Søg
Komitéen for god Fondsledelse har den 17. juni 2020 offentliggjort justerede Anbefalinger for god Fondsledelse. De nye anbefalinger indeholder blandt andet en ny anbefaling, hvorefter bestyrelsen anbefales løbende at forholde sig til fondens kapitalforvaltning. De erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til de nye anbefalinger i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for regnskabsåret 2020.
Komitéen for god Fondsledelse (”Komitéen”) har den 17. juni 2020 offentliggjort justerede Anbefalinger for god Fondsledelse. Det er første gang, at anbefalingerne justeres, siden de blev vedtaget og introduceret i december 2014, og selvom både større og mindre fonde siden anbefalingernes introduktion har arbejdet professionelt med god fondsledelse, mener Komitéen, at der er behov for justering.
De justerede anbefalinger blev sendt i høring den 2. marts 2020, og de nu offentliggjorte anbefalinger er i det væsentligste i overensstemmelse hermed. Der er dog tilrettet enkelte anbefalinger og kommentarer på baggrund af høringssvarene.
Med de justerede anbefalinger lægges der vægt på fondenes eksterne kommunikation, strategidrøftelser, bestyrelsens uafhængighed og fondenes engagerede ejerskab, og de justerede anbefalinger introducerer en ny anbefaling vedrørende fondenes kapitalforvaltning.
De erhvervsdrivende fonde, som efter årsregnskabslovens § 77 a og lov om erhvervsdrivende fonde § 60 skal redegøre for anbefalingerne, skal forholde sig til de nye anbefalinger for regnskabsår startende den 1. januar 2020 eller senere og således for første gang ved aflæggelse af årsrapporten for regnskabsåret 2020.
I dette nyhedsbrev vil de væsentligste justeringer blive gennemgået. De justerede anbefalinger kan findes på Komitéens hjemmeside her.
Komitéen har introduceret en ny anbefaling 2.1.2, hvorefter det anbefales, at bestyrelsen løbende forholder sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og lang sigt. Den nye anbefaling har til formål at sikre fondens langsigtede levedygtighed og sikre, at fonden har mulighed for til stadighed at opfylde sit formål. Desuden skal anbefalingen sikre, at fonden til stadighed kan understøtte et eventuelt datterselskab.
Anbefalingens kommentar uddyber, at bestyrelsen bør definere og løbende forholde sig til de overordnede i principper, som bestyrelsen forvalter fondens kapital i henhold til. De overordnede principper bør blandt andet vedrøre forventet afkast, uddelinger, likviditetsbehov i øvrigt og timingen heraf blandt andet i forhold til fondens erhvervsaktiviteter, uddelingspolitik, investeringer og omkostninger. Dette indebærer blandt andet, at bestyrelsen forholder sig til målene med fondens investeringer, tilladte aktivtyper, fondens risikoprofil, risikospredning og kapitalberedskab i forhold til fondens virksomhed.
Anbefaling 2.2.1 anbefaler, at bestyrelsen mindst en gang årligt tager stilling til fondens overordnede strategi og uddelingspolitik. Der er ikke sket ændringer til selve anbefalingen, men kommentaren er opdateret med en beskrivelse af, at hvis fondens aktiviteter sker gennem ejerskab af en eller flere virksomheder, bør fondens strategi fastlægge, hvordan fonden gennem engageret ejerskab bedst understøtter fondens formål og virksomhedernes udvikling. Desuden er det indført i kommentaren, at strategien bør omfatte bestyrelsens stillingtagen til uddelingsaktiviteterne. Bestyrelsen bør i den forbindelse også overveje formålet med uddelingerne, samt hvilken værdi fonden ønsker, at uddelinger tilfører modtagerne og samfundet i øvrigt.
Kommentaren til anbefaling 1.1 vedrørende fondens eksterne kommunikation er blevet ændret, således at det nu fremgår, at det kan være relevant at offentliggøre de overordnede holdninger, procedurer og værdier, fonden kommunikerer efter. I høringsudkastet blev der i kommentaren lagt op til, at det kunne være relevant, at fonden vedtog en egentlig kommunikationspolitik, hvilket dog ikke er reflekteret i de endelige anbefalinger.
Komitéen har præciseret anbefaling 2.3.1, således at det anbefales, at bestyrelsen løbende og mindst hvert andet år foretager en vurdering og fastlæggelse af de kompetencer, bestyrelsen skal besidde. Tidligere var det ikke en anbefaling, at vurderingen skulle foretages mindst hvert andet år, men blot at den skulle foretages løbende.
I de justerede anbefalinger er der indsat et nyt punkt i de oplysninger, der efter anbefaling 2.3.4 skal gives om hvert enkelt bestyrelsesmedlem. Herefter anbefales det således også, at der oplyses om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem ejer aktier, optioner, warrants eller lignende i fondens dattervirksomheder og/eller associerede virksomheder.
Anbefaling 2.4.1 indeholder anbefalingen om bestyrelsens uafhængighed. Selve anbefalingen er indholdsmæssigt uændret, men kommentaren uddyber nu, at det er væsentligt, at der er en indbyrdes uafhængighed blandt bestyrelsesmedlemmerne, idet der ikke i fonden er en generalforsamling, igennem hvilken ejere kan udøve kontrol med bestyrelsen. Indbyrdes uafhængighed skal sikre, at bestyrelsen i sin helhed kan føre nødvendig selvkontrol og foretage en uvildig evaluering af nuværende og tidligere beslutninger.
Kommentaren til anbefaling 2.5.1 om udpegningsperioden for bestyrelsesmedlemmer er blevet opdateret, således at det er blevet præciseret, at udpegning af bestyrelsesmedlemmer kan ske ved selvsupplering, eller ved at en tredjepart uden for bestyrelsen udpeger et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Selvsupplering bør ske som afstemning i bestyrelsen og som udgangspunkt på bestyrelsens årsregnskabsmøde.
Det uddybes, at en passende udpegningsperiode har til formål at sikre, at bestyrelsen er sammensat, så den til enhver tid bedst muligt matcher fondens formål, muligheder og udfordringer, og at en passende udpegningsperiode er med til at sikre, at bestyrelsen har den fornødne uafhængighed. Den anbefalede udpegningsperiode er fortsat 2-4 år.
Komitéen har valgt at beholde anbefalingen om, at der fastsættes en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer. Det er valgt, da aldersgrænsen sikrer en vis fornyelse i bestyrelsen, og da den understreger, at en aldersgrænse ikke er i strid med reglerne om forbud mod forskelsbehandling, idet hvervet som bestyrelsesmedlem ikke er et ansættelsesforhold. Fondene kan således fortsat frit fastsætte aldersgrænse for deres bestyrelsesmedlemmer.
Kommentaren til anbefaling 3.1.1 om ledelsens vederlag er blevet uddybet. Det fremgår nu, at bestyrelsesvederlaget omfatter alle ydelser, herunder løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuel pension, men også andre ydelser såsom fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende. Bestyrelsesvederlaget modsvarer alene det ansvar og den arbejdsindsats, der er forbundet med bestyrelseshvervet, idet det skal sikres, at bestyrelsens beslutninger om vederlag alene sker til opfyldelse af fondens formål og interesser. Det præciseres desuden, at bestyrelseshvervet kan være ulønnet.
Det beskrives i kommentaren også, at det er bestyrelsens ansvar at sikre, at vederlag, herunder bonus, til medlemmer af en eventuel direktion er passende i forhold til direktionens arbejde og ansvar samt fondens økonomiske stilling. Som led i fondens engagerede ejerskab af eventuelle dattervirksomheder bør fondens bestyrelse forholde sig til dattervirksomhedernes principper for vederlæggelse af dets bestyrelse og direktion.