En virksomhed, der pålægges en bøde for overtrædelse af artikel 101 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (”TEUF”), bør selv bære den økonomiske byrde. Virksomheden bør derfor ikke kunne kræve bødebeløbet erstattet af det ledelsesmedlem, der har medvirket til overtrædelsen.
Det er konklusionen i et nyt forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar ved EU-Domstolen i sag C-347/25. Generaladvokaten begrunder navnlig resultatet med, at muligheden for at overvælte bøden på et ledelsesmedlem ville svække bødens effektive og afskrækkende virkning og dermed undergrave artikel 101 TEUF.
Sagen udspringer af et tysk priskartel mellem producenter af rustfrit stål. En tidligere direktør havde på vegne af en af karteldeltagerne deltaget i overtrædelsen.
Den tyske forbundskonkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, pålagde både selskabet og den tidligere direktør bøder.
Efterfølgende rejste selskabet et erstatningskrav mod direktøren. Selskabet ønskede blandt andet at få erstattet beløbet for den bøde, som det selv havde betalt, med henvisning til, at direktøren forsætligt havde tilsidesat sine ledelsespligter ved at deltage i kartellet.
Efter tysk selskabsret kan ledelsesmedlemmer som udgangspunkt blive erstatningsansvarlige over for selskabet for tab, som de har forårsaget ved tilsidesættelse af deres pligter. Spørgsmålet var imidlertid, om EU-konkurrenceretten sætter en grænse for dette ansvar, når det påståede tab består i selve den konkurrenceretlige bøde.
Den tyske forbundsdomstol, Bundesgerichtshof, forelagde derfor spørgsmålet for EU-Domstolen.
Generaladvokat Szpunar vurderer, at artikel 101 TEUF er til hinder for, at en virksomhed kræver sin bøde for overtrædelse af bestemmelsen erstattet af et medlem af virksomhedens ledelse.
Et centralt element i generaladvokatens argumentation er det EU-retlige virksomhedsbegreb. Ved anvendelsen af artikel 101 TEUF er det virksomheden, forstået som den økonomiske enhed, der er adressat for bestemmelsen og ansvarlig for en overtrædelse heraf. Handlinger foretaget på virksomhedens vegne tilregnes som udgangspunkt virksomheden.
Efter generaladvokatens opfattelse kan virksomheden derfor ikke behandle sin egen bøde som et tab, den efterfølgende kan kræve erstattet af et ledelsesmedlem.
Generaladvokaten lægger samtidig afgørende vægt på bødens formål. Konkurrenceretlige bøder skal være effektive, proportionale og afskrækkende. Hvis en virksomhed helt eller delvist kunne få bøden erstattet af et ledelsesmedlem, ville virksomhedens økonomiske byrde blive reduceret. Det ville efter generaladvokatens opfattelse svække sanktionens virkning.
Det gælder også, selv om virksomheden kun søger en del af bøden erstattet. Generaladvokaten afviser således en løsning, hvor nationale domstole fra sag til sag vurderer, hvor stor en del af bøden virksomheden kan kræve erstattet.
Forslaget til afgørelse indebærer ikke, at ledelsesmedlemmer generelt er beskyttet mod personligt ansvar for konkurrenceretlige overtrædelser.
Generaladvokaten understreger tværtimod, at medlemsstaterne fortsat kan have regler, hvorefter fysiske personer kan pålægges personlige bøder for deres deltagelse i overtrædelser. Det var netop tilfældet i den konkrete sag, hvor den tidligere direktør selv blev pålagt en bøde.
Generaladvokatens konklusion er specifikt rettet mod det økonomiske tab, der udelukkende skyldes betalingen af virksomhedens egen bøde for overtrædelse af artikel 101 TEUF.
Generaladvokaten nævner også – uden at uddybe forskellen – at virksomheder i forbindelse med private søgsmål kan kræve erstatning fra ledelsesmedlemmer for beløb, der er udbetalt til skadelidte som erstatning for tab, som disse har lidt som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF.
Generaladvokatens forslag til afgørelse er principielt, fordi det kan sætte en EU-retlig grænse for virksomheders mulighed for at kræve deres egne bøder erstattet af ledelsesmedlemmer.
Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag, vil virksomheden ikke kunne behandle bøden som et almindeligt tab og efterfølgende søge tabet dækket gennem et erstatningskrav mod det ledelsesmedlem, der har medvirket til overtrædelsen. Den økonomiske byrde ved selve bøden skal blive hos virksomheden.
Det betyder imidlertid ikke, at en konkurrenceretlig overtrædelse er uden personlige konsekvenser for ledelsesmedlemmer. Afhængig af national ret kan ledelsesmedlemmer f.eks. fortsat risikere personlige bøder. Det er tilfældet i Danmark.
Sagen har derfor betydning for virksomheders håndtering af både konkurrenceretlige risici og ledelsesansvar. Den understreger betydningen af effektive procedurer og kontrolforanstaltninger for at forebygge overtrædelser af konkurrencereglerne.
Der er indtil videre alene tale om generaladvokatens forslag til afgørelse. EU-Domstolen er ikke bundet heraf og skal træffe den endelige afgørelse i sagen.