Søg Close search

HjemKarriereMedarbejderportrætterYakub Alperen Yildiz

Yakub Alperen Yildiz

Stud.jur, Digital Business

”Jeg lærer noget nyt hver dag, og ingen dage ser ens ud”. Som stud.jur. blev Yakub udstationeret hos en klient i et par måneder. Det har givet ham et helt unikt indblik i brugen af jura i praksis.

Til daglig er jeg tilknyttet gruppen Digital Business, og tidligere har jeg været projektstudent i Corporate/M&A, hvor jeg primært hjalp med datarumsopgaver. Som stud.jur. varierer min hverdag mellem faste opgaver og ad hoc-opgaver, og det er noget af det, jeg nyder allermest ved at arbejde hos Gorrissen Federspiel. Jeg lærer noget nyt hver dag, og ingen dage er ens.

En af mine faste opgaver er udarbejdelse af et nyhedsbrev om IT-retlige og databeskyttelsesretlige emner. Samtidig hjælper jeg med at lave databehandleraftaler og juridiske undersøgelsesopgaver, der kræver domssøgning og granskning af juridisk litteratur. Jeg står også for at afholde vidensfrokost én gang om måneden for specialegruppen. Her sættes der fokus på aktuelle nyheder, der kan være relevante for juristernes videre arbejde og rådgivning inden for databeskyttelsesretten.

I september 2021 fik jeg en unik mulighed for at blive udstationeret til Magasin du Nords juridiske afdeling. Det var en vild oplevelse som studerende. Udstationeringen bød på forskellige spændende juridiske problemstillinger primært inden for databeskyttelsesretten, og det gav mig en bedre forståelse af, hvordan juraen anvendes i private virksomheder. Det bedste ved udstationeringen var mødet med virkeligheden. Jeg kunne tydeligt se, hvordan rådgivningen fra Gorrissen Federspiel inden for databeskyttelsesretten blev brugt i praksis.

Hverdagen som stud.jur. hos Gorrissen Federspiel er spændende, og jeg får mulighed for at omsætte teori til praksis. Vi er ét stort hold af studenter med en stærk teamkultur og udfordrende arbejdsopgaver, og det sociale sammenhold gør hverdagen både lettere og sjovere.

yakub-alperen-yildiz-3

Tilmeld dig vores nyheder

Tilmeld dig Gorrissen Federspiels nyhedsservice og få faglige nyheder og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tak for din tilmelding

Du er allerede tilmeldt