Søg
Nyhedsbrevet berører (i) Finanstilsynets temainspektion af kapitalgrundlaget i systemisk vigtige institutter (ii) det offentliggjorte høringsdokument om opdatering af den regulatoriske teknisk standard for kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der bl.a. vil fastsætte rammerne for tilladelse til førtidig indfrielse af sådanne instrumenter og (iii) muligheden for at pengeinstitutter fremover kan opfylde NEP-kravet med (almindelig) seniorgæld.
Den 3. juni offentliggjorde Finanstilsynet en nyhed på baggrund af en temainspektion af kapitalgrundlaget i systemisk vigtige institutter (SIFI). Institutter (penge- og realkreditinstitutter) kan medregne kapitalgrundlagsinstrumenter (egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital) til deres kapitalgrundlag såfremt kapitalinstrumentet opfylder en række regler nærmere fastsat i CRR-forordningen (forordning 575/2013). Konsekvensen af at et kapitalgrundlagsinstrument ikke opfylder betingelserne i CRR-forordningen er, at kapitalgrundlagsinstrumentet ikke længere kan medregnes til opfyldelse af instituttets kapitalgrundlag.
På baggrund af finanstilsynets temainspektion og gennemgang af vilkårene for SIFI-institutternes kapitalgrundlagsinstrumenter bemærker Finanstilsynet navnlig følgende forhold: (i) vilkårene må ikke, direkte eller indirekte, indikere at kapitalgrundlagsinstrumentet vil eller kan blive indfriet før udløb eller forfalder til indfrielse i andre tilfælde end ved instituttets insolvens eller likvidation eller i tilfælde ved diskretionære tilbagekøb, (ii) diskretionære tilbagekøb af kapitalgrundlagsinstrumentet kræver Finanstilsynets forudgående tilladelse – også i tilfælde, hvor det sker med henblik på videresalg (herunder ved såkaldt market making) og (iii) vilkårene må ikke indikere at manglende rentebetaling har den konsekvens, at kapitalgrundlagsinstrumentet forfalder til fuld indfrielse.
Herudover berører Finanstilsynet i sin nyhed (i) medregning af minoritetsinteresser i kapitalgrundlaget, (ii) fradrag af værdijusteringer af aktiver, der er opgjort til dagsværdi, i den egentlige kernekapital, (iii) tilladelse til medregning af foreløbigt overskud til kapitalgrundlaget og (iv) at institutterne skal sikre, at indberetninger i forhold til kapitalgrundlag og kapitalgrundlagsinstrumenter skal foretages i overensstemmelse med forordning 680/2014.
Kommissionens delegerede forordning 241/2014 om udbygning af CRR-forordningen, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for kapitalgrundlagskrav for institutter (”2014 – RTS’en”) fastsætter nærmere regler for en række forhold vedrørende reglerne i CRR-forordningen for kapitalgrundlagsinstrumenter. F.eks. fastsætter 2014-RTS’en regler om (i) formen og arten af indfrielsesincitamenter for kapitalgrundlagsinstrumenter, (ii) muligheden for genopskrivning af hybride kernekapitalinstrumenter efter nedskrivning og (iii) tilsynsmyndighedernes tilladelse til reduktion og førtidig indfrielse af kapitalgrundlaget.
I forbindelse med vedtagelse af CRR2-ændringsforordningen (forordning2019/876) blev bl.a. CRR-forordningens regler og krav til kapitalgrundlagsinstrumenter for at kunne medregnes til kreditinstituttets kapitalgrundlag lettere opdateret. Herudover blev der tilføjet et helt nyt kapitel til CRR-forordningen om kravene til såkaldte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter er formentlig bedre kendt som ikke-foranstillet senior gæld, NEP-instrumenter og non-preferred senior debt. De nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kan medregnes til pengeinstituttets NEP-krav (se også nyhedsbrevets afsnit om ”Opfyldelse af NEP-krav med (almindelig) seniorgæld” nedenfor), hvis de opfylder en række krav som nærmere fastsat i CRR-forordningens artikel 72b. Før fandtes disse regler alene i lov om finansiel virksomhed. Endelig medførte CRR-ændringsforordningen, at et institut fremover kan få en generel tilladelse til at kunne indfri sine kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Tidligere kunne der kun opnås en sådan generel tilladelse i henhold til market making aktiviteter.
Som for supplerende kapitalinstrumenter og hybride kernekapitalinstrumenter må nedskrivningsrelevante passivinstrumenter ikke indeholde incitamenter til indfrielse, instituttet må ikke selv direkte eller indirekte have finansieret erhvervelse af instrumentet og instituttet skal have tilladelse fra den relevante myndighed for at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter før deres kontraktlige udløbstidspunkt. For at sikre konvergens mellem reglerne for henholdsvis supplerende kapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter foreslår den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) at 2014-RTS’en opdateres. Til baggrund herfor har EBA den 29. maj 2020 offentliggjort et høringsdokument (consultation paper), der indeholder forslag til en opdateret version af 2014-RTS’en. Derudover indeholder høringsdokumentet en invitation til relevante markedsdeltagere til at svare på en række spørgsmål som nærmere fastsat deri. Høringsperioden udløber den 31. august 2020.
Høringsdokumentet og udkastet til den opdaterede version af 2014-RTS’en lægger op til, at der for nedskrivningsrelevante passivinstrumenter skal gælde tilsvarende regler, som der gælder for supplerende kapitalinstrumenter og hybride kernekapitalinstrumenter, i forhold til forbuddet mod at det udstedende institut selv direkte eller indirekte har finansieret erhvervelsen af instrumentet og i forhold til forbuddet mod at instrumentet indeholder incitamenter til at hovedstolen bliver opkrævet, indfriet eller genkøbt før det kontraktlige udløbstidspunkt. I forhold til forbuddet mod incitamenter, er det dog værd at bemærke, at konsekvensen af inklusion af sådanne forhold for nedskrivningsrelevante passivinstrumenter alene er en tidligere udløbsdato – og ikke som for supplerende kapitalinstrumenter og hybride kernekapitalinstrumenter, hvor det medfører eksklusion af medregningen af instrumentet til kapitalgrundlaget.
Derudover fastsætter høringsdokumentet og udkastet til den opdaterede version af 2014-RTS’en nærmere regler for hvornår instituttet kan opnå tilladelse til førtidig indfrielse af kapitalgrundlagselementer og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter. Overordnet set kan denne tilladelse opnås på baggrund af at instituttet: (i) før eller samtidig med den førtidige indfrielse af det relevante instrument erstatter det pågældende instrument med et instrument af samme eller højere kvalitet på betingelser, ”som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne” eller (ii) godtgør over for den relevante myndighed, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver overstiger de relevante krav i henhold til CRR-forordningen, CRD-direktivet (direktiv 2013/36) og BRRD-direktivet (direktiv 2014/59) med en ”margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.” I henhold til den foreslåede opdatering af 2014-RTS’en skal der i begge tilfælde sendes detaljeret information med ansøgningen. Den information og de oplysninger, der skal medsendes. fremgår for kapitalgrundlagselementer i artikel 30 i den opdaterede version af 2014-RTS’en, mens det for nedskrivningsegnede passivinstrumenter fremgår af den foreslåede artikel 32d.
Af mere praktiske hensyn kan det bemærkes, at oplysning om den førtidige indfrielse ikke må meddeles indehaverne af det pågældende instrument inden der er opnået tilladelse til den førtidige indfrielse, og at ansøgningen om at foretage den førtidige indfrielse skal indsendes til den relevante myndighed senest 4 måneder inden indfrielse meddeles indehaverne af det pågældende instrument. Fra sag-til-sag kan den relevante myndighed tillade en kortere frist end de fire måneder. Endelig er det også værd at bemærke, at høringsdokumentet fastslår, at der også gælder et krav om opnåelse af tilladelse til den førtidige indfrielse af det nedskrivningsrelevante passivinstrument i det sidste år før udløbsdatoen (hvor instrumentet ikke længere kan medregnes til opfyldelse af NEP-kravet).
I medfør af BRRD-ændringsdirektivet (direktiv 2019/879) fastsættes der en øvre grænse for hvor meget af et pengeinstituts NEP-krav, der skal opfyldes med efterstillede gældsforpligtelser, herunder ikke-foranstillet seniorgæld. Denne grænse fastsættes til det højeste af: (A) 2 x solvensbehovet (kapitalgrundlagskravet + solvenstillægget) plus det kombinerede kapitalbufferkrav og (B) 8 procent af pengeinstituttets samlede forpligtelser og kapitalgrundlag. Denne grænse skal være implementeret og finde anvendelse i dansk lovgivning senest 28. december 2020. Dette vil være højere end NEP-kravene til de danske SIFI’er, da deres NEP-krav som udgangspunkt fastsættes til to gange solvensbehovet plus to gange det kombinerede kapitalbufferkrav. NEP-kravet for ikke-SIFI institutter fastsættes efter en række parametre, der inkluderer et tabsabsorberingsbeløb, tabsabsorberingstillæg og et rekapitaliseingsbeløb (der også inkluderer et REA-tillæg). Det afhænger således at det enkelte ikke-SIFI pengeinstituts forhold om denne grænse kan have en betydning. Den del af NEP-kravet, der i medfør af BRRD-ændringsdirektivet ikke kræves opfyldt med efterstillede gældsforpligtelser (herunder ikke-foranstillet seniorgæld) kan opfyldes med almindelig seniorgæld (også kendt som preferred senior debt), hvis vilkårene herfor i øvrigt opfylder kravene for at kunne kvalificere sig som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til CRR-forordningens artikel 72b. Vilkårene for sådanne kapitalinstrumenter må således heller ikke indeholde incitamenter for førtidig indfrielse, skal indeholde vilkår om relevant myndighedsgodkendelse for at instituttet kan opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet, må ikke indeholde vilkår om modregnings- eller nettingadgang og vilkårene må ikke, direkte eller indirekte, indikere at kapitalinstrumentet vil eller kan blive indfriet før udløb udover i forbindelse med kreditinstituttets insolvens eller likvidation eller i tilfælde ved diskretionære tilbagekøb.
I henhold Finanstilsynets notat offentliggjort den 1. maj 2020 vil Finanstilsynet allerede nu tage højde for den kommende reduktion af kravet om subordination i NEP-kravet. Derudover forlænges indfasningen af NEP-kravet for ikke-SIFI pengeinstitutter med et halvt år. På baggrund af regnskaberne for 1. halvår 2020 vil Finanstilsynet revurdere indfasningen igen.