Regeringen besluttede den 30. april 2025 at igangsætte en analyse om nye atomkraftteknologiers relevans og indpasning i fremtidens danske energisystem. Analysen inddeles i tre overordnede spor, der handler om henholdsvis 1. energisystem, 2. regulering, myndighedsstruktur og kompetencer og 3. erhvervsinteresse.
Som omtalt i Gorrissen Federspiels nyhedsbrev fra januar 2026 offentliggjorde regeringen den 22. januar 2026 grundlaget for denne analyse, som regeringen skal gennemføre for undersøge potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier og ophævelse af forbuddet mod atomkraft i Danmark, der har været i kraft siden 1985.
Nu har vi det første delelement i analysen. Energistyrelsen offentliggjorde den 5. februar 2026 ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol og er et fagligt input til regeringens samlede analyse. Læs om analysen her samt link til selve analysen: Analyse af nye atomkraftteknologier.
Konsulentanalysen er en del af spor 1, der samlet skal afdække potentialer og omkostninger ved en introduktion af SMR-teknologi i det danske energisystem.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har den 13. februar 2026 efter anbefaling fra Energinet fastsat planlægningsmålet for elforsyningssikkerheden frem mod 2035 til 38 afbrudsminutter årligt.
Det nye mål, der fastsættes årligt af ministeren, svarer til, at den danske elforbruger i 2035 i gennemsnit kan forvente 38 minutter uden el om året. Det er en mindre stigning i forhold til sidste år, hvor målet for 2034 blev sat til 36 minutter.
Det stigende antal afbrudsminutter i eldistributionsnettet skyldes dels den øgede elektrificering af samfundet og dels, at et stort antal komponenter bliver gamle på samme tid.
Gorrissen Federspiel har i januar 2026-udgaven af dette nyhedsbrev omtalt regeringens initiativ med at skabe hjemmel for, at der kan implementeres en kapacitetsmekanisme i Danmark, der har til formål at understøtte forsyningssikkerheden.
En anden udfordring for forsyningssikkerheden er de problemer og forsinkelser, der knytter sig til nettilslutninger og nødvendige udbygninger af transmissions- og distributionsnettet i Danmark.
Begge disse udviklinger har stor interesse for brugere af det kollektive net, lige fra VE-producenter, developere af BESS-anlæg samt datacentre.
Hidtil har virksomheder indsendt notifikationer vedrørende affaldshåndtering via Virk.dk. Fra den 21. maj 2026 vil det være obligatorisk for alle virksomheder i EU at indberette via det såkaldte DIWASS-system (Digital Waste System). DIWASS-systemet er etableret for at lette administrationen forbundet med navnlig grænseoverskridende affaldstransporter samt forbedre myndighedernes overvågning af og kontrol af området for affaldstransporter.
Systemet gennemgås af Miljøstyrelsen på en række webinarer i marts, april og maj 2026. Læs mere her: DIWASS – Miljøstyrelsen.
I den lange og triste saga om fjernvarmeudrulningen i Odsherred har Forsyningstilsynet den 16. februar 2026 truffet afgørelse i en del af det samlede sagskompleks, der omfatter både tilsynselementer og civile tvister.
Forsyningstilsynet finder, at omkostninger knyttet til Odsherred Varme A/S’ udvidelse af fjernvarmeområdet i perioden 2021-2025 efter deres art udgør indregningsberettigede omkostninger.
Forsyningstilsynet finder dog samtidig, at omkostningerne ikke fuldt ud kan anses for nødvendige. Forsyningstilsynet finder således, at Odsherred Varme A/S ikke i tilstrækkelig grad har handlet økonomisk forsvarligt og ud fra et forsigtighedsprincip uden for store risici i de dispositioner, der er foretaget. Herunder har Odsherred Varme A/S ikke i tilstrækkelig grad iagttaget forudsigelige og stabile priser frem for muligheden for lavere priser ved mere risikobetonede dispositioner.
Forsyningstilsynet finder således, at Odsherred Varme A/S senest den 20. april 2022 må – eller i det mindste burde – have indset, at det oprindelige anlægsbudget ikke længere var realistisk, at der var en væsentlig og konkret risiko ved at videreføre anlægsprojektet, herunder en tilsvarende risiko for betydelige stigninger i de fremtidige varmepriser, og at projektet derfor på dette tidspunkt burde have været indstillet.
Afgørelsen vil have betydning for den redningsplan og rekonstruktionsaftale, som Odsherred Varme har indgået med kreditorerne.
Baseret på afgørelsen skal Odsherred Varme A/S senest 6 uger efter afgørelsen anmelde en ny varmepris og tilbageføre en eventuel overdækning.
Forsyningstilsynet finder ikke anledning til at træffe afgørelse vedrørende de generelle udtrædelsesgodtgørelser.
Forsyningstilsynet har alene offentliggjort deres afgørelse i uddrag: Forsyningstilsynet har truffet afgørelse i sag om Odsherred Varme A/S | Forsyningstilsynet.
Markedsaktørerne i Danmark kan nu via PRISMA bookingplatformen registrere sig og booke kapacitet i den fremtidige brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland.
Der er et politisk fastsat minimumskrav til bookningerne, der således samlet set skal udgøre mindst 500 MWh/h for både entry- og exitkapacitet i årene fra 2031 til 2040, for at infrastrukturprojektet kan gennemføres. Det følger af den politiske aftale af 6. februar 2025 om brintinfrastruktur til Tyskland. Det samlede bookingkrav skal opfyldes for hvert af de 10 år.
Minimumskravet gælder for årene 2031 til 2040, men systemet er åbent for bookinger frem til 2045.
Reglerne for kapacitetssalget er offentliggjort her: Capacity sale for the Danish Hydrogen Backbone 1 2026.
Energinet har indtil videre ikke offentliggjort oplysninger om det faktiske kapacitetssalg.
Forsyningstilsynet tog i juni 2023 Green Power Denmarks anmeldte ændringer til en branchevejledning for tilslutning til og brug af distributionsnettet til efterretning. Ændringerne til tilslutningsbestemmelserne vedrørte netvirksomhedernes mulighed for at regulere anvendelsen af gæsteprincippet. Læs mere: Tilkendegivelse vedrørende Green Power Denmarks anmeldelse af ændringer af tilslutningsbestemmelserne –gæsteprincippet
Da vilkårene har givet anledning til diskussioner, om hvorvidt gæsteprincippet er gældende ved alm. forbrugstilslutninger og ved forskellige former for opsætning af ladestandere på offentlige veje og parkeringspladser, har Forsyningstilsynet den 10. februar 2026 offentliggjort et notat med Forsyningstilsynets vurdering af spørgsmålet om, hvornår gæsteprincippet finder anvendelse.
Det er Forsyningstilsynets vurdering, at gæsteprincippet ikke finder anvendelse, når der er tale om opsætning af ledningsanlæg til en elkunde, som placeres på elkundens ejendom. Da det er den enkelte elkunde, som giver anledning til opsætningen af anlægget, bæres udgifterne til at flytte eller sikre anlægget ved ændret fremtidig arealanvendelse af kunden.
Gæsteprincippet finder derimod anvendelse, hvor ledningsanlægget ikke skal forsyne en elkunde på den specifikke ejendom, eller hvor ledningsanlægget placeres af hensyn til det kollektive elnet.
Link til Forsyningstilsynets vurdering af spørgsmålet om, hvornår gæsteprincippet finder anvendelse: Notat om Forsyningstilsynets forståelse af gæsteprincippet.
Udviklere af solcelle- og vindmølleprojekter sælger ofte den strøm, parkerne producerer, på lange kontrakter over adskillige år. Siden en afgørelse fra Skatterådet sidste år har der været usikkerhed om beskatningen af disse kontrakter skal baseres på realisationsprincippet eller lagerprincippet.
Det betyder, at virksomhederne kan komme i en situation, hvor de skal betale skat af værdistigninger på kontrakterne, selvom de endnu ikke har modtaget indtægterne med de deraf negative konsekvenser for virksomhedernes likviditet.
Med den politiske aftale vil reglerne blive ændret, så virksomhederne udelukkende skal betale skat af de faktiske indtægter, altså realisationsprincippet.
Den 18. februar 2026 blev der indgået en bred politisk aftale om at ændre kursgevinstlovens regler om beskatning af lange prissikringskontrakter som PPA’er (Power Purchase Agreements) og CfD’er (Contracts for Difference):
Lovændringen skal gælde for kontrakter indgået den 1. januar 2026 eller senere.
Lovændringen vil således bl.a. også finde anvendelse på CfD-kontrakter indgået som del af udbud af tre havvindmølleparker, hvoraf de to første parker har budfrist i foråret 2026 og den sidste i efteråret 2028. Lovændringen skal også gælde for prissikringskontrakter indgået før den 1. januar 2026, hvis virksomheden hidtil har anvendt realisationsprincippet, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Aftaleteksten kan læses her.
Det er planen, at et lovforslag, der implementerer den politiske aftale, sendes i høring i foråret 2026.