I elforsyningslovens § 27 d blev der med virkning fra den 1. januar 2026 indsat en hjemmel, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en dansk kapacitetsmekanisme og om, hvilke opgaver der påhviler Energinet herunder.
Formålet er at kunne styrke og håndtere fremtidige udfordringer med elforsyningssikkerheden. Elforsyningssikkerheden forventes fremadrettet at kunne blive udfordret i forhold til at sikre balance mellem elforbrug og elproduktion/-import (effekttilstrækkelighed). Indførelsen af en kapacitetsmekanisme vil forudsætte en politisk beslutning herom.
Det europæiske elmarked hviler på et energy-only-princip, hvilket betyder, at markedsaktørerne alene honoreres for den energi, de leverer, mens der ikke i udgangspunktet ydes rådighedsbetaling.
En kapacitetsmekanisme – der kan vedtages enten i form af en strategisk reserve eller i form af et bredere kapacitetsmarked – udgør således en fravigelse af dette princip. Indførelsen af en kapacitetsmekanisme kan først ske efter statsstøttegodkendelse af EU-Kommissionen og vil først kunne blive implementeret i Danmark om flere år.
Indførelsen af en kapacitetsmekanisme, særligt hvis den indføres i form af et kapacitetsmarked, kan afhængigt af det konkrete design og kravene til deltagelse få betydelig indflydelse på markedsaktørerne. Gorrissen Federspiel vil løbende følge udviklingen i fremtidige nyhedsbreve.
Hjemmelsbestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2026.
Folketinget har vedtaget lov nr. 1769 af 29/12 2025 om ændring af lov om elforsyning og elsikkerhedsloven, der skal sikre øget hastighed og styrkede borgerrettigheder i form af mulighed for tidligere overtagelse m.v. ved arealerhvervelse til det kollektive elnet, og som implementerer dele af aftale om hurtigere og mere effektiv udbygning af elnettet af 20. december 2024.
Loven muliggør en hurtigere udbygning af elnettet ved at tilpasse ekspropriationsregler med henblik på hurtigere arealerhvervelse i forbindelse med udbygning af elnettet. Ved udbygning af elnettet er der i dag flere krav, der skal være opfyldt, inden der gives tilladelse til ekspropriation, end det er tilfældet ved øvrige offentlige infrastrukturprojekter såsom veje, jernbaner og gasnet. Med loven ensartes processerne for ekspropriation med disse andre områder.
Loven indeholder tillige bestemmelser om, at Energinet skal kunne ekspropriere til brug for udlæg af erstatningsnatur i forbindelse med Energinets elinfrastrukturprojekter. Loven indeholder derudover bestemmelser om at overføre reglerne om ekspropriation til transmissions- og distributionsnettet fra elsikkerhedsloven til lov om elforsyning og om at overføre kompetencen til at give tilladelse til, at der iværksættes ekspropriation, fra Sikkerhedsstyrelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Loven styrker endvidere borgerrettigheder i forbindelse med udbygning af elnettet ved at indføre mulighed for tidligere overtagelse af ejendomme i særlige tilfælde, hvis ejeren ønsker det, og ved at indføre ensartet klageadgang for naboer til elnetanlæg, som ønsker erstatning efter naboretlige regler.
Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 2026.
Ændringerne har tidligere været omtalt i Gorrissen Federspiels nyhedsbrev fra september 2025.
Se vedtaget lov her.
Folketinget har vedtaget lov nr. 1770 af 29/12 2025 om ændring af lov om elforsyning, der betyder styrket forbrugerbeskyttelse og effektive sanktioner på detailmarkedet for elektricitet. Med loven følges der op på den politiske aftale af 8. maj 2025 om forbrugerbeskyttelse på detailmarkedet for el.
Med loven indføres en række tiltag, herunder:
Lovændringerne trådte i kraft den 1. januar 2026.
Se vedtaget lov her.
De væsentligste opdateringer i bekendtgørelse nr. 388 af 10. april 2025 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder vedrører implementeringen af EU’s reviderede vedvarende energidirektiv, som har til formål at styrke gennemsigtigheden og udvide anvendelsesområdet for garantierne.
De vigtigste ændringer inkluderer:
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2026.
Regeringen offentliggjorde den 22. januar 2025 grundlaget for denne analyse, som regeringen skal gennemføre for at undersøge potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier og ophævelse af forbuddet mod atomkraft i Danmark, der har været i kraft siden 1985.
Analysen skal indeholde tre hovedelementer.
Analysen skal ses i lyset af den geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation, herunder behovet for at sikre europæisk energiuafhængighed, styrke europæisk konkurrenceevne og modstandsdygtighed, sikre robuste forsyningskæder inden for bl.a. råstoffer og teknologier samt beskytte kritisk energiinfrastruktur. Det handler således om at undgå, at dagens uhensigtsmæssige energiafhængigheder ikke blot erstattes af andre afhængigheder i forhold til teknologier og råstoffer, der er nødvendige for at kunne arbejde med SMR.
Analysearbejdet forventes afsluttet i løbet af andet kvartal 2026.
Læs hele kommissoriet her.
Det statslige udbud af CO2-fangst har lidt under, at der ikke var klarhed over, endsige mulighed for, at lagre den indfangede CO2 i Danmark.
Den 14. januar 2026 blev der fremsat to lovforslag om henholdsvis ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om rørført transport af CO2, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om miljøvurderinger, lov om vandløb og lov om skove samt om ændring af planloven.
Lovforslagene har til formål at understøtte udrulning af fangst, transport og lagring af CO2 (CCS) i Danmark ved at implementere tiltag til fremme af smidigere myndighedsbehandling af denne type projekter. Konkret for planloven betyder det, at visse aktiviteter vedrørende rørført transport af CO2 eller lagring af CO2 i undergrunden på land undtages fra krav om landzonetilladelse.
Lovforslagene er begge tænkt at træde i kraft allerede den 4. marts 2026, hvilket understreger regeringens ønske om at fremskynde etablering af muligheder for at lagre den indfangede CO2 fra CCS-projekter.
Se lovforslaget vedr. undergrundsloven mv. her og lovforslaget vedr. planloven her.
Energistyrelsen har afsluttet et udbud om potentielle CO2-lagringsområder i Nordsøen. Et konsortium bestående af TotalEnergies, Mitsui og Nordsøfonden har den 15. januar 2026 fået tilladelse til efterforskning og potentiel lagring af CO2 i undergrunden i det kystnære område Inez, der ligger ca. 50 km ud for Thyborøn.
Der er nu i alt givet otte tilladelser til efterforskning af CO2-lagring i Danmark, fordelt med fire på havet og fire på land.
Læs pressemeddelelsen her.
Den 26. januar 2026 indgik regeringen og hovedparten af oppositionspartierne en aftale om både smidig sagsbehandling af sager om nettilslutning, men også en stærkere ramme omkring den politiske kontrol med udviklingen i Energinets anlægsportefølje, så det bliver muligt for Folketingets partier at handle tidligt i forhold til barrierer for netudbygningen.
Indtil videre har den politiske aftale mest karakter af et katalog over mulige tiltag, idet regeringen vil inddrage aftalepartierne i drøftelser om bl.a. følgende emner:
På nuværende tidspunkt er det ikke klart, hvad der ligger i eksempelvis muligheden for at vedtage en rammelov for infrastruktur, eller hvordan en eventuel fremtidig ændring af prioriteringen af nettilslutnings- og netudbygningsprojekter skal udformes. Begge dele kan potentielt have stor betydning for udviklingen af projekter med behov for nettilslutning af produktion, forbrug eller batterier.
Læs aftalen her.