Søg
Regeringen og aftalepartierne er den 18. april 2024 blevet enige om at gennemføre en ældrereform.
Reformen vil have fokus på selvbestemmelse og helhedspleje og forventes at udvide borgernes muligheder for frit at vælge løsninger og leverandører til ældrepleje. Det er desuden tanken at skabe mulighed for en helt ny type plejehjem – lokalplejehjem. Det er forventningen, at disse – selvom de er offentligt ejede – får samme frihedsgrader som private friplejehjem. Endelig skal reformen skabe mulighed for etablering af flere private friplejeboliger.
Der vil efter aftalen blive afsat 1 milliard kr. årligt til at løfte kvaliteten af ældreplejen i kommunerne fra 2028 og fremover. Beløbet ligger ud over midlerne til den demografiske udvikling, som er afsat efter regeringens 2030-plan. Der vil herudover blive afsat midler til implementering af ældrereformen mv.
Som led i reformen er aftalepartierne blevet enige om, at der skal vedtages en ny ældrelov, der skal sætte den nye overordnede ramme for fremtidens ældrepleje. Den nye ældrelov, der forventes at træde i kraft 1. juli 2025, vil have fokus på tre bærende værdier: (i) selvbestemmelse for den ældre, (ii) tillid til medarbejdere og ledelse, og (iii) et tæt samspil med de pårørende lokale fællesskaber og civilsamfundet.
Indtil nu har borgerne groft sagt kunnet vælge mellem to former for pleje, nemlig kommunale plejehjem eller friplejehjem. Hvor kommunale plejehjem overordnet er karakteriseret ved at være ejet og drevet af kommunerne, er friplejehjem overordnet karakteriseret ved at være ejet og drevet af private, idet de dog til dels drives ved hjælp af offentlige tilskud.
I overensstemmelse med ældrereformens målsætning om at frisætte ældreområdet får kommunerne fra 1. januar 2025 frihed til at etablere eller omlægge kommunale plejehjem til en ny type plejehjem: lokalplejehjem. Et lokalplejehjem skal drives med mere lokal frihed og med større inddragelse af civilsamfundet end kommunale plejehjem, ligesom beboerne på et lokalplejehjem skal have mere valgfrihed i forhold til, hvordan de ønsker at bo.
Lokalplejehjemmene vil skulle etableres i selskabsform og vil være kendetegnet ved, at (i) de er kommunalt ejet, (ii) men som selvstændig driftsenhed vil skulle drives af egne bestyrelser med ansvar for lokalplejehjemmets økonomi og drift, og (iii) skal muliggøre tilkøbsmuligheder for borgerne, der ligger udover den nødvendige hjælp.
Lokalplejehjemmene vil herved få samme frihedsgrader som private friplejehjem, omend de vil være kommunalt ejet. Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvorvidt den ønsker at etablere lokalplejehjem.
Som følge af den genelle stigning i antallet af borgere, der har behov for hjælp og pleje, og for at opnå et tilstrækkeligt antal alternativer til traditionel kommunale plejehjem er det aftalekredsens ambition, at der frem mod 2030 skal ske en fordobling i antallet af alternativer til kommunale plejeboliger svarende til ca. 3.000 nye plejeboliger i friplejehjem og lokalplejehjem. Med udgangspunkt i antallet af beboere på plejehjem i dag skønner aftalekredsen, at der skal etableres ca. 84 yderligere plejehjem.
Dette søges opnået ved at give mulighed for etablering af lokalplejehjem, se ovenfor, samt at forbedre mulighederne for etablering af friplejehjem.
Sidstnævnte skal bl.a. ske ved (i) at indføre en fast overheadsats for friplejehjem og private leverandører af hjemmepleje med henblik på at sikre ligestilling mellem private og offentlige leverandører, (ii) at forhøje den årlige kvote for statsstøttede friplejeboliger til 400 boliger, (iii) at lade friplejeboliger i områder, hvor markedvilkårene nødvendiggør støtte, være omfattet af ordningen med 100 % statsgaranterede lån og obligationer til finansiering af almene boliger, samt (iv) ved etablering af en uafhængig kontrolenhed, der skal understøtte korrekt beregning af afregningspriser for private leverandører på ældreområdet.
Omvendt er det tanken, at friplejehjem fremover – ligesom kommunale plejehjem – ikke må kunne afvise borgere uden saglige grunde, således at der på dette punkt skabes lige vilkår i forhold til kommunale plejehjem.
Gorrissen Federspiel har siden friplejeboliglovens vedtagelse haft betydelig aktivitet inden for friplejebolig-segmentet og har derigennem oplevet branchens frustrationer over de betydelige kommunale forskelle i administrationen af friplejeboligloven. Et gennemgående tema har alle årene været takstfastsættelsen, der i en række kommuner er uforståeligt lav. For markedsaktørerne vil ældrereformen derfor være et positivt skridt i retning af mere transparens og objektivitet i fastsættelsen af døgntaksterne.
Vi ser frem til offentliggørelse af de lovforslag, der skal udmønte ældrereformen, og som vil afklare detaljerne i den konkrete implementering af den politiske aftale.