Gorrissen Federspiel har rådgivet Babcock & Wilcox Enterprises, Inc, en førende leverandør af energi- og miljøprodukter og -tjenester til energi- og industrimarkederne verden over, i forbindelse med salget af det danske datterselskab Babcock & Wilcox Renewable Service A/S til schweiziske Hitachi Zosen Inova AG.
Babcock & Wilcox Renewable Service A/S er en multi-brand eftermarkedsservicepartner for kraftvarmeværker baseret på biomasse og affaldsenergi.
Gorrissen Federspiels transaktionsteam blev ledet af partner Louise Celia Korpela, managing counsel Andreas Hertel og advokatfuldmægtig Jakob Stagsted Galatius.