Søg Close search

HjemKarriereMedarbejderportrætterFrederikke

Frederikke Jakobsen

Advokatfuldmægtig, Arbejds- og Ansættelsesret

Den 1. februar 2023 startede jeg som advokatfuldmægtig i specialegruppen Arbejds- og Ansættelsesret hos Gorrissen Federspiel i Aarhus. Inden jeg startede som fuldmægtig, var jeg ansat som stud.jur. i firmaet.

Min hverdag som helt grøn advokatfuldmægtig er utrolig alsidig. Ansættelsesret er et meget alsidigt retsområde med mange typer af opgaver. Jeg har indtil videre udarbejdet direktørkontrakter og fratrædelsesaftaler og lavet diverse juridiske undersøgelser om bl.a. konkurrenceklausuler, medarbejderrepræsentation i bestyrelser, arbejdstilladelser og grænserne for direktørens stillingsfuldmagt til brug for konkrete sager.

I den korte periode, jeg har været advokatfuldmægtig, har jeg fået indblik i alt det, advokater også skal kunne udover juraen; nemlig kunsten at forhandle og at forstå virksomhederne.

Derudover har jeg haft den store fornøjelse at være med en af vores advokater i Vestre Landsret, hvor det var enormt interessant at observere både forelæggelse og procedure, men i særdeleshed også spørgsmål og håndteringen af vidner.

Som stud.jur. rokerede jeg hvert halve år i forbindelse med starten på et nyt semester. Det betyder, at jeg har arbejdet i stort set alle Gorrissen Federspiels specialegrupper her i Aarhus: Insolvens, Corporate/M&A, IP, Fast Ejendom og Proces. Det har givet mig en helt unik mulighed for at få indblik i, hvordan der i praksis arbejdes inden for de mange retsområder.

Jeg har deltaget i den internationale procedurekonkurrence Vis Moot, hvor jeg oplevede stor opbakning fra Gorrissen Federspiel, der udviste både forståelse og fleksibilitet i forbindelse med den tid og energi, det kræver at deltage. Deltagelsen i Vis Moot har lært mig utroligt meget om at udarbejde processkrifter og om generel præsentationsteknik. Det er kompetencer, jeg også kan bruge i mit arbejde hos Gorrissen Federspiel, da det er vigtigt at kunne formidle komplicerede juridiske problemstillinger klart og præcist. Jeg er glad for, at have fået muligheden for at kombinere de to ting og samtidig blive endnu dygtigere til mit arbejde.

Jeg har følt mig som en del af holdet fra dag ét. I dagligdagen oplever jeg en holdåndskultur, hvor vi hjælper hinanden med stort og småt. Derudover oplever jeg et godt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet. Somme tider kræves der en hurtig eksekvering på sager, som gør, at jeg indimellem har nogle længere arbejdsdage. Samtidig er der en meget høj grad af fleksibilitet fra Gorrissen Federspiels side, når jeg har brug for at møde lidt senere eller gå lidt før. Vi har mange sociale arrangementer, og alene i marts måned i år har der været en advokatfodboldturnering, et fuldmægtigarrangement og en udvidet fredagsbar, som alt sammen er med til at styrke sammenholdet.

Portrait of employee FRJA

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt