Søg
EU’s due diligence direktiv (CSDDD) er rykket et stort skridt nærmere. Europa-Parlamentet har den 1. juni 2023 efter livlig debat og splittelse i de politiske grupperinger i Parlamentet vedtaget sin forhandlingsposition til CSDDD. Parlamentets position går på væsentlige punkter længere end såvel Kommissionens som Rådets forslag – nu venter de sidste sværdslag i forhandlingerne mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet om direktivets endelige udformning.
Den 23. februar 2022 fremsatte Kommissionen sit forslag til Corporate Sustainability Due Diligence Direktivet (CSDDD). Forslaget fastsætter regler for (store) virksomheders due diligence-forpligtelser med hensyn til virksomhedernes direkte og indirekte negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø.
Sideløbende med Europa-Parlamentets udvalgsbehandling af direktivforslaget, som har ledt op til plenarforsamlingens afstemning, vedtog det Europæiske Råd den 1. december 2022 sin forhandlingsposition.
Nu venter de afsluttende forhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen. I denne opdatering giver vi et overblik over nogle af de forventede væsentligste forhandlingspunkter.
Vi forventer, at svaret på dette spørgsmål er “Ja”.
Selv om Kommissionens, Rådets og Parlamentets forslag på en række punkter adskiller sig væsentligt fra hinanden, ser det ud til, at principperne i CSDDD har støtte i en eller anden form i alle EU’s institutioner samt EU’s medlemsstater.
Forslaget til CSDDD er en af hjørnestenene i den pakke af bindende ESG regler, som er en del af udmøntningen af EU’s Green Deal, og som også blandt andet omfatter Taksonomiforordningen (det fælles europæiske klassifikationssystem), Disclosureforordningen (der regulerer de finansielle markedsdeltageres oplysningsforpligtelser i forbindelse med integrering af ESG-faktorer) og Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD (som medfører omfattende krav til store virksomheders rapportering om bæredygtighedsforhold).
Spørgsmålet er derfor næppe, om der kommer et CSDDD, men snarere hvilke forpligtelser det endelige direktiv vil pålægge, hvem direktivet vil gælde for, og hvordan overholdelsen af direktivet vil blive overvåget og håndhævet.
Oplægget i Kommissionens oprindelige forslag var, at visse store virksomheder, både i og uden for EU, skulle være omfattet af forpligtelserne i CSDDD. Denne tilgang (herunder den ekstraterritoriale virkning) synes at være accepteret af både Rådet og Parlamentet, således at due diligence forpligtelserne også vil være relevante for visse ikke-EU selskaber, der ønsker at operere på det europæiske marked.
Rådets position gik i retning af dels at faseinddele og dels forlænge indfasningsperioden, hvorved direktivet først skulle gælde for meget store virksomheder med over 1000 ansatte og en global nettoomsætning på over EUR 300 mio., og hvorved ikrafttræden skulle udskydes med 1-2 år for de øvrige kategorier af virksomheder. Parlamentet går i den anden retning og udvider anvendelsesområdet generelt.
Parlamentet ønsker således, at CSDDD også skal gælde direkte for en del af de små og mellemstore virksomheder, idet Parlamentet foreslår, at tærsklerne for antallet af ansatte og nettoomsætningen sænkes generelt til i) mere end 250 ansatte i gennemsnit og ii) en global nettoomsætning på mere end EUR 40 mio., ligesom også virksomheder, der er det øverste moderselskab i en koncern med 500 ansatte og en nettoomsætning på verdensplan på over EUR 150 mio., bliver omfattet.
Et andet vigtigt udestående punkt er, hvorvidt den finansielle sektor og finansielle tjenesteydelser bliver omfattet af CSDDD.
Kommissionens oprindelige forslag var ikke helt klart på dette punkt, men ville formentlig medføre, at de fleste aktører i den finansielle sektor (såsom banker, forsikringsselskaber og investeringsfonde) ville være omfattet af CSDDD, forudsat at de opfyldte tærskelkriterierne.
Der har været betydelig uenighed blandt medlemsstaterne på dette punkt og Rådets forhandlingsposition overlader det derfor også til hver enkelt medlemsstat selv at beslutte, hvorvidt den finansielle sektor skal være omfattet i den pågældende medlemsstat.
Parlamentet ønsker finansielle tjenesteydelser bragt ind under CSDDD’s anvendelsesområde og i sine udtalelser efter Europa-Parlamentets afstemning nævnte Parlamentets såkaldte ”rapporteur” på direktivet, MEP Lara Wolters, netop også uenighederne vedrørende den finansielle sektor, som et væsentligt kommende forhandlingspunkt mellem institutionerne.
Virksomheder, der bliver omfattet af CSDDD, skal iagttage følgende forpligtelser i relation til menneskerettigheder og miljø:
I Kommissionens oprindelige forslag vedrører due diligence-forpligtelserne ikke kun selskabet selv, men også dets datterselskaber og deres aktiviteter samt aktiviteter, der udføres i værdikæden af etablerede forretningsforbindelser. I Rådets holdning erstattes udtrykket “værdikæde” af “kæde af aktiviteter” og antyder dermed muligvis et skifte til et snævrere fokus på forsyningskæden snarere end hele værdikæden. Parlamentet ser ud at holde sig til den – formentligt – bredere term ”værdikæde”, som også omfatter distribution, transport, affaldsbortskaffelse m.v., men præciserer dog, at der vil gælde et vist proportionalitetsprincip, der indebærer, at forpligtelserne til at udføre due diligence m.v. skal ske under hensyntagen til selskabets faktiske muligheder.
Endnu et meget omdiskuteret emne har været Kommissionens forslag om den eksplicitte regulering af bestyrelsesmedlemmers pligter i forslagets artikel 25 og 26.
Bestemmelserne indebærer bl.a. en pligt for ledelsesmedlemmer til at udvise ”rettidig omhu”, således at de ved udførelse af deres hverv som ledelsesmedlem (og deres forpligtelse til at handle i virksomhedens bedste interesse) også skal tage konsekvenserne af deres beslutninger for bæredygtighedsspørgsmål i betragtning, herunder, hvor det er relevant, indvirkningen på menneskerettigheder, klimaændringer og miljøet, på kort, mellemlangt og langt sigt.
Ledelsesmedlemmerne skal herudover sikre, at der føres tilsyn med due diligence-foranstaltningerne, og skal tage skridt til at tilpasse virksomhedsstrategien for at tage hensyn til de faktiske og potentielle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø, som er identificeret i forbindelse med virksomhedens opfyldelse af due diligence forpligtelserne pålagt i CSDDD.
Parlamentet fastholder artikel 25, hvorimod artikel 26 (tilsynsforpligtelsen), lidt overraskende, ikke blev vedtaget og dermed udgår af Parlamentets forslag.
Rådet ønsker begge bestemmelser taget ud af CSDDD.
Ikke mindst med det ryk, der nu er taget fra Parlamentets side i relation til artikel 26, må spørgsmålet om den direkte regulering af ledelsesmedlemmers forpligtelser i relation til bæredygtighed stadig forventes at blive et centralt punkt i forhandlingerne.
Kommissionens forslag indeholder en kombination af administrativ håndhævelse og civilretligt ansvar for at overvåge og sikre den overordnede overholdelse af forpligtelserne i CSDDD.
EU’s medlemsstater skal indføre en civilretlig erstatningsansvarsordning for virksomheder for skader, som ofre har lidt som følge af en virksomheds manglende due diligence, og træffe passende foranstaltninger til at bringe identificerede negative indvirkninger til ophør. EU’s medlemsstater skal desuden sikre, at det civilretlige ansvar ikke kan afvises alene med den begrundelse, at den lov, der finder anvendelse på de pågældende civilretlige krav, ikke er loven i en EU-medlemsstat.
I Rådets forhandlingsposition reduceres det potentielle civilretlige ansvar betydeligt, og der lægges større vægt på den administrative håndhævelse.
Parlamentet går også her i den modsatte retning i forhold til Rådet og understreger væsentligheden af det civilretlige ansvar for manglende overholdelse af forpligtelserne i CSDDD. En virksomhed skal således efter Parlamentets opfattelse være juridisk ansvarlig, hvis virksomheden (eller en virksomhed under dens kontrol) som følge af manglende overholdelse af due diligence pligterne i CSDDD har forårsaget eller bidraget til en negativ indvirkning, der burde have været identificeret, forebygget, afbødet, bragt til ophør, afhjulpet eller begrænset, og dette har forårsaget eller bidraget til, at en skade er indtruffet.
Parlamentet medtager i øvrigt en præcisering af ansvarsvurderingen i relation til den administrative håndhævelse i kraft af en tilføjelse til direktivteksten, hvorefter det forhold, at en virksomheds prioriteringer (mellem hensyn til menneskerettigheder og miljø contra hensyn til andre forhold, må man formentlig forstå) har været rimelige, troværdige og har været foretaget i god tro, skal have betydning i forbindelse med fastsættelse af de administrative sanktioner, f.eks. bøde.
Med Parlamentets afstemning i dag har alle de tre institutioner i EU fastlagt deres holdning til et kommende due diligence direktiv. Herefter går forhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet i gang med henblik på at vedtage en endelig tekst til CSDDD. Forhandlingerne forventes indledt allerede før sommerferien, men en vedtagelse inden udgangen af 2023 ser stadig usikker ud. Når CSDDD er formelt vedtaget, har EU’s medlemsstater to år til at implementere direktivet i national lovgivning.
Gorrissen Federspiel følger nøje udviklingen, og vi kan bistå med fortolkning, implementering og overholdelse af de kommende krav, der nu så småt begynder at forme sig mere klart. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte et medlem af vores Compliance & Sustainability team.