved ”selskabsdokumenter” forstås ethvert dokument som selskabet er forpligtet til at udfærdige efter selskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf. Dette dækker blandt andet over stiftelsesdokumentet, vedtægter, ejerbog, forretningsorden for bestyrelsen, generalforsamlingsprotokollater og bestyrelsesprotokollat.

I praksis skal dokumenterne uden vanskelighed kunne gøres tilgængelige for de danske offentlige myndigheder. Selve opbevaringen kan ske elektronisk, og såfremt dokumenterne ikke opbevares i elektronisk form, skal de opbevares i papirform i Danmark. Der stilles ikke et egentligt krav om opbevaring af fysiske originaler, og der stilles heller ikke krav til den elektroniske opbevaring andet end, at det til enhver tid skal være muligt for selskabet at give myndighederne adgang.

I tilfælde af at opbevaringskravene ikke iagttages tilstrækkeligt eller overholdes, kan det straffes med bøde, og som yderste konsekvens kan Erhvervsstyrelsen kræve selskabet tvangsopløst. Dette gælder både i tilfælde af manglende opbevaring og i tilfælde af utilstrækkelig opbevaring. Bøde kan komme på tale, såfremt der er sket forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af reglerne, hvis overtrædelsen ikke er underordnet.

Styrket kontrol imod anvendelse af stråmænd, falske identiteter og fiktive adresser

Med kontrolpakken indsættes der nye regler i selskabsloven, som fastslår, at personer, som registreres som ledelsesmedlemmer, reelt skal udføre de opgaver, som de er pålagt efter lovgivningen. Derudover har Erhvervsstyrelsen fremover mulighed for at afvise at registrere en person eller afregistrere en allerede registreret person, hvis der er tvivl om, at personen faktisk udøver ledelsen. Reglerne skal forhindre brug af såkaldte “stråmænd”.

For at sikre at falske identiteter og fiktive adresser ikke bliver brugt som redskaber til at skjule de ansvarlige bag svindel, opstiller kontrolpakken nye regler, der skal forhindre brugen heraf. De nye regler indebærer, at Erhvervsstyrelsen fremover vil kunne kræve verifikation af registrerede personer i form af identifikationsoplysninger – og om nødvendigt fysisk fremmøde. Herudover får Erhvervsstyrelsen mulighed for at føre kontrol af selskabers hjemstedsadresser og fysiske personers bopælsadresser for at sikre, at selskabet såvel som ledelsen og kapitalejerne kan kontaktes på de registrerede adresser.

Den vedtagne lov kan findes her.

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt