Søg
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 25. marts 2022, at en enkeltmandsvirksomhed og en influent er blevet politianmeldt for at have overtrådt forbuddet mod tobaksreklame.
Virksomheden havde reklameret for såkaldte aromakugler, der indføres i tobaksprodukter for at give smag. Forbrugerombudsmanden vurderede, at markedsføringen af aromakugler skete som led i reklame for tobak, idet der i forbindelse med markedsføringen samtidig blev vist billeder af cigaretter. Derudover blev aromakuglerne omtalt i udsagn af salgsfremmende karakter. Eksempelvis fremgik følgende af virksomhedens hjemmeside: “Med et simpelt klik i filteret så kan du nyde denne eksotiske smag, dine smagssanser bliver ramt af en sød, mild, forfriskende vandmelon smag som giver et kick af sommerens glæder”. Virksomheden havde lavet lignende markedsføring på Instagram og Facebook.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte også en influent for at have lavet reklame for virksomheden på sin Instagram-profil. I influentens opslag blev virksomhedens navn ”tagget” samt ledsaget af udsagn som: ”Til dig der savner smagene i cigaretterne”.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 29. marts 2022, at Forbrugerombudsmanden har politianmeldt selskabet AIR-TECH.dk ApS for vildledende markedsføring.
I marts 2020 reklamerede AIR-TECH.dk ApS i dagbladet Politiken for en luftrenser, der – ifølge selskabet – kunne fjerne coronavirus fra luft og overflader samt formindske og forebygge coronasmitte. Derudover har selskabet lavet lignende reklame på deres Facebookside og egen hjemmeside.
Mange forbrugere har klaget over luftrenseren, hvorefter AIR-TECH.dk ApS sendte omfattende dokumentation til Forbrugerombudsmanden for at understøtte deres påstand. Forbrugerombudsmanden bedte Miljøstyrelsen om at vurdere dokumentationen, der ikke mente, at dokumentationen var tilstrækkelig til at underbygge markedsføringen.
På den baggrund politianmeldte Forbrugerombudsmanden AIR-TECH.dk ApS.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 13. april 2022, at Forbrugerombudsmanden lægger sag an mod Tryg Forsikring A/S (“Tryg”).
Tryg har gennem flere år hævet priserne på flere af forsikringsselskabets privatkundeforsikringer – nærmere bestemt med cirka 4 procent over indeks per år. Dette er sket uden at orientere Trygs kunder, hvorfor de heller ikke har haft mulighed for at opsige forsikringerne inden prisstigningerne.
Forbrugerombudsmanden mener ikke, at Tryg har haft hjemmel i sine forsikringsbetingelserne til disse prisstigninger uden varsel, og at et sådan vilkår i øvrigt ville være urimeligt.
Forbrugerombudsmanden mener, at priserne i hvert fald er steget for præmier vedrørende: Indbo, Ulykke, Rejse, Hus, Bil, Båd, Hund, Kat, Knallert og Motorcykel.
Hvis domstolen giver Forbrugerombudsmanden medhold, vil de berørte kunder kunne kræve prisstigningerne tilbagebetalt af Tryg, såfremt deres krav ikke er ophørt som følge af passivitet.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 22. april 2022, at en influent havde overtrådt det nye strafbelagte forbud mod at omtale, vise billeder af eller henvise til produkter, der er “uegnede” for børn og unge, rettet mod denne målgruppe.
Influenten havde lavet et opslag på sin Instagram-profil med et foto af en tatovering samt en reklame for tatovøren. Influenten havde markeret opslaget med ordene “reklame” og “for mine følgere over 18”.
Tatoveringer er “uegnede” for børn og unge under 18 år.
I henhold til loven er reklameopslag f.eks. rettet mod børn og unge, hvis en ”ikke ubetydelig del” af en influents følgere er under 18 år. Influenten oplyste Forbrugerombudsmanden, at 12 procent af dennes følgere er under 18 år. Dette blev vurderet til en “ikke ubetydelig del” af influentens følgere.
På den baggrund havde influenten overtrådt forbuddet mod reklame for produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år, hvorfor Forbrugerombudsmanden indskærpede dette forbud over for influenten.
Efterfølgende lagde influenten et aldersfilter på opslaget, således at det var usynligt for personer under 18 år.
Forbrugerombudsmanden har i forbindelse med denne sag tilføjet, der ikke kan fastsættes en generel procentdel af antallet af følgere, der skal være under 18 år, før reklamen retter sig imod børn og unge i lovens forstand.
Sø- og Handelsretten har den 11. april 2022 afsagt dom i sag BS-17442/2021-SHR mellem Codefort Projects ApS (“Codefort”) og Mads Jakobsen samt Brand Partners A/S (“Brand Partners”).
Sagen handlede primært om, hvorvidt Mads Jakobsen (tidligere ansat hos Codefort) og Brand Partners havde handlet i strid med lov om forretningshemmeligheder og markedsføringsloven, herunder hvorvidt Mads Jakobsen og Brand Partners havde bygget webbutikken naillak.dk på forretningshemmeligheder i strid med lov om forretningshemmeligheder og i strid med Mads Jakobsens ansættelseskontrakt, samt hvorvidt opstarten af webbutikken var sket i strid med god markedsføringsskik og lov om forretningshemmeligheder.
For så vidt angik forretningshemmeligheder var spørgsmålet, om Codeforts valg af leverandør af negleprodukter udgjorde en forretningshemmelig efter lovens § 2. Her lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at denne oplysning var umiddelbart tilgængelig på markedet, herunder blandt andet på leverandørplatformen ”Alibaba”, samt såfremt den var hemmelig, ikke var underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse fra Codefort’s side. På baggrund af bevisførelsen kunne det endvidere ikke antages, at Mads Jakobsen og Brand Partners ikke var tilkommet leverandøroplysninger på anden vis, herunder ved almindeligt branchekendskab, og det var ikke dokumenteret, at Mads Jakobsen eller Brand Partners havde etableret kontakt til leverandøren ved brug af fortrolige oplysninger, som Mads Jakobsen havde fået kendskab til under sin ansættelse hos Codefort Projects. Sø- og Handelsretten bemærkede i den forbindelse, at opnåelse af almindeligt branchekendskab via sin ansættelse samt udnyttelse heraf ikke er i strid med lov om forretningshemmeligheder.
Hvad angik Mads Jakobsens ansættelse fandt Sø- og Handelsretten, at den fremlagte ansættelseskontrakt mellem Codefort Projects og Mads Jakobsen ikke var indgået mellem parterne, hvorfor det ikke kunne vurderes, hvorvidt han havde handlet i strid hermed.
Hvad angik markedsføringsloven skulle Sø- og Handelsretten tage stilling til, om opstarten af webbutikken naillak.dk var sket i strid med god markedsføringsskik. Til støtte herfor havde Codefort anført, at indholdet og fremtoningen af produkterne på Naillak.dk havde et betydeligt sammenfald med deres hjemmeside Nailster.dk og at domænenavnene havde betydelig lighed. Sø- og Handelsretten fandt ud fra en helhedsbetragtning, at Mads Jakobsen og Brand Partners ikke ved deres handlinger havde udøvet illoyal konkurrence, herunder draget nytte af Codefort Projects’ markedsføring af nailster.dk i forbindelse med webbutikken naillak.dk. Der blev navnligt lagt vægt på, at Codeforts anvendte koncepter på Nailster.dk manglede særpræg for at kunne nyde beskyttelse efter markedsføringsloven samt at websidens overordnede træk (emballage, produktbetegnelser mv.) var almindelige i branchen.
På den baggrund frifandt Sø- og Handelsretten Mads Jakobsen og Brand Partners.
Vestre Landsret har den 29. april 2022 afsagt dom i straffesagen V.L. S-2520-21 mod virksomheden Plus Global ApS; en sag der blev initieret efter Forbrugerombudsmandens politianmeldelse tilbage i 2018. Vestre Landsret fandt, at virksomheden havde vildledt forbrugere om abonnementer på netbutikken ophørspriser.dk ved blandt andet at have anvendt “dark patterns” i deres markedsføring, og at virksomheden skulle betale en bøde på 250.000 kroner, samt have konfiskeret fortjenesten på 3,2 millioner kroner som følge heraf.
Netbutikken, ophørspriser.dk, krævede et månedligt abonnement på DKK 139 for, at forbrugere kunne handle på hjemmesiden. Der var dog ikke oplyst tilstrækkeligt om abonnementet eller prisen for det. De betalingsoplysninger, som forbrugerne havde brugt ved køb af produkter på hjemmesiden, var blevet anvendt som betaling til abonnementet. De forbrugere, der henvendte sig til Forbrugerombudsmanden, havde betalt for abonnementet i månedsvis uden at have opdaget det.
Hjemmesiden var sat op på en måde, hvorpå forbrugeren let kunne overse oplysningerne om abonnementet. Denne form for “dark pattern” var i strid med markedsføringsloven.
Ved strafudmålingen har Vestre Landsret lagt vægt på, ”at overtrædelsen har stået på over en længere periode og har været et helt centralt element i tiltaltes webshop”, samt at virksomheden ikke havde lavet ændringer efter Forbrugerombudsmandens indskærpelse.
På baggrund af dommen vil Forbrugerombudsmanden skærpe sin kvikguide om webbutikkers salg af abonnementer.
Østre Landsret har frifundet forsikringsselskabet Alka for at have vildledt forbrugere på deres YouTube-kanal.
I sagen mente Forbrugerombudsmanden, at Alkas reklamer på YouTube var vildledende. I Alkas forsikringsbetingelser stod der blandt andet, at “Vi kan ændre forsikringens pris og dækning med 14 dages varsel efter enhver anmeldt skade” samt at forbrugere, der havde haft en skade, ville få udsat en årlig præmienedsættelse og forhøjet deres selvrisiko med 4.000 kr. i det efterfølgende år. Modsat blev der i Alkas markedsføring på YouTube blandt andet sagt: “Hvis du får en skade, sætter vi ikke prisen op”. Forbrugerombudsmanden mente, at dette var vildledende markedsføring, idet Alka havde en generel ændringsadgang i sine vilkår.
Østre Landsret lagde ikke alene vægt på de formelle vilkår i aftalen, men også “produktets reelle egenskaber”. Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at Alka i gerningsperioden på intet tidspunkt har gennemført en prisstigning over for en kunde som følge af en skade.
På den baggrund frifandt Østre Landsret Alka. Østre Landsret omstødte dermed Retten i Glostrups dom, og Alka slipper således for at skulle betale en bøde på knap 17 mio. kr.
Forbrugerombudsmanden drøfter spørgsmålet om indbringelse for Højesteret med Rigsadvokaten.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 3. juni 2022, at brancheforeningen Nikotinbranchen har overtrådt tobaksreklameloven ved at reklamere for nikotinprodukter i en pressemeddelelse med overskriften ”Nikotinproducenter: Vi har en vej til færre rygere” og på sin hjemmeside. Som følge heraf har Forbrugerombudsmanden politianmeldt brancheforeningen.
Nikotinbranchen havde blandt andet skrevet udsagn som “Røgfrie nikotinprodukter er en del af løsningen på det folkesundhedsmæssige problem, som tobaksrygning udgør i dag”.
Ifølge Forbrugerombudsmanden skal lovligheden af en brancheforenings aktiviteter vurderes på samme måde, som aktiviteter af de virksomheder, som brancheforeningen repræsenterer. Fordi udsagnene indeholdte positive udsagn om nikotinprodukter, som Nikotinbranchens medlemmer sælger, vurderede Forbrugerombudsmanden, at meddelelserne og hjemmesiden var i erhvervsøjemed, som havde til formål at sælge nikotinprodukter.
På den baggrund fandt Forbrugerombudsmanden, at Nikotinbranchen havde overtrådt tobaksreklameforbuddet.
Nikotinbranchen er ikke enig i Forbrugerombudsmandens vurdering.
Forbrugerombudsmanden oplyste i en pressemeddelelse af 14. juni 2022, at Retten i Aarhus har idømt selskabet Posture Clothing ApS (”Posture Clothing”) en bøde på 400.000 kroner for vildledende markedsføring.
Posture Clothing havde i sin markedsføring på sin hjemmeside myposture.dk anvendt udsagn som ”50 % på alt”, ”VILDT TILBUD! Trøjer til 399 KR!”, ” SKYND DIG & FÅ GRATIS FRAGT” og ”SIDSTE DAG MED GRATIS FRAGT!” samtidig med, at der blev vist et nedtællingsur, som blot startede forfra ved nedtællingens udløb.
Forbrugerombudsmanden udtalte, at der var tale om en særdeles grov overtrædelse af markedsføringsloven, da man ikke i modstrid med sandheden, må anvende udsagn om et produkts tidsbegrænsede tilgængelighed.
Retten i Aarhus lagde ved fastsættelsen af bødens størrelse vægt på, at Posture Clothing havde opnået en fortjeneste på omkring 1.8 millioner kroner. Bøden størrelse lå oprindeligt på 700.000 kroner, men grundet den lange sagsbehandlingstid (mere end to år fra sigtelsen, hvor selskabet erkendte sig skyldig, til der blev rejst tiltale), der ikke skyldes tiltalte forhold, blev bøden nedsat til 400.000 kroner.
Højesteret har den 11. maj 2022 afsagt dom i sag BS-16873/2021-HJR mellem A, B, C, D og EMI Music Publishing Denmark A/S (“EMI Music”).
Hovedspørgsmålet i sagen var, om forlagsaftalerne indgået mellem A, B, C, D og EMI Music omfattede overdragelse af A, B, C og D’s rettigheder til at anvende deres kompositioner i musikdramatiske opførelser (musicals mv.).
Højesteret lagde vægt på, at rettighederne ifølge forlagsaftalerne medførte den fulde og uindskrænkede ret til enhver forretningsmæssig udnyttelse af de pågældende kompositioner herunder – men ikke begrænset til – eneretten til at gengive værket på en hvilken som helst lydbærer mekanisk eller elektronisk, herunder eneretten til kopiering og reproduktion, samt retten til al offentlig fremførelse, herunder f.eks. radio, fjernsyn og film samt al anden offentliggørelse af værket. Overdragelsen omfattede endvidere enhver bearbejdelse af værket, herunder – men ikke begrænset til – eneretten til at oversætte, tilpasse værket mv., dog med hensyn til ophavsmandens ideelle interesser. Får værket en anden karakter, kan dette kun ske i samråd med ophavsmanden.
Endvidere var der i forlagsaftalernes vederlagsbestemmelser taget hensyn til, at aftalerne omfattede rettigheder til forskellige udnyttelsesformer, således at ophavsmanden vederlægges med nærmere angivne procentsatser for mekaniske rettigheder, offentlig fremførelse, salg af noder mm. og øvrig indkomst.
Forlagsaftalernes bestemmelser om fuldstændig overdragelse af alle rettigheder var efter det oplyste desuden ikke usædvanlige inden for branchen i 1993, da aftalerne blev indgået.
Henset til ovenstående, herunder at bestemmelserne i aftalerne var detaljerede og klare og at det fremgik af aftalerne, at opregningen af mulige udnyttelsesformer ikke var udtømmende, stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Overdragelserne omfattede således også rettigheder til at anvende kompositionerne i musikdramatiske opførelser.
Østre Landsret har den 19. maj 2022 afsagt dom i sagen BS-25897-OLR mellem Copydan KulturPlus (”Copydan”) og Kulturministeriet.
Spørgsmålet i sagen var, om vederlagsordningen – blankmedieordningen – var i strid med EU-retten i perioden fra den 1. august 2014 til den 31. december 2021, og om der i givet fald forelå en tilstrækkelig kvalificeret og erstatningspådragende overtrædelse.
Blankmedieordningen skal kompensere rettighedshaverne økonomisk, fordi det efter ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5 er lovligt at fremstille enkelte kopier af f.eks. musik og film uden rettighedshaverens tilladelse, når det sker til privat brug. Kompensering sker ved vederlag fra salg af ”tomme” cd’er- og dvd’er, men omfattede ikke vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier som smartphones, tablets og pc’er.
Spørgsmålet var således, om det var EU-stridigt, at vederlaget ikke omfattede disse lagringsmedier.
Østre Landsret fastslog, at blankmedieordningen ikke levede op til kravene for rimelige kompensation i Infosoc-direktivet, da den blotte mulighed for at anvende et medie til privatkopiering, er tilstrækkeligt til at begrunde et vederlag.
Det kræver efter EU-domstolens praksis, at en medlemsstats overtrædelse er tilstrækkeligt kvalificeret, for at medlemsstaten ifalder et erstatningsansvar. Østre Landsret udtalte hertil, at Kulturministeriet i folketingsåret 2017/2018 første gang havde en ændring af ophavsretsloven på programmet, men ikke har anført forhold der begrunder, hvorfor den nødvendige lovændring først blev gennemført i januar 2022.
Landsretten fastlog på den baggrund, at Kulturministeriet pådrog sig et erstatningsansvar for perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021. Erstatningen blev fastsat til 110 mio. kr. til Copydan.
Erhvervsministeriet har i en pressemeddelelse af 25. maj 2022 meddelt, at EU-Kommissionen har sagt nej til, at Danmark må indføre strammere regler for sociale medier i national lovgivning.
Regeringens lovforslag blev 1. behandlet den 29. marts 2022 og skulle være trådt i kraft henholdsvis den 1. juli og 1. september 2022. EU-Kommissionen har imidlertid blokeret for denne lovgivning, da EU har vedtaget regler på samme område. Danmarks regler ville være trådt i kraft før EU-reglerne, hvilket EU-Kommissionen ikke ville accepteret.
Det er endnu ukendt, præcist hvornår EU-reglerne træder i kraft, men dele heraf vil tidligst kunne ske i løbet af næste år og resten i 2024.
Østre Landsret har den 22. april 2022 afsagt dom i sag BS-41967/2020-OLR mellem ferm Living ApS (“ferm Living”) og Coop Danmark A/S (“Coop”), Fakta A/S (“Fakta”) og Wolly & Co. A/S (“Wolly”).
Spørgsmålet i sagen var, om Coop, Fakta og Wolly havde handlet i strid med ophavsretsloven, markedsføringsloven og designloven ved at have produceret, markedsført og solgt “Wolly Plantekasser”, idet plantekassen ifølge ferm Living udgjorde en krænkelse af deres ophavs- og designrettigheder til plantekassen ”Plant Box”.
For så vidt den ophavsretlige beskyttelse fandt Østre Landsret, at Plant Box var ophavsretligt beskyttet og beskyttet efter markedsføringsloven. Som følge heraf, og da Østre Landsret var enig i ferm Living’s påstand om, at det samlede helhedsindtryk for de to plantekasser var det samme, blandt andet under henvisning til skønsmandens vurdering, fastslog Østre Landsret, at Coop, Fakta og Wolly havde krænket ferm Living’s ophavsretlige rettigheder og markedsføringslovens § 3, stk. 1.
Hvad dernæst angik spørgsmålet om designrettigheder fandt Østre Landsret, at den informerede bruger ville få samme helhedsindtryk af Wollys Plantekasser som ferm Living’s Plant Box. Da det var ubestridt, at ferm Living’s design var beskyttet som følge af registrering af designet, fandt Østre Landsret, at Coop, Fakta og Wolly også havde krænket ferm Living’s designrettigheder efter designlovens § 9, stk. 1.
Som følge af ovenstående fastslog Østre Landsret, at Wolly forbydes at producere, importere og eksportere Wolly Plantekasser i Danmark, samt at Wolly, Coop og Fakta forbydes at markedsføre, udbyde og sælge Wolly Plantekasser i Danmark. De anklagede parter blev ligeledes pålagt at tilbagekalde produkterne, destruere deres lagrer af produktet samt offentliggøre dommen på deres hjemmesider.
Henset til det opnåede udbytte ved salget af de krænkende produkter, den solgte mængde og længden af den periode, de var på markedet, sammenholdt med usikkerheden vedrørende størrelsen af ferm Livings tab, fandt Østre Landsrets for Coop og Faktas vedkommende et beløb på 750.000 kr. passende og foor Wollys vedkommende et beløb på 250.000 kr. passende.
Sø- og Handelsretten har den 2. juni 2022 afsagt kendelse i sag BS-6088/2022-SHR mellem Skechers U.S.A., Inc. II (“Skechers”) og TELIA DANMARK, FILIAL AF TELIA NÄTTJÄNSTER NORDEN AB, SVERIGE (“Telia”) m.fl.
Skechers er en amerikansk virksomhed, der sælger sko- og sportstøjsprodukter over hele verden, og har både ord- og figurmærker tilknyttet “Skechers”. Skechers ønskede forbud nedlagt mod følgende domæner: skechersskotilbudk.com, skecherstilbuddanmark.com, skechersbutikdanmark.com og neyskecherssko.com. Domænerne indeholdt også modelfotografier, som Skechers havde ophavsretten til. Telia m.fl. er internetudbydere, der formidler internetadgang til disse domæner. På den baggrund nedlagde Skechers påstand om nedlæggelse af forbud for internettjenesterne til at formidle adgang til domænerne.
Sø- og Handelsretten fandt, at fordi Telia m.fl. gav sine kunder adgang til de nævnte hjemmesider, og derved medvirkede internetudbydere til at krænke Skechers varemærke- og ophavsrettigheder. Sø- og Handelsretten fandt det godtgjort, at forbuddet var nødvendigt, da det ikke har været muligt at identificere personerne bag hjemmesiderne. Yderligere var det godtgjort, at Skechers mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis de skulle afvente tvistens retlige afgørelse.
På den baggrund gav Sø- og Handelsretten Skechers medhold i, at internetudbyderne forbydes at formidle adgang til domænerne samt at selskaberne skulle foretage de nødvendige tekniske skridt til at hindre adgang til indhold, som er identisk med indholdet på domænerne, men på en anden internetadresse.
I denne episode bliver det diskuteret, hvilke juridiske overvejelser der er tilknyttet med skabelse af virkelighedsnær fiktion. Episoden gæster manuskriptforfatter og instruktør Tobias Lindholm, der blandt andet har skrevet manuskriptet til Oscarvinderen DRUK sammen med Thomas Vinterberg.
Jakob Plesner Mathiasen taler med advokat Hanne Kirk om filmrettigheder og den retmæssige brug af andres værker i filmproduktion.
Der stilles skarpt på en række forskellige problemstillinger, heriblandt grænseområdet i musikken mellem inspiration og plagiat, hvorvidt et AI-genereret værk kan opnå immaterielle rettigheder og hvordan krigen i Ukraine påvirker håndhævelsen af europæiske varemærker i Rusland.
Jakob Plesner Mathiasen får besøg af Therkel Sand Therkelsen, der er en vaskeægte ekspert på metaverse. De drøfter blandt andet, hvad metaverset egentlig er og hvad vi kan bruge NFT’er til.